Verdensshowet Tåler Lysets Revolvernælde

 

Verdensshowet tåler lysets revolvernælde 

kan geværløb da være andet 

end æselører langs landskabets 

enkelte sider 

hvem trykker vel ellers nødstop 

når egekrans efter egekrans med bulede skygger 

søger sit glansbillede af kejserfjams 

hvem giver snigskytten parathedsskud 

nok til at tælle dine hovedhår 

alt vores tekandevand hvor fra vi øser 

op i den allerede fulde kop 

at blive efterladt i kælderparty 

med munden fuld af græs 

brister dig 

ned i rismarkesole som dråbe af ingenting 

tæt på kuk kuk, plukket af færger 

spørger jeg dig 

kan du gætte 

hvem der skubber lyset 

hvem der virkelig 

uden den mindste finger i klemme 

bortlyser fartdjævle 

hvem der søger et åleslimmet mylder 

af kraniers alvor, jeg ser 

gælde langt ud over 

denne sides tegn.

 

Der er hele tiden noget

 

Der er hele tiden noget der står ved siden af

og siger noget

et dødt blad der vender sig i vinden

en gren der tipper ud over en kant

det er de rene toner i vinden

noget der stryger som silke om min hud

der er hele tiden noget

der ytrer sig

i mig

det er stemmerne fra den anden side

der ikke siger et eneste ord

men taler gennem

små og store ting

der er hele tiden noget

midt i en talestrøm

det er stilheden

der taler

i mig

og river sekunderne over

det er bare virkelighedens zen

det

der før har sendt mig sit lys

hvilende under hver sten.

 

 

Romany

Jeg ved slet ikke 

hvad jeg skal gøre af mig selv 

Romany, Romany 

mine hænder er så rolige 

som kun et tog kan være 

jeg ved slet ikke 

hvor jeg skal kigge hen 

dit ansigt i ruden 

Romany, Romany 

som mine allerførste blomsters sorg 

som et dias kastet i mit fjæs 

jeg ved slet ikke 

hvordan jeg kunne være her 

så stille i denne stol 

ved slet ikke 

hvordan jeg kunne skjule mig 

Romany, Romany 

du er min stemmes hval. 

 

  

Lad nu være at skylle spurvene ud

 

Lad nu være at skylle spurvene ud

deres vinger har fået snor

så de to og to

kan lade tiden komme

med sine punktummer om anklen

lad nu være at skylle spurvene ud

nøden har givet dig den ro

håbløsheden maler sort

reden er oceanets gummibåd

og kun en sytråd

skiller os fra asylets vinge.

 

 

 

 

Du stempler Judaskysset

Du stempler Judaskysset 

ved at pisse arabiske skrifttegn 

i min kop 

birketræernes spejlporesvampe 

er slet ikke nok 

tag et træ ud af sin skov 

og bøj dig 

ind i tårnet ingen kan ramme 

du stempler Judaskysset 

ved at pisse arabiske skrifttegn 

i min kop 

du møder mit kys 

med et bjerg af vantro.   

 

Flodmunding Under Eg

Sanseløst skyller egeløv 

gennem lysets rigelige kælvning 

gallefødte golfbolde 

i solens ækvatorfald. 

Floder får måger til at lyse 

du holder dieseltyvene op til øret 

løber lysdøgns komme ind i deres dunken. 

Måger lysfylder strandfurer 

med flagrende vinger. 

Egeløv samler lys mågerne løfter. 

I bevægelsens grenede skygge ser vi 

tronfølgegulvets lys 

et vældigt ferskensanseligt greb 

hvælver væv fra flodens sol 

fra egeløvets flod

hvor de søgende 

knapper dyner op 

fulde af mågeskrig.  

  

At Folde Næsens Gyngeheste Ud

 

Dine ben bevæger sig hurtigere 

end urneaske over havets bølger. 

Din stoiske, lucide ro 

holder døgn som medgift. 

Også det ved siden af 

er flaskegrønt som modsatte bred. 

Gyngehestene kommer sammenfoldede 

elve minutter i elve. 

Vil gaverne berøre flammer 

lyset gale morgengryet i total krammer? 

I næven hviler vinduer 

hvor igennem du ser 

næsens gyngeheste folde sig ud 

til et omrejsende cirkus.

 

Ensomhed

Nåletræer rådgiver solen. 

Lad dog køerne 

vælge hvilken rute 

de selv vil følge. 

Gyldne skygger som gopler over skoven. 

Det fortælles 

at den langsomme tøvens 

gyldne løv 

har fanget november 

og fæstnet alle årets øvrige farver 

til køernes haler 

blot for at være lyssole 

i skrøbelige knogler. 

Gøgens æg er trojanske vølvekugler. 

Alderdommens sølvbregner 

malker fuglesøen 

fri for tentakler.  

Mestertyvenes væg er nærmeste familie. 

  

Inerti

Du hvæser rastløs af en søvnløs kæreste 

du er så tæt på delfinkølvand 

som sløret kan bære. 

Med dig falder kålmarkens sorte æg 

indad mod robothjertets 

snurrende sekund.

Du sidder i din døve klokke 

og har ingenting på 

med alle sanser som spændte fjedre. 

Under din skygge drejer et kopbor 

ræsonnementer af sorg. 

Rugmarkens mørke, søvnløse lys 

redder Lucretius festen 

kålstokke hilser fra øre til øre. 

Choklys sniffer din flugt 

giver dig gule vægge af drømme 

at læne dig mod. 

Fjernsynets sne er atter lavine 

som dækker døgn og uger til. 

I månens skær fødes en verden 

af støv 

som du hvirvler op - 

på vej ind i dit postkorts 

aldrig afsendte afsked.

 

 

Hul I Hovedet

 

Derfor nyder solen endnu en dans med sig selv 

intet andet våben holder lysets fane så højt 

og falmer det end i faldende stjerner 

er det alligevel tydeligt 

at det er til. 

Bevægelsens kurs er at søge 

også efter alt det, der er slettet 

du husker vågelysets sammenknebne øjne 

månehelvedet nær den døve verdens hul 

det djævelske skyggesøle 

malplaceret i helvede 

uden anden synkronitet. 

Helt parat siger jeg 

lysets fane kysser sig selv i otte-taller 

lyset gør spindelvævsdug smukt 

som fint forstøvet ketchup

på en øreflip 

lyset løfter 

og er stenens hukommelse 

er målet for al den lidelse 

vi går igennem. 

Helt parat kommer jeg 

ud af et skudhul 

som kun findes inde i dit hoved. 

Parat hvert kys 

læberne bider af leviterede sår. 

 

Gæstebud

Ved skumringshullet lyder et bjæf 

fra røgen synes græsset 

at æde sig ind i flammer 

festprøvelsen rydder 

dit væsens ager 

kedsomhedens skygge 

måler Fenrisulvens tænder 

vær parat til dit eget hjertes slag. 

Ud af gæstfrihed vokser 

svaner gavecellers æg 

lykke dvæler let 

i den gule skov under gulvet 

hvor lyset vibrerer parat 

til at møde din kedels 

lattermilde hvirvler. 

  

Sørgedragternes eksil

Lad mig svømme rundt 

gå i søvne blandt følsomme rifler 

nat må sådan et nul trygle 

når vi klæder os i silke 

myrder tålmodighedens senge 

red valkyrierne fra laktavler 

pisk med klapfælder 

de syge ofres vellyst 

hævnens sæd vil få dig til at trygle 

hugormerummet gøre dig så hård 

slaveloven kølner din selvfølges nød 

med et enkelt kys. 

  

Søvnens tre døgn

Ud af den grå enke opstår den skrøbelige pæon 

frø husker som æg med lommer 

alt det gamle rådner 

din krop har så mange dufte 

ingen tunge kan nå helt til bunds i 

som en bestemt farve 

mor maner alt det døde 

fra det gamle liv gennem døden 

frø fører de mindste fejl 

helbredelse er et sovende dyr 

vores fader sår frø han har haft i fryseren 

myrer kravler på knuste pæle 

det er det der får ham til at vågne. 

Det er det der får ham til at vågne 

myrer kravler på knuste pæle 

vores fader sår frø han har haft i fryseren 

helbredelse er et sovende dyr 

frø fører de mindste fejl 

fra det gamle liv gennem døden 

mor maner alt det døde 

som en bestemt farve 

ingen tunge kan nå helt til bunds i 

din krop har så mange dufte 

alt det gamle rådner 

frø husker som æg med lommer 

ud af den grå enke opstår den skrøbelige pæon. 

 

 

I en gylden vals           

blot at føle sig elsket       

trods regnens tristhed.  

  

Feriekrise: 

Hænder i ønskebrønden 

griber efter dig. 

  

 

Rølliken taler        

syv syn er næsten et dyr 

koppen løfter hud. 

 

Bemærk ånderne    

de gør kun alt hvad de må 

for at redde os. 

  

Ættarmót á Kotum

Sommermågerne 

gæller udstrakte i båd 

kaptajns knækpølser. 

  

To replace you with night

 

A dog eats a frog with gusto

eats the sun if it can bear it

and makes cuckoo chicks bark

a puppy finds eggs up under the ceiling

it eats the frog's leftover flippers

with more than twenty twelve claws

and therefore it jumps

like this

to replace you with night.

 

The light sleep plays off the mules

can you hear the frog barking

out in the swamp's redwood dry cleaners

out in the plowed field

the frog eats its tail appendage

where seven rivers meet

to chew redwood leaves

to replace you with night

to replace you with night

to replace you with night.

 

But the leaves are rarely completely red

and the smoke swirls aren't that red at all either

oh, oh, oh, spirits roam

to chew on redwood leaves

where seven rivers meet

the frog eats its tail appendage

and replaces you with night

and replaces you with night

and replaces you with night

and replaces you with night.

 

 

Bjergskredstsunami 

eller et bevidsthedsskred 

Jorden bestemmer. 

 

 

Japansk pileurt 

snerlen klynger sig til dig 

humlens mørke krop. 

 

 

To svanefødder 

stilhedens tyste snaven  

i dråbernes fest. 

 

 

Den dødes 

afklippede negle   

går igen. 

 

 

Ligfølget elsker 

trods manglende samtale 

vasen med blomster. 

 

Basho Poetik

Blomme i hvidt 

Fersken i blåt 

Bananpalmen blomstrer.

  

 

 

 

 

Et slør til andet end at ære de døde 

klædt som leverkor ved hoffet 

kroppen modtager tappert budbringerens ord 

kreds af tretten astromestre 

             skifter med et enkelt kys dit køn 

intet navn er det endelige facit

boykutten hænger som dukker for enden af et tov

de tre enkers bagindgang til din have

er en søjlesal du skuer ind i

som Atlantis spejlet blidt

i den første enkes port.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den Smukkeste Røv

 

På kanten af den bugtede brink

står du med en mur og et mægtigt hul 

med snorkel og fakkel midt i en storm 

dit hul lægger øret til drønet fra dit famlende øre 

du bøjer stormen væk fra hullet 

                                      og hudens sol skinner 

ører synes limet til hudens karrusel 

du synes dit hul tager ører ind i sit hul 

dit hul kører fremad på larvefødder. 

I mine øjne har du den smukkeste røv 

så blegt er månens træk i tidevandet 

virkelig ørerkræs fræser fra din stemme 

åbner forkullede vinger af fuglenes sang 

dine kufferter fulde af ø-kuller-østers 

ørerne åbner din kærligheds bolig. 

Gennem hullet går en tunnel 

dine luffer er fulde af metamorfoser 

ørerne ønsker sig kumulusskyer 

ørerne kysser faraoens hånd 

hver gang fristelsen kommer for nær 

i mine øjne har du den smukkeste røv 

du syr dig selv sammen med ild 

så blegt er månens træk i tidevandet. 

I mine øjne har du den smukkeste røv 

så blegt er månens træk i tidevandet 

virkelig ørerkræs fræser fra din stemme 

åbner forkullede vinger af fuglenes sang 

dine kufferter fulde af ø-kuller-østers 

ørerne åbner din kærligheds bolig. 

Op gennem jorden dine vinger for evigt 

dine kufferter fulde af ø-kuller-østers 

med snorkel og fakkel midt i en storm 

dit hul lægger øret til drønet fra dit famlende øre 

dine luffer er fulde af metamorfoser 

ørerne ønsker sig kumulusskyer 

ørerne kysser faroens hånd 

hver gang fristelsen kommer for nær 

i mine øjne har du den smukkeste røv

du syr dig selv sammen med ild 

så blegt er månens træk i tidevandet. 

I mine øjne har du den smukkeste røv 

så blegt er månens træk i tidevandet 

virkelig ørerkræs fræser fra din stemme 

åbner forkullede vinger af fuglenes sang 

dine kufferter fulde af ø-kuller-østers 

ørerne åbner din kærligheds bolig. 

 

Ryggen mod muren

Du finder nok svaret 

som du har hørt hundrede gange før 

den stående høg 

har set dybt i din søvn 

den åbner din døs 

med en læsesals kys 

og spiller på cello 

med en morderhånd 

et nødsskrig forkyndes 

i mælken fra dit bryst 

med ryggen mod muren 

det var dig, der forsvandt 

med ryggen mod muren 

det var dig, der forsvandt 

med ryggen mod muren 

det var dig, der forsvandt. 

Du elsker når myrerne 

de kravler frem 

den første række vifter 

med viften så fedt 

du er et skihop 

over husets tag 

du elsker den uldne 

saftige sag 

du elsker den uldne 

hjælp før sex 

en gul caddilac 

er alt du ser 

du fiser afsted 

imens du knuger dit rat

du fiser afsted 

imens du knuger dit rat 

med ryggen mod muren 

det var dig, der forsvandt. 

Du lægger hver sans 

over bøjler på rad 

du ser pyramider 

i din kaffekops bund 

det var os, der bygged' dem 

med din røde mund 

al nød bliver malet 

i din kaffekværn 

en summende kube 

af kys der vil mødes 

en summende kube 

af kys der vil mødes 

en ryg vendt 

mod dit ansigtsfjæs 

en ryg vendt 

mod dit ansigts fjæs.

En summende kube 

af kys der vil mødes 

en ryg vendt 

mod dit ansigtsfjæs 

du fiser afsted 

imens du knuger dit rat 

en summende kube 

af kys der vil mødes

med ryggen mod muren  

det var dig, der forsvandt

med ryggen mod muren 

det var dig, der forsvandt

en summende kube 

af kys der vil mødes

en summende kube 

af kys. 

 

  

 

 

Som om du ikke var der 

men du er her hele tiden 

som om du ikke var her. 

  

Det er ikke isen der smelter

 

Det er ikke isen der smelter

men tangenterne

der vokser

ud over alle breder

skyggerne der modtager

den skyggekastendes slag

det er livets triumf

der marcherer frem

det er ikke isen der smelter

men pausen mellem to

gennemborende nagler

det er de høje nagler

der smelter terninger

ned ad ryggen

det er tangenterne

der vokser 

til klodeceller

i din krop.

 

 

 

 

 

DU SKAL GIFTES MED EN SKY

DU SKAL VÆRE SKYBRUD.

 

 

Himmelhavet nagles til din salte hud 

skriger og får dig til at hænge sammen 

fugle forsvinder ind i filtret horisont  

som skuffer fulde af elfenbensstempler 

stormskyer, siger halsen 

hjertemassage, hjerte, hjertemassage

kærlighedsløftet forcerer, hvad vi føler

støvler svæver som en kvælende væske

igennem værtshusene

hoften er fuglenes luftfakir

solens skygge løftet i skulderbladets slip

nærhimlen hænger hvæsende i dit hår

hormoner hvisker et ekko

salte søjle, dit snit forstørres

til taktfulde hjerner blir fugleskræmsler

de dødes stjerne spejlet af Herakles

hypnosehullet hemmeligt

hvor igennem syndfloder blir ved at ringe

til kuglepennens strøm af sætninger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skrift

 

Skriften overmander mig. Der er hele tiden nogen, der stirrer, hvordan bogstaverne vikler sig ud af snoede bånd. Det er hele tiden lige før, sætninger bliver værdsat, lige før de må sige farvel. Lyset er en gave. Parat til den store fødsel. Gloende halse siger farvel. Vi læser med næserne helt nede i åkandernes dyb. For det er med svanetårnet noget så selvfølgeligt som ild i dit hår og bjerg i flammer. Den anden verden ringer svanetårnet op. Sorte kroppe strømmer som magma gennem væggen. Du tager et gult skridt og lyset tindrer, lyset skænker dig tålmodighed. Her er du i din lomme. Alverden hilser glædesstrålende solens kraft, idet den gennemlyser sprogets gitter. Men jeg; jeg er taget til fange. 

  

 

Amerikas Næste Præsident

Bruce Willis bliver ikke Amerikas næste præsident. Men hvad med Will Smith? Hvad siger du!? Kan man ikke blive præsident, når man har givet nogen en lussing i bedste sendetid? Bruce Willis bliver altså bestemt ikke præsident. Og Morton Freeman lige så bestemt ikke. Om så hver enkelt stat blev lavet om til Foxy Ladyland. Bruce Willis bliver ikke Amerikas næste præsident. Og det er ikke bare fordi han er gammel. Bestemt ikke. Eller fordi Foxy Ladyland sidder på forsædet og er pisse skæve. Det er bare det, at Will er den helt rette til opgaven. Han er den inkarnerede frihed til at slå hvem end det lige passer dig. Bruce Willis bliver ikke Amerikas næste præsident. Men hvad med Will Smith? Right in your face!

  

At modtage intethedens tunger

 

 

De skuffer, søstre trækker ud af hinanden 

                      med et lille skrig,

gav sig, når bare jeg gav slip

du var ikke interesseret i en elsker

sagde du

men din tunge var som ild i rygende aske

ud af din moder kom et møbelhus

alle skår var din faders konfliktfyldte katedral

ved syvtiden rykkede festen ind i dit kammer

måned gamle roser stod intakte i nødblus

som en kighoste fra kirsebærtræernes blomster

gik vi i en regn, der aldrig syntes at falde

men holdt sig svævende som en em

fra vores læber gik en sti til mange hytter

vuggende mod de yderste klitter

ætsede solen sit hovtryk

ind i den mod brosten fladtrykte fælg. 

 

 

 

Mad Nero Licot

Mad nero licot 

Lime to no card

Do adricot men 

More dancitol 

Moor adlectin 

More cin tolad

Delta omicron 

Media control.

 

Vi hælder væske i tasken

   

Vi hælder væske i tasken 

og tasken bliver fuld 

rindende vinger lyser fåmælt 

og forbereder hjemve 

at give sin egen koncert 

en vej til sejr 

en sejr som løber på krykker 

                      op ad sit eget kort 

de rige stimer 

omfavner barnesole 

og ryster som en globus i teltåbningen 

der er så meget at være henrykt for 

for børn som går på vand 

er det bevægelsen i sig selv 

at lytte til den særlig lyd 

det er skønt hvordan der trækkes 

vod i rugmarkens hud 

ryggen er røgen fra en cecil 

vi vasker mirabeller med sukkerhænder 

sig så ikke at døgnet

er mindre elastisk end Colmar 

for Colmarsnuen bonner ud 

som et sækkevæddeløb af triptykoner 

vi hælder væske i tasken 

og tasken bliver fuld 

af børn som går på vand. 

 

Kun den tynde tråd 

holder sommeren oppe 

isfugl i rismark. 

  

Latent

 

Et latent ræb kan være længe under vejs, 

             før det kommer til udtryk

åkander kan vokse sidelæns ud mellem glasplader

frigjort fra alt - frigjort bevæger de sig  

                 som ræbet opad mod lyset

vægge sidelæns frigjort fra manglen på frihed

for ræbet lader meget tilbage at ønske  

                      som fx fingrenes kløe

selve ræbet er en latent gødning

som hjælper det kommende 

                         med at vokse 

                           ud over ålenes latente golfhul

for det latente forgår som såler

hvordan ellers slippe fri 

                             i sommerfuglens mega stille pust?

 

 

Sprækker

Et vildæble er, når det tygges, 

temmelig tæt på egeløvets galler - 

begge har meget skarpe sprækker af lys - 

i slutfacit er egeløv lys; overhugget 

egeløv er flydende lys i sin 

egen ret og kys refereret som vildt. 

Løv besøger i anden række lyset 

fra de afhuggede grene, der sover 

som roligt, glidende is. 

Løvgrenenes lys er det tynde filligranvæsen 

som kun de få læser i sin oprindelige krone. 

Den begyndende søvn tager sig der 

ud som lysende faner af løv 

over vores hoveder og hvem 

påfører da målet 

følelsen af halve kranse?

 

Carsons fornemmelse for vand

Ethvert betalingsmiddel får mig 

             til at føle mig gammel i sindet 

det samme gælder skriftstrategier 

at vende sig mod alverdens dødsriger og se

dyrekredsbilledet Svanen styrte mod afgrunden 

kirkerne hopper allerede som elge over slugten 

kys er vores fanes sindssygt dybe vase 

jeg er de tilbageblevne laks 

posen med lykønskninger er et festfyrværkeri 

pæle bevæger sig i ryk over plænen 

vi har prøvet den sønnefødte glæde 

at blive forført ind i en anden verden 

hvor sorgen folder antenner sammen til gæller 

og vi begynder at lave korte og lange skrifttegn 

med vores læbers lyd. 

  

Limet kæreste

Få hjælp fra limet æg, tånegl 

få hjælp fra limet æg, 

tånegl i den øde rododendronskov. 

Et frø spirer 

gennem din fanside 

og dér får det hjælp 

fra gylle 

og fra tåneglens limede æg 

for så fløjlsblød din bølge end er 

af frø og gylle 

må du elske, når det gælder 

og det gælder - 

stræk din hjælp i et sidste farvel 

ind til frø, kogylle og æg 

limer zoologiske haver 

fast til din skydedørs sitrende puls. 

  

Du æder dit hjem som en kage 

du gaber så højt for at få alle flag med. 

Du læner dig mod en pakke 

med ti fanbreve fra solen. 

Væslen tømmer madkassen 

kufferten fanger lynet før huset brænder ned. 

Stemmen vejer Læsø 

hvor det gyldne bryghus bor. 

Din døsige niece 

har så smuk en næse. 

Døgnet famler i blinde 

parat til at solen river rugmarken løs. 

Du nøler i din tryllekappe 

trækker føl tålsomt gennem sølvernt løv. 

Du piller hermelinen ud af sin kåbe 

hvor mange fjolser tåler mon den gyldne tid? 

Du kender Rømø på gællerne i dit pas 

dit mål parat til at tynge fanen 

som en stråle sol du fanger før nat.