:::

De døde skudspidser flammer op i græsset

selv i mosset cykler gløder som lykkemøl

de kigger nyvågne fra en lille 

             trævl hud skrabet af ben

du mimer rummet 

         som gav navn til dine fødders serum

du skriger af vilden hals fra foldens kragerede

vi har besøg af det sidste suk i knibe

jordkul triller nedad din kæntrende undren

egen holder sit syngende kor af hyldest

kærligt i form af en kopfuld tyst

gloriebold indebrændt silke

øjehuset ser indad mod sin egen høstskalp

hver en kvist lyder 

             som heltegerning svøbt i sølv

Judasører lytter gennemlyste til hyldens marv.