Troen på en Gud skiller dyrkelse af kommunisme fra dyrkelse af religiøse idéer. Troen på en barmhjertig Gud skiller dyrkelse af nazisme fra dyrkelse af kristentro. Ikke at tro på Gud er imidlertid også en trossag.
[]
Nb: det mest hjertevarme menneske, jeg har mødt i mit liv, var erklæret ateist. Jeg sætter personligt lighedstegn mellem det at have hjertevarme med det at være kristnet i sin handlemåde.
{[
Tro er mangel på viden, men viden er ikke mangel på tro. Man kan vælge ikke at tro, det forbliver dog en trossag, for hvordan bevise, at det, man ikke tror på, ikke eksisterer, med mindre det er noget, man kan have en viden om; var det imidlertid det, ville der ikke være tale om en trossag, så var det noget, man kunne vide, og derfor ikke havde noget behov for at tro på.
}{
Hvilke gudsdyrkere tror på et fantasifoster, der styrer verden med krige og ulykker?
][
En barmhjertig Gud er muligvis også et forvrøvlet udtryk, for hvorfor tillægge dét noget, som måtte anses for at være altings inderste kerne eller mål, nogen værdiladning; krige og ulykker er nu engang for det første fænomens vedkommende menneskeskabte, imens det andet kan være menneskeske-, menneske og naturlovs- eller følge af rent naturlovsskabte fænomener.
[[
Fandtes der imidlertid virkeligt noget der kunne kaldes en barmhjertig Gud eller en Guds barmhjertige søn, da ville han ikke kun være barmhjertig overfor en gruppe af mennesker kategoriseret udfra deres bestemte ('gode') handlinger. Det ville være en menneskelig farvning af noget, der i sagens natur MÅ være universielt og altruistisk. En farvning, der allerede optræder i diverse såkaldt hellige skrifter, og som, jeg ser det, må være en af hovedårsagerne til at diverse religioner kan tages til indtægt for så mange tilfælde af krige og ulykker i religioners navne.
----
Planteforædling er planteforædling; men man vil vel godt ud fra en filosofisk vinkel kunne argumentere for, at det som idé både er nazistisk og/eller ateistisk, men hvordan ud fra samme filosofiske vinkel argumentere for at det som idé er kommunistisk ?
----
Jeg har imidlertid helt umiddelbar forståelse for en trang til at ville holde tingene enkle eller sågar simple; det hører det gemytlige til, og er godt; men det enkle kan også have fine sprøde klange; at noget er enkelt behøver ikke at betyde at brutalitet og grovheder behøver at være det, der behersker - f.eks. en debat.
----
At samle på frimærker er noget håndgribeligt, hører altså ikke i sig selv til et metafysisk plan som sådan; at samle på frimærker er ikke et blot indre psykisk anliggende - endsige kan det siges at være et axiom, et eksistentielt grundvilkår. Julemanden er forsåvidt også et håndgribeligt fænomen, om det er sådan noget som stormagasinets julemand vi tænker på. Ligesom elefanter også er ret så håndgribelige. At trylle dem til noget uhåndgribeligt kan vi naturligvis godt gøre som et tankeeksperiment, og sådan fremstår usynlige, lyserøde, lugtfrie og vægtløse elefanter da også netop som noget ret fortænkt. Omend det skal siges, at elefanter netop er karakteriserede ved at være et af de pattedyr, der trods deres store massefylde, bevæger sig med en overraskende elegance. Når der tales om Gud tales der jo netop om noget, der går forud for den håndgribelige skabte verden, som vi sanser med en eller flere af vore normale fem grundsanser. Men forsåvidt man har en aversion IMOD at samle på frimærker kan jeg forsåvidt godt godtage at denne aversion kan betragtes som en art hobby man har. Men sammenblandingen af den håndgribelige tingsverden og den indre psykiske verden kan for mig at se kun blive billedlig, ikke at jeg vil agitere for en absolut adskillelse mellem ånd og ting, en sådan adskillelse vil igen kun være en idé, men det er alligevel vigtigt for den begrebsdannelse vi bevæger os i. Jeg har netop ikke talt om tro på tingslighed, men om troen og ikke-troen på et levende dynamisk noget som er omkring og i alle skabninger. Dette noget vil jo være dér uanset om jeg tror på det eller ej. Jeg kan vælge at tro på at der ikke er et sådan noget som bevirker at jeg er levende. Det forbliver i sidste ende en tro uanset hvad.
[}[
Fint nok om nogen her skulle have et ønske om at forsimple, hvad jeg tidligere skrev. Jeg mener ikke, at Gud er uhåndgribelig i betydningen ukonkret. Men troen på noget guddommeligt kan lige som tvivlen på det samme helt konkret tage sig vidt forskellig ud for hver enkelt af os. Det er nok de færeste mennesker i dagens Danmark, der oplever Guds tidstedeværelse så nærværende og så konkret, som den ses beskrevet så talrigt i Bibelen, men det er jo ikke dét, der gør at en beslutning eller et valg om ikke at ville tro, at der findes en guddommelig instans overhovedet, også bliver at anse for en trossag, det er alene fordi, det er noget, vist meget få mennesker direkte VED noget om. At meget få mennesker har en direkte viden eller direkte permanent kontakt er noget jeg formoder, og jeg ville stille mig om ikke skeptisk så ihvertfald spørgende om nogen kom og fortalte mig, at det for vedkommende forholder sig anderledes.
}[
Om du aldrig i dit liv havde set f.eks. en løve, og jeg så kommer og siger til dig, prøv at forestille dig en løve, og du så forestiller dig det her begreb 'løve', hvordan den så end må tage sig ud i din forestilling; at du har evnen til at forestille dig en løve, betyder jo ikke at løven så pludselig ikke eksisterer, også selvom du har et misvisende forestillingsbillede af den. Du tager udgangspunkt i det grundvilkår at man forestiller sig noget, der ikke eksisterer. Men hvordan er det, at noget ikke eksisterer, væsensforskellig for din forestilling, fra at du forestiller dig noget som eksisterer, men som du blot aldrig er kommet til nogen sanselig erfaring om?
[}[
[]
Det er ikke et spørgsmål om hvor mange eller hvor få, der ved noget om et eller andet; det er et spørgsmål om nogen som helst kan vide alt.
[[
Billedet Forestiller Noget. Men hvad er det, det lyver om. Det lyver om noget. Eller vil du sige, at det netop ikke lyver om noget, for billedet forestiller ikke noget (for dig)? Kan billedet med andre ord lyve om noget, det ikke forestiller?
]]
Billedet forestiller Gud
Billedet forestiller ikke Gud
Billedet kan aldrig komme til at forestille Gud
Men Billedet forestiller noget
Eller Billedet forestiller ikke noget
Billedet forestiller at noget eksisterer
Eller at noget ikke eksisterer
}[
Men billedet eksisterer slet ikke
for det at forestille er ikke at være
Billedet ER ikke, og dog kan jeg se det
Er jeg, der kan se billedet, som ikke er,
mon selv et billede?
]]
]}
Men så lad os da endelig høre, hvad videnskabens mest fremmeste fornuftsvæsener siger: Werner Heisenberg: "Når vi kommer ned på det atomare niveau, eksisterer den objektive verden i tid og rum ikke længere, og den teoretiske fysiks matematiske symboler henviser kun til muligheder, ikke til kendsgerninger." Med andre ord: findes der en verden uafhængig af vores iagttagelse af den? Det er det spørgsmål som moderne videnskab stiller. Men måske rammer Niels Bohr aller mest præcist hovedet på sømmet, når han til Einsteins udtalelse om, at Gud ikke spiller med terninger, replicerede, at han, Einstein, skulle holde op med at fortælle Gud, hvad han skal gøre. Dermed siger videnskabsmanden Bohr, at der ikke findes sådan noget som en objektiv virkelighed. Det er ikke menneskeligt muligt at påvise en objektiv virkelighed uden samtidig at gøre rede for omstændighederne hvorunder en sådan påstået objektiv virkelighed menes iagttaget eller påvist. Derfor er det et ret så subjektivt anliggende, hvad hver enkelt tror eksisterer eller ikke eksisterer.
