Samtalen er min findeløn
jeg er rig på findeløn, høj og fundet
langsomt gennem landskabet
med sønnelønnen
findelønnen som fandt sig selv
med fem fingre på vej hjem
hyllet i røgringe
du der danser hele natten
som var din krop et søkort af blod
vug blot vulkaner til ro
bølger er krystallers opløste ånde
lever deres egen lykke
gennemborede af stoffets søm
fakirenes foldevæg
mørke bag mørke af forsvindende spor
treklang med det ene ben i graven
tjener haglens sne for en findeløn af styrtende hjem.
Hver sans peger selv på sin sjette
fra klodens kernesunde centrum.
En hvisken fra min elskedes kuffert
synes at give dobbelt ekko
ønsker kan få drømme til at bevare
håbet åbne nattens dør
alt det tabte lever her
i et bandageviklet rum
en hvisken fra min elskedes kuffert
svæver lavt i luften
ind i hjernens kristkalender
døgnet læser abstinensfadæsen
fylder søskendelåse med fiduser
under sansernes tærskel
løber nervebaner og dufte
en hvisken fra min elskedes kuffert
bliver ved med at hjemsøge min drøm.
No comments:
Post a Comment