Rolf Rolle Råge Robertsson var en danske digter. Han levede ikke særligt længe, men efterlod sig tre bøger, to hunde og en plade. Rolf Rolle Råge var på valg, det år rågerne kom til byen. Han nåede næppe at komme i Gunnars Rekordbog. Og fik to stemmer. Rolle Råge havde intet at gøre med den grå dame, der boede i en ruin i skoven. Ud over den korte tid, de havde arbejdet i samme firma. Råge var en dansk digter, som tog Dada tråden op. Rolf Rolle Råge Robertsson blev født. Og så døde han hver eneste dag. Han kunne tælle lige til det sidste. Også efter at gebisset faldt ud. De kaldte ham for Rolf Rokketand og det var Rolf lige glad med. For ham var Rolls-Royce og Rokketand ét fedt. Når han så en nummerplade, så så han ikke bare en nummerplade, men en hel Roman og det ville han gerne, at de havde kaldt ham: Rolf Roman. Men det blev det ikke til. Hele sit korte liv skrev han på en nummerpladesymfoni med arbejdstitlen Parkeringsplads. En smart psykolog ville nok her indskyde, at denne hans stræben udelukkende handlede om, at Rolf Rolle Råge Robertsson følte, at hans liv stod parkeret udenfor bås. Måske var det også derfor, at han i sit testamente havde krævet, at hans krop, efter at han var død, skulle lægges i en zinkkiste og hans afsjælede krop overhældes med honning til op over næsetippen og at boxen derefter skulle svejses til og sænkes 800 meter ned i Råbjerg Mile til tonerne af den ufuldendte Parkeringsplads.
No comments:
Post a Comment