Imens du venter på det eller den, der har taget ophold i ikke-tid og ikke-rum, går tiden, blot ikke i ikke-tid og ikke-rum. For den, der opholder sig i ikke-tid og ikke-rum, sker tiden først, når vedkommende ikke længere opholder sig i ikke-tid og ikke-rum. Så er den eller det som nyfødt. Og selvom der ingen ting er sket, så vil mødet med tiden, der kommer, alligevel bringe det frem som var gemt i forvandlet form. Billedlig talt ligesom larven der opløser sig til tilsyneladende intet i puppen for senere at komme til verden som sommerfugl eller guldsmed.
