Råb

 

Råb!

Følelser er senfølger

så hvorfor nøjes med at bjæffe

hvorfor er livet dølget af lys

når lyset helt tydeligt ønsker at følge op

og lyse poserne fulde

af fuglekøjer til de skægløse

gurglehalse

for hvem det svimlende får fødder.

 

Råb din suveræne

frygt af tyngdeplage

græd når posegælden plukkes

kys din selvbetårning

uden faldstammernes Freud.

 

Kys har sjusser til at køle

og sværger

at de næppe kan

stå så ranke som en vinduesviskers strint.