Foran billeder lukker synet
det, der befinder sig på plads
anholder hørbart en lukket kasse
hvis ikke fordi at de er
liggende eller gående
gennem det lille hul.
De går gennem sne
der hverken kan beskrives
eller fastholdes i angreb
for menneskeplads bærer luftig hvile
ikke ilagt dem gående forlæns forbi.
De, jeg bøjer, er det, katten
hverken kan eller vil bekræfte
langsomt griber lys
gennem vægen bag væggen
en kold hvid blænde
som kasse og silke gør varm.
Anholder hørbart
bagved dem alle
elektrisk lys
og levende lys
passerer fixérbilleder -
jeg er himmelløg
der kastes dér.
No comments:
Post a Comment