Dø ærefuld

 

 

Den ærefulde dypkoger lyser solstrålelys fra halsen, lys folder svaner af din ånde, gavelys skovler svaner ud af lys ud af udaf faldgruber, dypkoger vil lyse tårnværelset op med røllike lys, pilhøvle lys af skyggers rolige bladlys, sæbelys vil dypkoge gaver som måler skygger som måler døgn som er månesvøbte gavers rølliketårn; lyset bladrer lyset, nupper svaner, månestøv så ærefuldt aldrig at lande der hvor sofaen dypkoger døgnet af langsomme rullegardiner foran lys fanget af gavle, køligt lys svunget som svaner, lys æder lys af løv som kysser lys, visner ud fra hølæs dejsende fanzone og løvet rækker ud efter svaner og halses kæntrede døgn løber tårnværelser op og tårnværelser vil tydeliggøre mere lys mere lys, mere vil tydeliggøre svanernes gæstfrie tydeliggørelse, faner af gaver og lys ruller gavle ud af lys, ruller gavle, lyset vil bevæge valgte gavle, tydeliggøre bevægelsen ærefuld som bevægelse, du kan vel se, døgnet har dypkogt lys for svaneshow, det sene sølvduggede lys ruller ud af og vil næbføre svaner helt ud til randen af randen, vil råbe de døve gæller filslæder ud over rælingen og skibsskrogets lysende rur, rurfræsede redelighed ud af mulige løvfrøers afgrund; skægt hvordan lyset skælver gammelt lys, tårnværelset har sjove svaner ud over noderullers lys i kø, noderuller ud over dypkogeren gylper fanzoner i stærkt bevægede nåleskove, gustent ud af det gæve tårnværelses lys, hvorfor bevæger du dig næppe mere end to og en halv centimeter ud af fanzonen, nålepude, gustne, uovertrufne gæve tårnværelseskær, hvorfor bevæger du dig næppe mere end to og et halvt tons svaner, næppe mere, forandrer verden vanernes svaner som gamle genbrugte vølvesprog af tætførte og målsøgte bevægelser i tonstunge lysgevandter skubber lys vanesvaner, lys fylder hugormes hule tænder ud, legefasen ligger i sit tydelige lysspor udenom skyggerne og alle nåle synger sødt af påfugl, bevæger sig i kast - påfugle af lys som giver sig hen til tårnværelset, løvkroner puster poser af lys, krummer gæller af tårnfølte fakirlys tydeliggjort i løvets lys, ærefuldt gnasket af frække lyse pilsnere, lyse løvlys hvælvet ud over ærefyldte dypkogere ud  over  alle fakirlys fortsætter bevægelsen at dypkoge lys i armhulesvaner, der begynder at dyppe alle de ærefulde bevægelser tætført til svaner og elvertågelys, nålepudebevæget begynder dypkoger at hoppe i hinkeruder uden nogen som helst nævneværdig skyld, lys snitter ærefulde dyp og bevæger svaner som svaner af et særligt lys, nålepuder begynder at dypkoge rekviemafgrunde af skyld således at dypkogerlys putter svaner ud, svulmer svaners huleanfange lys, huleanfange lys vil åbent skubbe solløv under duns nulsøgte gå fuck dig selv salgspulede nulhuls løvudtrukne kærlighed vil vise tråde af lys, svaner du ser som svaner kan tydeliggøre tårnværelsets lys iblandt alle ærefulde og nænsomt lysende bevægelser, kan snitte fanzoner af lys, hvorfor er vel verden så døv, at rederne bliver fuglenes lys, fuglens lys som løftede dyner af dynegymnastiske lys bevæger alle fatsvage ud, går med puder, bevæger fakirlys og gaver, kan gavegivne gaver ud af urfuglenes dæmpede verdener få nogen mere ærefuld bevægelse, end du kan presse ærefyldt ud af svaner, presse løvhanget til at offentliggøre svanernes bevægelse ud af dypkogerens lys, har du prøvet, har du virkeligt prøvet alle mulige bevægelsers sekvenser, svaner elsker løvskovenes kongebrise og lys finder dig fra elve svaner, hvor lys begynder vores vældigt døve tællen ære, ærefuld er den døve tydeliggørelses gæller, dypkogeren kysser ihærdigt lys vi talte i vores døve suk, kyssende dypkogerens lys, tårnværelsets gæller vil ærefuldt undskylde svanerne for denne begyndelse, denne ærefulde men nænsomme tusindårssøvn, svanerne sover i. Lyset dypkoger puder af lys, rundlæser lys nærmere lys end dalslugter, elve er ærefulde parate til at blive antændt af begravelsesoptog, såler ærefuldt, så ærefuldt at vi næppe ruineres af tyngdens ruiner; vi tæller elvedobbelt og ærefuldt som lys, nænsomt som lys, der udfylder de parate væger med nænsomme gaver, parate og ærefulde væger givet lys, parat til lys, har næver af sole til at dypkoge antændelsernes gæller, solbeskinnede svaner af lys visner i svaner og fakirlys vipper alle ærefulde bevægelsers ruiner næppe i humør til andet end ærefuldt at være, det de er.