Under os rører
de selviske tolke
en kasse vod


genkil et knæ
som var det
gule snap


den rømmede søns ben
maner aske op af krukken


fanerne griber ponykølen


og døgnene snurrer
søen i søjler.

En fin lille fortælling, som mine børn faldt godt til ro ved at lytte til, og finder god. Forfattet af Barbara Soros med illustrationer af Danuta Mayer; oversat af Vagn Plenge, Forlaget Hjulet isbn nr 87-892134-73-0

Dragen stirrer på mig under vindueskarmen. En bog om et barn. En sort kvinde. Et dyr i bur. Jeg tror, jeg har lukket den. Orker ikke at åbne. Uanset hvad jeg gør, vil den ligge og le ad mig. Jeg strækker fødderne. Åh, øjne. Katten er en kærlighedsmaskine.

Det drypper i køleskabet. Det drypper fra tagskægget. Det drypper i nålestribede eventyr. Øjne, der bugner af drømmehyl. Drømme, der hugger i vantro årer - gennem mit overfyldte bryst.

En smart epidemi. Barn, diktator eller litteraturhistoriker. På hylderne er der medicin og alle mulige konserverede sager. Under et skur to meter fra huset har vi gravet en tunnel, hvor vi sidder og morser. Der er vagtværn overalt rundt omkring. Men på stedet står kun én. Vi kravler op fra tunnelen. Lysene, fra nytårsaften han holdt i skuret, står der endnu. Jeg spekulerer på om værdinormerne for social accept overhovedet er udtryk for virkelighed. Vi kravler op fra tunnelen som myrer efter en lang vinters første solstrejf.

Frihedskæmperen og Le Reitre er forsvundet

"Da "Frihedskæmperen" for år tilbage blev udsat for hærværk - da tissemanden blev skåret af - havde man heller ikke en original form at arbejde ud fra. Alligevel lykkedes det dog for et støberi i Bagsværd at genskabe tissemanden."

                                       Midtjyllands Avis 18. januar 2012

""Du glemmer at intet automobil bærer dig i lange, gyngende stød gennem gaden; ..."

Vi sover under kyklopens hånd
gemt i fårenes uld


lægger min hånd på ingens kind
ingen gør mig så gejl.

kommentar i blåt rum:

selvfølgelig kom dé først, fordi de var utålmodige; de er ikke så meget mere anderledes end os, end jeg, som de sjældent siger nedenfor denne ramme, men i deres himmel naturligvis - er de mange nok, og i fællesskab kan de, bag denne hjerne, dette kønne og ikke mindst kurvede baghoved, se, hvordan vi ventede, og blev sol for deres blindgyde; ømt er vore blikke, og medlidenhed bør vi have, broderskabet lever i salamanderen fra min hånd til din ånde, for du ånder, du er levende; i vores skæbnefællesskab skylder jeg dig, at du rev månen med ud i formørkningsskakten; blegt aner du bag mig, den varme vores øjne blev skabt for kærligt at se som lys.

I generalsekretærens skygge:

"ROJ TV’s forsvarer har således fået afvist 11 af de 15 vidner, som man har ønsket, herunder formanden for Radio- og TV-nævnet, mens anklagemyndigheden har fået lov at føre alle sine, herunder vidner fra Tyrkiet.

– Der har været en ensidig fremstilling af sagen og det billedmateriale, som er blevet fremlagt er ikke repræsentativt for vores arbejde, lyder det fra Imdat Yilmaz." 

                                      fra Modkraft.dk

He asked if I liked to draw
and I said: "Yes".
There was a light around his head
the whole building shined.
I saw the beauty of architecture
rising high behind him like wildflowers
I bowed to see my eyes
deep in his belly
his brow so dim in water
was; though deep in wonder;
lifted from the room.

"I am a great bewonder of this banging with the hammer."

Stråene burde være lavet af et atomsikret materiale, siger jeg, lige inden jeg opdager, at du er trusseløs

Et uopnåeligt bondefangerlune
og ingen følger det


hvis rebet holder når det strammes
kommer urnen hjem til sin aften


drik Evas faderdug
den døve ræv har fundet


en oversavet skrumpehjerne
ravfarvet af at ligge med fyrretræer


og iøvrigt røber fødderne
én af de bedste nytårssenge


når du vandrer dér hen
er en hoben ord blevet dine venner


ro hen til dine venner
hvis du kender til hav.

Selv om hans søn aldrig helt blev væk
er det, du søger,
stadigt det samme


den lette gang
mellem jeg og jeg
lader floder strømme harmonisk


sådan bliver billeder
den hat
du får på


lige inden de runde æoner
iriserer dit ansigt
med et enkelt pust.

Den tale, der ikke blev holdt, dét er altid den vigtigste.
Så stop dog med at tale sådan - med det samme! Hold altid den anden tale, den tale, du ikke holdt. Tal ordentligt, eller hold mund med din guldske, guldske tak og lov.

38B

AF

~

Gold er nelliken til højre for den grove slagters hug

lige der hvor hjertet ikke længere slår.

'

~

~

~

~

~

Lige siden hun var nyfødt animerede hun til mine

nu kaster hun maleposer ind bag sin skive

og lader bevægelsen dryppe.

~

~

~

~

~

~

~

~

~

~

~

Det regner med dalmatinerhunde

ned over den stakkels fugl. ~

~

~

~

Hvad nu hvis den bøn, du gerne vil have, jeg skal bebo, er en faldefærdig rønne, og vi nødtørftigt må pakke vores aller mest nødvendige ejendele, for det at vi er på flugt, som så mange andre før os. Så anerkender jeg da for første gang midt i din bøn, midt i min drøm, at materialerne bøjer sig, giver efter, ned om ørerne på os, at alt falder sammen, og vi må se at redde os ud til stenene, hvorunder noget synger noget andet noget inderligt noget udenfor noget fremmed, gammelkendt noget, der i stilheden står og dirrer mere bestandigt end mos.