Træernes stammer bærer grene stumt
verden finder ingen metafor for digtet
et glas læber er kun et glas læber
så længe jeg genkender
hver enkelt substans
sådan blir en sovsekande i Bjelkes hånd
kun et alibi for tid
og regnen kan alt det
skriften bruger så mange
punktummer på at befri.
No comments:
Post a Comment