:::

I stenenes indadvendte blomstring

siler elven helt selvfølgelig med skyggesjæle

gennem klippens glædestårn

bofællesskaber tipper cirkuspæle op af græsset

en rammepuppe afskærer den fede 

                      mumie-Sapho

en brøleko ånder modersugets brøk

den kry gårds tøven

fosforreder korsets vod

til byfestens løsslupne tyggegummi

strækkes som gebisser om en længdegrad

egetræskisten borer dyvler

ned i den nærmeste våge

vores fossende vi 

får balladehallen til at stønne

tomme grave fokuserer

stramme brysteholdere

på mammatusskyers modermælk

dagen stikker endnu en gaffel

i Guds sorte sørgerand

æg nægter ål at gå amok

deres læber tyder guders dyk

gennem perleportens hvirvel

hvor en sten er en sten er en sten.

  

:::

Grøn te

uden en eneste frø 

lader sig se. 

緑茶

種ひとつなくても

見られます。

 

:::

 

Judasører lytter gennemlyste til hyldens marv

til en nynnen fra den hængte mand

en våge hvor nogen soler noget 

af en latter du følger i mål

den afdødes venten i foldede bjerge

fiskebenspandelapper

vokser som perler i en østers

rabarbernes røde fedtede knopper

kysser rævens poter

kølerums tyste navlestrenge

i stenenes indadvendte blomstring.

 

:::

Kun for at du kan standse i den tætte dis

møder du modgang, katastrofe og forlis

de fine dugdråber helt tæt på

lytter intenst til dine klager

når du lægger dit hoved på skrå

mærker du tyngdens sår få stjernehager

du selv i din bobbel helt blå

ved nu af denne grund

hvordan verden smager

gå igennem den med åben mund

kun for at du kan standse i den tætte tåge

møder du modgang, katastrofe og måske en måge.

  

:::

Søger drømmens introverte biograf

symfoniens myretue

ser hvordan hver rille tømmes

i svanesøens blanke vand

det forgangne støtter sig

med hovedet mod sin lykke

lyser stiens funklen

med en kegles klippeben

latteren har taget brusebad

i elektrisk boblevand

tørisdampen stiger

tålmodigt

fra et æg af stirrende øjne

klippebenets kegle finder

kalkens kærlighed til måneskær

tilfældigt glide sidevers og nyde

bare det at se

en fremmeds hænder

bevæge sig gennem luften.

  

FORDRUKNE V'ER

WWWWWWW

WWWWWWW

WWWWWWW

WWWWWWW

WWWWWWW

  

FORDRUKNE D'ER

BBBBBBB

BBBBBBB

BBBBBBB

 

:::

De døde skudspidser flammer op i græsset

selv i mosset cykler gløder som lykkemøl

de kigger nyvågne fra en lille 

             trævl hud skrabet af ben

du mimer rummet 

         som gav navn til dine fødders serum

du skriger af vilden hals fra foldens kragerede

vi har besøg af det sidste suk i knibe

jordkul triller nedad din kæntrende undren

egen holder sit syngende kor af hyldest

kærligt i form af en kopfuld tyst

gloriebold indebrændt silke

øjehuset ser indad mod sin egen høstskalp

hver en kvist lyder 

             som heltegerning svøbt i sølv

Judasører lytter gennemlyste til hyldens marv.

  

:::

Månen kommer for at holde døgnets mylder igang

over søen svæver skyerne

køernes klove i to lange rækker

her finder vi nok af efterliv

manuskripterne køber dråbehav

og tipper ud over rammen

vatterpassets øjenvipper

danner bro over kolostorso

det er i os istider undfanges

himmelbesøget indånder os kulde

i en hal af knogler

er det da ikke digteren

der hjælper menneskene

over på den anden side

så er det også

digteren der hjælper

menneskene på den anden side

med sit vågeblus.

 

:::

Raklerne overvintrer nøgne

imens hårnåle uddør længe før læsetid

tøjbamsens øjne ser istider glide forbi

her vipper to æoner

øjenlågenes segl over et kys du erindrer

kattespor i huset musebussen kørte gennem

motiver som blikfang

zipper toldernes læber fast til violernes sol

kys kan få dig væk fra salperterkatedralen

tusinde kys svæver lovløse rundt

i mol kører lønningsposer

nedad en sliske

kirker på vågeblus

mimer flyttemænds nysen

foldet i tivolier malker vi hinandens stjerner

du cykler banen rundt og ser

de døde skudspidser flamme op i græsset.

  

:::

Russisk salat omdøbes hermed

til Ukranium salat;

bank tre gange på hjernekassen

så er den hjemme. 

 

:::

Silikonebryster tager kuglerne.

  

Hun Sidder Som En Øgle I Sin Bil

Den lave dør er løs og sover trygt i solen

caféens neg når helt op til loftet

køb hjem helt ind i rabat

fis hen og bo i navlesnoren

vi bor i bæltestedet

hun sidder som en øgle i sin bil.

Den næste nåde bliver aldeles gul

sut løs på leret og lyt

en bolig som en ærteskæring

gødning tager os op over grænsen

hunden igang med at søndertygge

hun sidder som en øgle i sin bil.

Vil nåden være neg vi  gyder fosforrige

vil røntgensyner rive sig løs

til rekviemet fotograferer hårstråenes elv

de ruller os lodne i følesol

de syr os syndsforladte

ruller os ind i den gule sol

hun sidder som en øgle i sin bil.

Vil ligfølget vandrer sovende afsted

og æde neg i overfloder

eller synes hver en hæl

søvnløs at yde sit

rul vel alle I såler i den viltre fos

rul jeres våben i den gule sol

hun sidder som en øgle i sin bil.

  

:::

 

Jeg fandt i dag en stak bøger, nogen havde efterladt under et halvtag. Jeg delte dem i to stakke: Dem jeg er interesseret i og dem jeg bestemt ikke er. Så lod jeg begge stakke stå, for jeg kom i tanke om alle de bøger, jeg allerede har og så tænkte jeg, måske kommer der een, der ingen bøger har. . . Men i morgen finder jeg måske begge stakke drivende våde af tågedug og så ærgrer jeg mig over alle de spildte sætninger.

 

:::

 

Dronningen skriver med en død mands fingre

tre par silkestrømper til at bevare

sin drømte krone

glorien i natuniverset

hvorfra drageflammer skrumper

til rugbybold

og væltet havestol

hvor skal vi stille tiden

der er ingen årstid som ikke  allerede

har været i eksil

hos en anden

miskendt konge

som selv har strøget

sine bedetæppers flag med skakbrikker

til de blev skyggefloder, kolde og forladte

som Schumanns nøgne afskedstrin.

 

'Hvad er jeres plan for Danmark?'

 

 Italesat kronik/debatindlæg fra repræsentant for Stabilt Demokrati:

HER.

:::

Sovende øjne fungerer som verdensakse

hugorme borer sig ind i nærmeste kompost

saftbirkens nødstedte yogi har evner

som jordens regnestok husker

din uro regner lænestole fra oven

dinosaurolien er det store vatterpas

sovende fingre som af sig selv

umyndiggøre skrækhistorierne

hidkalder buksernes nøglebundtsfyldte lommer

lidt ved de om de kys

der sad så abrupt

uvejret slipper femfingret alle remme løs

imens raklerne overvintrer nøgne.

  

:::

 

Du kan ikke redde hele verden

du kan ikke engang redde dig selv

brønden er fyldt med din søsters stemme

kun din søsters stemme

kan du redde

ved at fylde brønden med tårer

i bytte for den.

 

:::

Noget gløder

rammen er sin egen skygge

farverne vrides

bjerget er hovedsikring

syd om møder 

lakridsknallert

nok af klager

hvide okser i natten

farverne vrides

syd om træerne

fyldes af mørke

nærsynet sø

alle år ånder

badebroer

hymner udad til lyden af hunde

tågen fx, hvor

bjerget er hovedsikring

syd om

oksernes ribben

nok af klager

når portene åbnes

spændes dit lærred

og lyset er sne

lyset er sne på græsset

lyset er sne.

  

14 kortdigte

 

Ål sigter uvelkomne fra

mulden vælder i et åndehvæs

spytter stavelser mod væggen

gaver foldes ud af ryggen

og forsvinder puf.

*

Det dyre trylleri

trylleri af måger og bag

mågetrylleri ler påfugle

kølerhjelm gulnes af mås

tryllemåge skider i læ.

**

Elven i ørnenes dal æder kokager.

***

Plet smiler saligt

sprættes op af ål-slinger

huden er helt plet

hvor æselørerne mødes.

****

Nænsomt trækker mæslinger gennem sølet

det vælder nænsomt ud af lange hår

huden giver mig føllets stald

drejer uperfekt løv mod rådyrkalv.

*****

Egeløv rører egeløv

gåder taber sundhed

og skriger egeløv af guds tå

selvfølgelig har du gådefulde spørgsmål klar

hvem kan tælle væg fra væv?

******

Kurer på gulv

slår måbende

ud efter vaffel

tager dis for ekko.

*******

Din tåre er vævetå.

*******

Riller får egeløv

løfter, følger, hæver

syner vejer påfugle fugle

føl bevægelse åbne muldvælde

zippo lighters sol.

*********

I Helvedessøen

med de kvaste rammer

titter et tårn op

med sit fæhoved

udspilede næsebor 

noget på færde

alt det søde og syge er sålernes sø.

**********

Kvaser                            kløver

kvaser kvaser                kløver kløver

kvaser kvaser kvaser    kløver kløver kløver 

kvaser kvaser                kløver kløver

kvaser                            kløver

***********

Løft tårnværelse ud af tårnværelse

med ryddet tysthed

æblegrød vil høste elve og ulve og egeløv.

************

Tårnværelset rammer

og du prøver at vælge

søsterheling blød som tin.

*************

Glatte ål gennem græs og løv

og selve din seerevne

galloperende baglæns ind i C.

**************

 

:::

Jeg fiskede navne lige så familiære som kaviar

rækken af bølger 

         i de mellem kohorn udspændte net

hviskede stille som et måltid af kragebær

der sad vi og byttede østers i hver sin køje

du snøftede helt syg 

         af at hikke ål gennem Bosporusstrædet

til Sortehavet udvidede sig i en sjælden grad

krebsene lå tømte for sol og solen lå

og hvilte sig 

         mellem krybeklokke, timian og sølvsalvie. 

 

 

:::

Usynlige planeter

virker lige så stærkt

som synlige.

  

:::

Vi sidder på aftenskumringens hjul

som trukket af en løs line

der ånder os mere og mere

ind gennem dagens sidste stråler.

  

Fire kortdigte

Tusinde

tusinde tusinde

ramsløgs lugtende elge

har gylpet fire kilo

fint sløjfe-indbundet søle

tillykke!

*

Gyder og finder gps'en i en lomme.

**

Når gps'en har taget over

og du står midt i Kalø slotsruin.

***

Nå, selvfølgelig

roterer vi

gennem hullet i gynger

og du gøer

som var du en ugle.

****



 

  

Transformering

 

Imens du venter på det eller den, der har taget ophold i ikke-tid og ikke-rum,  går tiden, blot ikke i ikke-tid og ikke-rum. For den, der opholder sig i ikke-tid og ikke-rum, sker tiden først, når vedkommende ikke længere opholder sig i ikke-tid og ikke-rum. Så er den eller det som nyfødt. Og selvom der ingen ting er sket, så vil mødet med tiden, der kommer, alligevel bringe det frem som var gemt i forvandlet form. Billedlig talt ligesom larven der opløser sig til tilsyneladende intet i puppen for senere at komme til verden som sommerfugl eller guldsmed.

  

11 kortdigte

Elve gæs

kysser fugten

i græsset.

   *

Rillen

solen dør af

er tæt

nok

på.

 *

Giv mig kæppen

følelsesløse kræ

kys

galgen

under lavinen.

 *

Floden løber

som en sneppe

under sålen.

*

Månen er den søvnige høvl

den fylder sig selv

med spøgelsesvaser

om en bleg, bleg pæl.

 *

Skyggeskalden knækker

g-punkts rillen

g-punkt, g-punkt:

Vægge af riller.

 *

Gynækologen gav os selvplukkede solbær

rammen hoppede næsten ud af sig selv.

 *

Han kan snave roligt i genfærdet

elve af gæssene er begyndt at skræppe.

 *

Rådyret Else

kysser pygmæer

så djævelsk.

 *

Fra næsen løber

egeløv nyfriseret

muldvarpens vanter

dyppet i øl.

 *

Det rasler

som tronløse skeletter.

Det rasler

under tronen.

 ***********

 

:::

 

Søvnen kræver sine kirsebærtræer

som vinterens faste og stædige greb

langt ind i sommerens korte indåndinger

mellem længere og længere dage

beordrer blomsterne 

         at brunes før fuldbyrdelse

over virkelighedens stålfaste gelændre

der plagierer sygdom og sorg

og håndklæder sværtet af graffiti

tømmes for lydenes fløde

i bølger af lys

der ikke længere følges ad.

 

Tvillinge år

 

Der lyder en besked, der snyder jer begge,

om I læser skiltet på porten,

kommer det næppe som et lyn;

porten former langsomt syndefald

og skridt for skridt rækker den ud;

stæk jeres vinger inden I bliver syge,

jeres næser vokser i læseretningen,

porten skygger så meget for omvendelse

at I som små mus rummes af en lut;

sådan er jeres lykke så ofte øget

som nådens tårer,

når de stiger opad til Gud.

Hvad skete der fem år før jeg blev født,

er det spørgsmål han stiller sig selv;

han ringer i telefon

og det er dét nummer, han ringer til

hvad skete der fem år før jeg blev født,

bliver han ved med at spørge,

han gentager det igen og igen,

hvad skete der fem år før jeg blev født.

Det var det år, svarer en stemme,

hvor hundene gøede ekstra højt.

 

:::

 

Sårsalven spejler sig lige ned i panden 

på en nuttet påskekylling

med lys nok til at rykke sorgen 

i lodrette søjler ned ad klippens væg

i rippet november som levende fakkel

for januars ravhytte eksploderet 

i nytegnede landkort

som får jorden til at åbne 

sovende rismåtters  varme favntag

februar benytter sikkerhedsventiler 

til at sluse alverdens lyn gennem cølibatet

ingen dreng med psykokrøl 

går dybere med nødraketten 

gennem bunkerens dronningesale

øjesejl limer fans til båndoptagerens sortsyn 

med ruccolaspejlets fest.

 

 

Rejehop

 

Er det ikke nu, at Regeringen skal sende en opfordring til det statsfinansierede skatte-yderbetalte DR om at sende deres børneprogramsfigur fra Ramasjang, Onkel Reje, ud på Borup Skole at holde foredrag om, hvordan børn bør opføre sig eller ikke bør opføre sig over for hinanden?

 

:::

Vi vil hellere have spørgsmål

vi endnu ikke kan besvare

end svar 

der ikke må stilles spørgsmål ved.

 

  

Vender bevægelsen

Vender bevægelsen til bevægelse

bevægelsen vender bevægelsen

ind i bevægelsen

så bevægelsen u-vender sig selv.

Mindes pæl efter pæl efter

pæl mindes pæl

efter pæl og pælenes

umindeligt lange hegn.

Her er udråbet

udråbet lytter til udråbet

råbet øver råbet lige her

over syngende skål.

Vær sløjfen ilden sløjfer

sløjfen er sløjfet

sløjfen og sløjfen endevender

lemniskater af ild.

Herlig leg i legen

legen forherliger legen

legen og legen forenes

i hellig enfold.

Tippinat er nat

og natten tipper nattens stjerner

nat og nat i fælles jubel

over tippinattens nat.

  

Murder of claws

 

Sound of a slap

snakes in the fall

animals without plans

under  oblivion tower.

 

Murder of claws

around a man so gone

disappearing in the cage of sorrow

insert the first one

and the rest will follow

black black crows.

 

Appears in rowan

with arms in prayer

the only line

the words mean safe.

 

Murder of claws

around a man so gone

disappearing in the cage of sorrow

insert the first one

and the rest will follow

black black crows.

 

 

 

 

 .

:::

Hvilken regering kan lade jer

æde dragens hvæs

når tårnet er så højt

at gæs står ved dets fod

med åndenød?

  

:::

Kys begærer de gamle tiders fællesskab

mølkys vil råde ånderne

hvor ånderne skal forsøge

at tyde ÅND elverfødt ud af 

                           al fossende øvelse.

  

Og blodet kommer tilbage til fingrene

 

På cykel gennem de sidste klatter sne

 

roligt lyser

de første vintergækker

verdens mindste lagener

 

at høre et kor af sorgløse fugle

 

løfte dagens dyner

bort fra de som stadig sover

 

at nævne i mulmet et kort af laplandssuppe

 

roligt lyser

de hængtes læber

 

kyssesyg vokser

en finger hen ad morgenduggens rude

isblomster fra cikoriens fjerneste lager

 

trækker

gennem hver linje i din hånd

 

æbletræets hvide prikker vender tilbage

 

fra de skvulpende grave

fra alle kyster hjemsøges du

af en isnende vind

 

selv sneen bevæger sig

gennem intetheden

 

og lærkesang er

det unævneliges hikke

svagt mellem sten.

 

Blind vinkel på grænsen til noget

At stave skelet med et l for meget. 

 

En gave af mos på din grav

 

Jeg møder op til et valg, jeg har truffet før

ikke bare for den kuffert du var

men for alle hysteriske hyacinter og tilfældigt

henkastede tulipaner

der er gud hjælpe mig 

             små hvedekerner i den tyndskid

for tiden slikker sine sår som en køter

jeg tænker på dig, som et skelet lyset siver ud af

og som et lys løfter du dig ned i min krop

som et kors af opdrift

går mit koma helt op i kip.

 

:::

 

Den tid du bruger

på at se fuglekongen

flyve fra den ene

gren til den anden

koster samfundet en krone.

 

:::

Var det din stemme 

i telefonen eller

bare kragerne?

  

:::

 

Ingen dag aner graven

eller ransager djævle 

         eller guders guddommelige armod

bogens sider er havets bølger

som dine øjenlåg ruller på plads

men måske en ellers oldgammel grævling

i sin mørke hule mærker

den sidste glød fra en nedgående sol.

 

Jeg hører fx en fugls overskårne kald

ved togstationens bratte stop

og gedernes åbne munde

bliver solens laveste punkt

den natlige scenes bagvedliggende himmel

fuld af myriader

vi kalder dem stjerner

fordi de er levende væsener

vi kun kan svare med sang.

 

Alexandria

 

Kulturer er blomstring og afblomstring. Kulturernes frø forgår imidlertid ikke. Som jordiske frø kan ligge i tusinder af år i jordens skød, sådan ligger kulturernes frø også latent i et centralt 'bibliotek'. Så din drøm eller dit ønske findes - ikke kun i dín bevidsthed. Ikke kun i din bevidsthed.

 

 

The Grateful Great Kingdom Of Fellowship

 

It gives birth through the wall of consent

it nails the windows of the cafes at stable level

so that the metatext becomes metatext

like a baby with its foot in its mouth

as the brains roll their tumor

like seed the sheriff furs like red onions

lamb noses give good-natured hoarse 

                      long-necked births

in this great grateful kingdom of fellowship.

 

Digtet

 

Digtet er et rædselskabinet af lyskryds og hundebid

digtet bjæffer fra sin kulmine og vil ud

digtet har rabies og vil byttes til indlandsis

digtet har ingen adgang 

             til seksogtredsindstyvende breddegrad

og går med sørgebind gennem din poetik

digtet er på vej ud for at trække vejret

digtet har ingen skrupler med 

             at være et digt uden panderynker

digtet lystre når du kalder på det

og bliver helt stille liggende i græsset 

                      og holder stand

gerne på mos

ja, helst på mos

fortættet mellem sten eller i skoven

digtet er digterens idiosynkrasi

og digteren er pr definition

selveste idioten over dem alle

skvaldrende længe efter

digtet forsvandt ind i digtet.

 

:::

Hvem tryller gevir op af sine organer

og bøjer sig bønfaldende

i sit sidste suk?

Stien er pakket med harenes ører

og sylfider som opfører

et smukt smukt lys

over vores lagerdynasti

hvor maskulin går gennem nul.

Hver plejerske danser salsa

i ribbenssale.

Jeg rafler med englene

om hvem der kommer først.

Vores hytter rejser sig på negle

med reder af mos til alle tæer.

Helt diskret som hindbærruner

bytter sidste vals

sit kød med æbleflammens skød.

Begge kinders kys

kommer da tilbage for at

lukke mostæpper og ugler sammen

i et maveplask af gyldne æg.

 

 

:::

Mund fuld af slanger

umuligt at svare på

de spørgsmål jeg har.

  

:::

Lille høgenæb

hvordan kan et menneske

ligne så meget?

 

  

:::

Skilsmissen var hård

hvem tilhørte mon gryden

den uden ører?

  

:::

Overvældet af gråd

piletræerne fryser

nu hvor frosten slap.

  

:::

Det brændende hus

sekundet efter at vi

talte telefon.