Dage gjorde
kælvende vaser i pindsvineskygger, dage af kælvende glæde gjorde poser, sneede
skyggekirker, glødende papirsposer af vølvesyner.
Bevægelsen
ville gerne forlade den nøgne næse. Og trak derfor gevaldigt i den, til den
strakte sig og gav en snip af lyd. Her vendte den sig om og låste med eftertryk
sine bor og gik alvorsfuld. Trak gaffatape henover og hængte tapen og rullen på
plads og gik elve skridt frem og tilbage i stuen. Hvilken vej den så end gik,
hang den stadig lige meget og tog gevaldigt på vej og lagde hver ansigtsfold i
suppegryden. Sådan lod næsen sin sunde gamle bevægelse opløse og gå til spilde.
Og hvad værre var, så lagde køleskabet beslag og lukkede sine æggebakker med et
dumpt smæld.
Lyset i køleskabet stod råt og ludede på de udeladte følelser. Ølse for. Og
gjorde gældende at rødvinsflasken kunne sætte det udeladte på plads og sætte
dem eller det eller den dér og så trak proppen rødvinsflasken op og stak hele
tv-hylden frem som en vippe. Syv kageforme helt ude på spidsen. Fryserens flod
og ebbe rå-hyggede sig og gik ud og redte det døve køkken. Der lød en rømmen
fra den gule the-pose og kagefadet møvede sig frem, greb gaflen og den
væghængte brevvægt ud af sin stander og forlod lokalet helt nøgen. De
tretårnede sølvskeer gjorde sig naturligvis umage. De vaskede sig i fire liter
mælk i en på langs liggende opskåret dunk. Lige før plasket lød.
No comments:
Post a Comment