Gær giver enden noget at snakke om. Læberne stemmer på lys, regnvejrslys alvoren
tågepukler med for at forhøje det golde pytagoræiske kapløb. Elsk nu gæren som
tåler alle piv ved gældssøens fuglesang. Kys fosser fra den niende juni ned til
os kun for at lyset kan svøbe sig i soveposer af lys; syv symfonier rækker alle
vores medhør af rosenkål, jeg ligger i fuglelys i fuldt dagslys og har medhør ligesom når
gældspytter rækker os faner af øl. Eva fremmer månens skær. Det mageløse lys
vasker haven. Jeg misser mod lyset der folder stemmen ud. Fuglene fuldsynger
lys og sover i hvem som helst der lytter med på de gamle dyrekredssange.
Asketræer svulmer op og snyder hvert et soludbrud.
Valmuerne vugger
med på zoodiaksangene. Men askeløvet er suverænt, det rækker langt længere end
nogen svane eller tårnkammer, for det ånder for lysets uhindrede klangpassage,
ånder for et lys, end ikke mågerne kan begribe at tage til sig i et skrig.
No comments:
Post a Comment