Friday, 19 December 2008
Tuesday, 16 December 2008
Hjertebånd
Da jeg begyndte at læse Hanne Reintofts bog Hjertebånd om tiden under krigene mellem Danmark og Sverige i sekstenhundredetallet lagde jeg straks bogen fra mig, da jeg ikke fandt sproget særligt inspirerende. Da jeg havde ladet bogen hvile et stykke tid, besluttede jeg mig til alligevel at tvinge mig ind i bogen på trods. Men jeg var denne gang ikke kommet særligt langt i forløbet, før bogen fængede. Dels grundet den noget mere objektive og faktuelle tilgang til stoffet (krigene mellem Danmark og Sverige), end den jeg for mange år siden fandt i Carit Etlars bøger (Svend Gjønge og Dronningens vagtmester var de første så fornemt indbundne børger, jeg har ejet. Det var en gave fra en gammel dame, som boede alene med sine katte i et gennembesjælet hus ved navn Hólar).
Det er imidlertid ikke det historiske spor eller den historiske vinkel, der i særlig grad gør Hanne Reintofts bog værd at nævne. Det historiske er blot rammen om det, der i en vis forstand gør bogen litteraturhistorisk interessant. For hvor en stor del af de personer og alle de steder, der optræder, er historiske - er hovedpersonerne det ikke. Derved opstår der to forskellige strømninger i bogen. Reintoft har på det fiktive plan plantet et Blichermotiv - nemlig det vi finder i hans fortælling Hosekræmmeren. Men hvor Steen Steensen Blichers novelle ender, begynder Reintofts for alvor at udfolde sig - ikke så utopisk eller øjebliksmirakuløst, som jeg ellers kunne have fantaseret det; Hanne Reintoft lader miraklet være realistisk, og altså muligt - omend på trods og imod alle odds.
Den historisk betingede ramme vil nok kunne appelere til et publikum af et rimeligt omfang. Men poesien i sjælesørgeren Reintofts verdenssyn har så mange helbredelseskræfter i sig, at det næsten ikke er til at bære for dette undertegnede sind. Og dog er det netop dét, der løfter bogen, og gør alt det andet ubærlige om ikke irrellevant så dog sekundært, i den forstand en nødvendig kulisse er det. Den urokkelige tro på kærligheden og mod til livet, som er Hanne Reintofts hjerteanliggende bliver i Hjertebånd til et spørgsmål om at være eller ikke være kaldet; der er i fortællingen nedlagt psykologiske mekanismer som mulige svar - netop mulige - der tegner sig altid et billed, som synes at være et afbilled af en mægtigere, mere uudgrundelig skæbne. At man handler som man gør, fordi man står i skyggen af hinanden - eller gennemspiller et mønster, man under sin gennemspilning genkender som den andens, forklarer ikke hvorfor eller hvordan. Der er ikke nogen fornuftig forklaring på, at to lande eller to brødre skal ligge i krig med hinanden. Når krigen er slut har ingen forstået dens nødvendighed. Men enkelte har måske uden nogen rationel forklaring forstået nødvendigheden af at elske; men ikke hvorfor de elsker, den de gør.
Det er Hanne Reintofts bedrift at beskrive og sandsynliggøre denne indre drivkraft i mennesket. Og det er respekten for det andet menneske, der gør fortællingens egentlige budskab realistisk muligt.
Hjertebånd
Hanne Reintoft 2004
ISBN 978-87-595-2388-9
Etiketter:
Carit Etlar,
Hanne Reintoft,
Steen Steensen Blicher
Thursday, 11 December 2008
note til ... Orakelmaskinen
Martin skriver og beskriver her nænsomt Vulkanudbrud - en digtsamling ( i et usædvanligt udstyr) kreeret af Jesper Elving. En familiærtematisk sammenligning med Peter Adolphsens En million historier drages og sikkert berettiget i Elvings multiple farvør; men faktisk er den første nærmeste familiære sammenligning, jeg kom på, idet jeg fik værket så at sige i og ud af hånden, faktisk Johannes L. Madsens tombolamaskine med ispindedigte i - mener samlingen udkom under titlen Hvad ser diamanter (L. Madsen der NB! døde 28/6 2000 ...). Både TOMBOLAfiguren og ispindene findes tematiseret i Elvings værk, sådan kan tilfældet skikke sig.
Men hey - forlaget 28/6 !!! HVAbA! (?)
Tuesday, 25 November 2008
Wednesday, 19 November 2008
Thursday, 6 November 2008
Tuesday, 4 November 2008
Tuesday, 28 October 2008
Thursday, 18 September 2008
Your internet access is going to get suspended The Internet Service Provider Consorcium was made to protect the rights of softwareauthors, artists.We conduct regular wiretapping on our networks, to monitor criminal acts.We are aware of your illegal activities on the internet wich were originating fromYou can check the report of your activities in the past 6 month that we haveattached. We strongly advise you to stop your activities regarding the illegaldownloading of copyrighted material of your internet access will be suspended.Sincerely ICS Monitoring Team
Friday, 8 August 2008
Sunday, 27 July 2008
Det hjemlige
I Glenn Christians digte hører blidhed og brutalitet lige så naturligt sammen som en fremmedartet klædedragt, du ikke kan smyge af dig, passer til lige dig - trods dit homo-xenofobe raseri.
Det hjemlige er en drenge-feministisk debutsamling - skrevet som den er med det spinkle afsæt imod en overvægt af drift og vold. Det er så at sige: "Et stærkt lys, dog lavet fint til dine øjne".
Digtene fremstår mest originale, der hvor de ud fra en egen iboende formkraft stiller faktorene i en orden tilsagt dem af netop denne formkraft selv. Digtet frisættes dermed til i højere grad gennem sproget at udtrykke en plastisk-musikalsk besjælet opfattelse af verden og ikke mindst tingene i verden: "[...] plænen blævrende/ nyvasket foran foden på huset/ stirrende med vinduer." Og her to sider længere fremme: "[...] på sko/ ud i bedet hvor busken med lavendel/ ivrigt spytter blå ud gennem hegnet."
Det hjemlige kunne ellers godt lyde som en noget små-borgerlig titel for en digtsamling; og emne-kredsen holder sig da også med en vis rimelighed lige akkurat - eller med nød og næppe - indenfor et småborgerligt liv: Hustru-vold, voldsfantasier, kønstransformation og ægteskabskrise - set fra barnehøjde. Alt sammen noget, der iøvrigt med en vis ret kan siges at have sit erkendelsesmæssige udspring i 70'erne, det årti, hvor kernefamilien for alvor blev sat til debat.
Men hvad er det da, der gør, at Glenn Christians debutsamling alligevel ikke ER småborgerlig. Nok er værket på sin vis feministisk i sine udsagn, men der er tale om velformede strofer - digtene er på ingen måde løst snakkende. Digter-jeget, der (især i 2. afsnit) også optræder i 3. person, er en dreng med sans for dobbeltkønnethed: "Om aftenen, når husets kontur smelter ind i mørket/ og runder eftermiddagen af,/ tager jeg mors røde kjole, og catwalker i sandaler". At drengen laver denne identifikation kommer sig ikke akavet i forhold til, at moderen og det kvindelige igennem samlingen er fremstillet positivt, imens faderens rolle er minimeret til en punktvis strejfet ond, men derfor også, forstår man, i dét virkelige liv digtene peger tilbage på, altfor stor dominans.
Dog stikker ét af digtene i samlingen ud fra ovenfor skitserede synsvinkel. I dette digt fra samlingens side 11 identificerer jeget sig nemlig i helt ekstrem grad med alt det i faderfiguren, som samlingen ellers har fastfrosset og marginaliseret til en mørk stereotyp. Den gennemgribende æstetisering tillader tilsyneladende digter-jeget denne ellers farlige identifikation: "Snart ses du i spejlet fra knivens blad/ og gir straks modtagende efter for hvert hug/ jeg blødt lander i dig/ som en lille skuffe af træ, skubbet tilbage i skabet".
Det poetiske og det kvindelige står som ofre i Det hjemlige. Samlingen er inddelt i tre afsnit, hvor første afsnit er lyrisk, og de to følgende afsnit er prosalyriske. Det poetiske i første afsnit ofres og en underliggende erkendelse af offerets udsatte rolle - på linje med poesiens – fremmanes i de to følgende afsnit. Derved får samlingen ganske vist en bredere interesse, idet den almene identifikationsmulighed – i og med prosaens mere ligefremme udsigelser - bliver voksende med den fremskridende læsning. Således drages vi (læseren & skriften) mod det evigt moderlige, prosaisk blotlagt i blåtonede, næsten hæst raspede aflsutninger og lyrisk kimende begyndelser.
Dette spejles på genuin vis i omslagsillustrationens karakteristik af, hvad det hjemlige i grunden er. Det sort-hvide og sammensmeltede, bønnelignende motiv giver mig nemlig umiskendeligt indtryk af 6 X Eksponerede Kønsåbninger.
Som helhed fremstår samlingen løftet af sit småborgerlige univers - ikke blot i kraft af sine forskellige kunstgreb, men i højere grad i kraft af sit syn.
Glenn Christian: Det hjemlige
Edition After Hand 2008
isbn 978-87-87489-20-1
42 sider
vejl. pris 98,00 kr.
Etiketter:
anmeldelser,
Det hjemlige,
Glenn Christian
Friday, 25 July 2008
Thursday, 24 July 2008
Wednesday, 16 July 2008
2032
Præsidenten i amerikas forenede stater hedder, som det vel vil være alle bekendt, Will Smith. Han er fuldt på højde med nationens glansfulde frihedsidealer. Derfor har han bundet en overvejende del af verdens lande til en pagt, der handler om størst mulig frihed og øgede frihedsbeføjelser til værnerne af frihedsidealerne. Allerede meget tidligt i sin spæde vorden var præsidenten klar over sit storslåede kald. Det var før sin formidable skuespillerkarriere, at Will i en fristil i skolen skrev følgende fremragende pasus, som vidner om de enormt fremadskuende visioner, han er i besiddelse af:
John Super. Fordrukken, forhutlet og uanstændigt forhadt. Fra den person forudsættes at de styrker og operationer superhelte er meget forskellige steder at se. En flyver over byen f.eks, sagde, at hele gadebelægningen blev pulver, og, at hans land kvaser hele parcelhuskvarteret. De fleste mænds biler, så han og fem mennesker ændrer den invaliderende slaveri-tur orange, lang streg. Gem automatisk, hvad der er rigtigt; hvad følte fosteret ved tilbagegang i infrastruktur, affald, som vil være på fuld hastighed for et tog. Redningsaktionen fører til afsporingskatastrofen Giant, men Will, som de alle giver ægte, super kærlighed og beundring. John Super bør erkende, at Wills planer er store og i vinkel, samt død og ødelæggelse, der frivilligt fortjener fængsel. Og resten af samfundet, du ser, er Wills heltegerninger, og hans libido bør frigives øjeblikkeligt. Andre fordele af disse Wills super John Super trækker voldsomme udfalds stråler, som lyner mellem supermarkeder og andre traditionelle, ikke-X'er - yndigt.
Monday, 14 July 2008
Sunday, 13 July 2008
Hænderne flyver som fugle
imens husene fyldes med luft
vablerne vrider sig løs
af livslinjens vingerod
bøjet henover aftensolen
et punktum foldet ind
i ganske sagte bøn
imens hænderne flyver som fugle
imens hænderne flyver som fugle
med nonnernes tavse trøst
og drinksene løber over
i sammenknebne bryn
afbryder myremulmet
barnepigens muskel
imens hænderne flyver som fugle
imens hænderne flyver som fugle
og dukkerne udlodder lunger
til et nulstillet sort humør
dybe skæbnekløfter
lader orme gennemse kisten
for en lodret knogles debut
imens hænderne flyver som fugle
imens hænderne flyver som fugle
Sunday, 6 July 2008
Saturday, 5 July 2008
I dag står træerne foldet af mørke
tavse som min broders stemme
slukket med klode knap
moralen er motorcyklens hjul
som 33' sømandsvise
kastanjen har selvsagt flere nuancer
end næve og pande mod mur
du kunne f.eks godt have talt
med et træ med dit jeg
nu tæller træerne
de dødes sprækker
og tiden hvormed
alt går i ring.
Friday, 4 July 2008
Træernes kroner almægtige
og uudgrundelige
pragtgjorte med varselsløv
tårerfloder
langs randen af bøn
tårerfloder
langs randen af skrig
samme klynge træer
mørkt knyttede
som næver
med flager af hud
løst hængslet
til aftenruget brise
træernes kroner åbnet i uvis smerte
ved at træde i sortklæbende skygge
med fantombroderen
svulmet op i samme ben
jeg sætter af
med.
Thursday, 3 July 2008
Tiden er trækroners mørke lys
som lyser og lyser spøgelsesgrønt.
'
Etiketter:
Nothing's gonna change my world?,
træerne,
træet
Friday, 27 June 2008
London hvorfor lod du det ske
at lade mit kamera lande
på så simpelt et grundlag
og alle dine blomster
i for snævre kanaler
uden dufte;
mit russiske apparatur
på højde med Leika
åh London
finmekanik ude af drift
Killburn & Kings Cross
sorte af glemsel
knivene flænser
lukkemekanismen
og blyvand står
i din venindes
knips.
Wednesday, 25 June 2008
Tuesday, 24 June 2008
"Danskerne har krav på at vide, hvem der skal tage ansvar og føle omsorg for de svageste ældre og handicappede, når det er markedskræfterne, der skal råde. Danskerne har krav på at vide, hvem der skal tage ansvar for de utilpassede børn og unge, de fagligt svage og de forældreløse børn, når det alene bliver supermarkedsfilosofien, der skal råde. Danskerne har krav på at vide, hvem der skal forebygge fedme og livsstilssygdomme, når McDonald's ejer børnehaven og Coca Cola skolen. Danskerne har krav på at vide, hvem der skal sikre retssamfundet, når det er Hell's Angels eller Riskjær Pedersen, der står for det kriminalpræventive arbejde og ejer fængslerne. Sidst men ikke mindst har danskerne krav på at vide, hvad der bliver af demokratiet, når fællesskabet og samfundet erstattes af markedet, hvor penge tæller mere end argumenter og holdninger."
Uddrag af læserbrev fra Rasmus Prehn bragt i Midtjyllands Avis mandag 23. juni 2008 - under overskriften En sælgers død.
Monday, 16 June 2008
Friday, 6 June 2008
Saturday, 24 May 2008
Friday, 23 May 2008
Friday, 16 May 2008
Unægteligt
"De to grundpiller er skattestop og bremsen på væksten i den offentlige sektor. Hvis stat, amter og kommuner ikke får flere penge, men økonomien fortsat vokser, vil den private sektor løbe fra den offentlige sektor. Det tager tid, før effekten slår igennem. Men efter ti år vil den offentlige sektor kun være øget med 5 %. Mens den private er blevet 20% større. Så opstår et nyt Danmark"
C.H. Frederiksen, Børsen april 2004
Sunday, 11 May 2008
Thursday, 8 May 2008
Thursday, 1 May 2008
Friday, 25 April 2008
Thursday, 24 April 2008
Saturday, 19 April 2008
To børnehaver for én børnehaves pris; tja det var sloganet i 2001. D.å. er det åbenbart to gode sager for én dårlig.
Wednesday, 9 April 2008
Cervarix
Politikere i Danmark er i stigende grad blevet en del af markedsmekanismen. Det gælder våbenindustri, medicinalfirmaer, landbrugsindustri etc. Det er i høj grad et problem i forhold til et såkaldt demokratisk samfund. I øjeblikket debatteres indførelsen af endnu en ny vaccine; denne gang handler det om en vaccine til piger imellem 12 og 15 år. Vaccinen ønskes indgivet imod én infektionstype, som der findes mere end 100 af, hvoraf mindst 12 anses for værende kræftfremkaldende. Vaccinen er altså ingen garanti for noget som helst, og nyttevirkningen er tvivlsom; hvorimod skadevirkningen eller bivirkningen, som det mildere kaldes, kan gå fra kramper over spontan abort til nældefeber, mavesmerter, lammelser og dødsfald; alt afhængig af hvilken type vaccine, der anvendes. Det demokratiske underskud kommer især også ind i billedet, dér hvor en sådan vaccine skal debatteres i folketinget; spørgsmål stillet af en folketingspolitiker desangående vil typisk skulle besvares via Sundhedsstyrelsen, men de baserer netop deres svar på Lægemiddelstyrelsen, der igen baserer deres viden på de rapporter medicinalfirmaerne selv udarbejder. Martin Geertsen
, der som bekendt ikke slog Ritt ved seneste kommunalvalg, er én af de personer, der driver lobbyvirksomhed for medicinalindustrien. Han har således gentagne gange rettet henvendelse til sunhedsminister Jakob Axel Nielsen for at fortælle om vaccinen Cervarix' fortræffeligheder. Der er nemlig mange penge at hente for medicinalindustrien i vacciner, der gøres obligatoriske. Og lægerne er som flest ihærdige til at overbevise deres klienter om den alt overvejende nødvendighed i at blive vaccineret for både det ene og det andet. Sygdomme, der i min barndom var ganske almindelige, og ikke blev regnet for andet end harmløse, er nu, som følge af betoning af statestik (og udsigten til mindre sygefravær for industrien), at betragte som alvorligt livstruende sygdomme. Når talen falder på livmoderhalskræft er det naturligvis også rigtignok en livstruende sygdom. Men det er en illusion, at netop den nævnte vaccine skulle kunne hindre forekomsten; det ville være langt mere givtigt, om sundhedsmyndighederne satte fokus på obligatorisk brug af kondom og præventive undersøgelser.
Etiketter:
demokrati,
Lobbyisme,
markedsmekanismer
Monday, 7 April 2008
::::
'
"[...] men hvis jeg kunne ville jeg gerne melde mig ind i Mette Frederiksen."
'
Etiketter:
citater,
Mette Frederiksen,
sort arbejde
Thursday, 3 April 2008
Oplæsning
12. april 2008 kl. 20:30
Karin Toft
Nicolaj Stochholm
Rasmus Graff
Morten Søkilde
Andys Bar
Gothersgade 33
1123 København K.
Etiketter:
Andys Bar,
Karin Toft,
Koordinat,
Morten Søkilde,
Nicolaj Stochholm,
Rasmus Graff
Monday, 31 March 2008
Wednesday, 26 March 2008
Hjortefod
*
Er du arbejdsfri, og har måske fået ansættelse et sted, hvor du skal starte
om 14 dage? Så vil det nok være en god idé at sende kopi af alle dine lovpligtige ansøgninger til bureaukratiets arne = Beskæftigelsesministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ved Stranden 8, 1061 København K. Husk at adresser specielt til Claus Hjort Frederiksen. Du kan gøre det enten ved regulær post, hvilket jeg anser for bedst, da det nu engang er bedst at stå med lorten i hjortens egen hånd; men har du ikke lige et frimærke ved hånden kan du jo også sende pr. e-mail, send til: chf@bm.dk - så er du en god lovlydig borger, der gør mere end sin pligt, ikke sandt. & Beskæftigelsesministeriet må naturligvis give dig et regulært svar, så fremt det er påkrævet, eller som minimum sende en kvittering for modtagelsen, så du kan vide at din dokumentation vitterligt er nået frem til rette vedkommende. Hvis du sender kopi af dine 4 ugentlige ansøgninger, bliver det 8 i alt; og hvis der sidder andre i en situation noget lignende din, så kan det nok blive til rigtig mange henvendelser. Beskæftigelsesministeriet skulle jo gerne have den korrekte up-to-date dokumentation for at du og alle andre lige til det sidste vitterligt søger med lys og lygte efter det I allerede har fået. Så bliver der også brug for flere hænder i Beskæftigelsesministeriet, hvorved der kan lægges flere administrative kontrolforanstaltninger over på fagforeningerne, for hvor er de medlemmer henne, ja, hvor er de henne, når nu Beskæftigelsesministeriet har brug for flere afrevne hænder der henne. Og så kan vi vel også snart få nedlagt fagforeningerne, ligesom kommunerne, der jo heller ikke magter opgaverne; se bare hvor tosset de har administreret kommunalreformen, og hvor lidt de kan finde ud af at forblive indenfor spændetrøjen. Det er tid, hvor alle foranstaltninger må sættes ind på dette ene endgyldige mål - tidligere kaldet MINIMALSTATEN - men her blot benævnt Reformgevinst.
*
kofoden
"Vi ser med stor alvor på sagen i DSU, og vi har håndteret sagen meget seriøst"
[...] " Jeppe Kofod har sat sine ben på et DSU-kursus for sidste gang". Jacob Bjerregaard citeret i Nyhedsavisen 26. marts 2008. Lyder lidt som om formanden for DSU ønsker græsgangene på egne hænder, at det mere handler om, at han personligt bliver forurettet over DSU-spidserne ikke selv har monopol på "kødmarkedet"? Forurettelsen kommer jo alene i stand i kraft af DSU-formanden. NB! Paragraf 223, stk. 2 synes i denne og mange andre forbindelser yderst problematisk. Ligesom det også kan være problematisk at indlede et forhold til et menneske der aldersmæssigt er så tæt på barnealderen. Men hvem forfører egentlig hvem. & hvad er 19 år for to der virkelig elsker hinanden.
Tænker man imidlertid partitaktisk og fremtidssikret, så kunne sagen naturligvis skade partiet i langt højere grad, om den pt. femten år unge pige eller hendes forældre på et senere fremskredet tidspunkt offentligt påtager sig en offerrolle, de pt. kun i kraft af DSU-formandens initiativ indirekte er påberåbt. Det ovenstående citerede tyder, for mig, imidlertid på, at det ikke alene kan dreje sig om partitaktik, og måske mere drejer sig om fremtidssikring i en helt anden og mere lokalfestlig betydning.
Monday, 24 March 2008
Tuesday, 18 March 2008
Friday, 14 March 2008
'
Jeg lå under det blå hjulnav
som blev ved med at dreje
vognen flyttede sig
en anelse og donkraften
faldt
sådan var jeg indstøbt
som insekter i rav
og vidste
at kun min fantasi
kunne ændre det faktum
at min hals
ville blive gravplads
for hoved og krop
det sted hvorfra jeg kunne udsige
hvad jeg ville blive
og hvad jeg ikke længere var.
'
Monday, 10 March 2008
Sådan opnås de mest nøjagtige resultater:
"Apparatet skal holdes vandret i forhold til jordoverfladen og ikke i vinkelstillingen er dinglende fra tøjet. De faktorer, der kan medføre unøjagtig skridttælling, omfatter slæbende gang, brug af sandaler og gang i uens tempo. Husk, at holde etuiet lukket, når det ikke er i brug."
Maxfit Silver, Made in China
Sunday, 9 March 2008
kommentarkommentar
Mette Moestrup havde d. 6. marts d.å. en kommentar i Information indeholdende oplysninger om bl.a. Forfatterskolens forestående studietur til Grønland, afrejse 24. april. Moestrup skriver endvidere for helt egen regning: "Jeg tror på muligheden af at arbejde selvkritisk med sit blik på den såkaldte 'anden' - uden at blive så berøringsangst, at man tier. ("I believe a writer is responsible even for what he does not write", som Edmund Jabès siger)." Men forunderligt nok er det også samme Jabès, der skriver, at 'alle bogstaver danner fraværet./Således er Gud barn af Sit Navn.' Hvilket jeg straks, da jeg læste det, fik lyst til at lave om til: Alle bogstaver danner mennesket. Således er mennesket barn af Gud.
Moestrup afslutter sin kommentar med at skrive: "Hvad eleverne på Forfatterskolen og de unge, grønlandske forfattere får ud [af] besøget i Nuuk, ja, det hverken kan eller vil jeg som lærer forsøge at kontrollere eller spå om. Det må fremtiden vise." Til dette udsagn kunne passende stå endnu et citat fra Jabés, nemlig: "I try to keep that material as long as possible in a state of chaos at the book's very threshold, so that the reader too may witness the birth of the work." I hvert fald må det vel ligge i sagens natur, at fortsættelse følger, således at Informations læsere får indblik i, hvordan Grønland ('s forfattere) ser på Forfatterskolen ('s elever+lærer) - og omvendt.
Etiketter:
Dagbladet Information,
Edmund Jabès,
kommentar,
Mette Moestrup
Tuesday, 4 March 2008
Hun kan se de andres jeg; der er fire i alt. Hun tegner dem på et stykke papir. Jeg er muligvis det højre bagben eller også er jeg cirklen med regnbuen indeni. Hun drømmer sig ind i alle fire lemmer og bevæger sig hurtigere end en sky under storm. Måske er hun også i stand til at se sig selv helt abstrakt; så er hun en klode jeg aldrig skulle betræde. Hvordan kan jeg være far til så præcist et planetsystem.
Monday, 3 March 2008
TILTER
De som er lige og bare søkeder sig i den gamle bidekøter har vi pluskæbede høj pik ærmets vid spiller en skede spiler en skede en fjerplet er svær til jords og sådan går kjortlen ilde i murafdelingsbræk det er fra æsken en af de ældste letter sine banklån der er ingen mulegaranti de bærer alene tryneeffekten med afgang til Iran med mulmet gør hylden sig med dun med dun gav de mig et fint skrig ifølge aftale er bryg ligklæde kætteren bærer stigen ud i blæst med ild i sin tak anklerne æder F1 jeg oversætter næsten rust til tåge det er én familie i gammel tegnegæld Hamlet tog en hel svelle og svingede den din alder trækker i nogen i rækken til himmels der var arp på hikket ord vil en gletscher tegl kan falde til baghoved isner.
Tillykke til Naja Marie Aidt med litteraturprisen fra Nordisk Råd; den har hun og hendes Bavian vel fortjent. Det siger jeg, selvom jeg kun har stiftet bekendstskab med en enkelt af samlingens noveller. Oplæst af originalen. På Metrobar og hvornår var det nu det var. Mit motto som læser af digtsamlinger er er der bare ét digt, der går lige ind og siger mig noget eller sætter noget i mig på fjernsyn/nærsyn blikstille bum, så er det hele samlingen værd; har aldrig tænkt over om det samme gælder for novellesamlinger, så det gør det så måske ikke; til gengæld har jeg bare ved nævnte oplæsningsseance fået indtryk af en novellist med godt greb om sit stof og virkemidler og humor og fart og hatten af og alt.
Sunday, 24 February 2008
Jamen det er jo slet ikke et debatprogram
For nogle dage siden, da jeg var ved at lave aftensmad, blev der på Danmarks Radio Program Et transmitteret et program, hvor en venstreminister og den ultraliberale Jalving var sat i stævne. Sidstnævnte kritiserede i stærkt indignerede vendinger regeringen for handlingslammelse i forhold til de mange aktuelle brandstiftelser rundt i en lang række byer. Venstreministeren kom nu i den situation, at han måtte stå som garant for en social og demokratisk proces; handlingslammelsen, som Jalving havde benævnt det, var i ministerens optik altså netop ikke en -lammelse men en -besindelse ... på det at vi lever i et demokratisk samfund.
Nu er det påfaldende, at i et såkaldt debatprogram, hvor emnet synes at blive demokrati, der er det en ultraliberalist, der skal være opposition til en minister fra et parti, der som udgangspunkt også er liberalt. Det er derhen demokratiet er kommet. Nogen egentlig opposition eksisterer således ikke. Du kan få kage eller du kan få meget mere kage.
Noget der også virker påfaldende er, at alle eksperter, kommentatorer og politikere i den aktuelle sag taler om brandstifterne som enten arbejdsløse, rodløse, ressourcesvage, dårligt integrerede, at de keder sig, er ramt af en islamisk opvækst, at de mangler opdragelse eller det hele på én gang.
Nu vil det imidlertid være interessant om der kunne komme en helt konkret statistik på om det vitterligt forholder sig sådan. Det kan være nærliggende at tro, at det forholder sig sådan. Men tro og fordom hører jo egentlig ikke hjemme i eksperters baggrundsanalyser.
De eneste udtalelser fra de unge selv, som jeg er bekendt med, er at det ikke overvejende drejer sig om arbejdsløse eller ressourcesvage personer. Og at det er den stigende politikontrol og ditto brutalitet - med f.eks. afklædning på åben gade, der har sat sindene i kog.
Forhold der da heller ikke hører hjemme i et demokratisk samfund.
Hvorfor følgende paradoks fremstår: Unge mennesker antageligt opvokset med islam (som ikke i/af vor tid er kendt for et udbredt demokrati-begreb) gør oprør mod tiltag, der er en forringelse af basale demokratiske rettigheder. Men denne begrænsning i frihedsrettighederne er netop af justitsministeren sat i værk på baggrund af den seneste tids medieomtale af nogle meningsløse knivstikkerier, omend, det skal siges, at der går forlydender om, at politiet allerede sidste år i forbindelse med rydningen af Jagtvej 69 flåede bukserne af en ung mand, der befandt sig i området.
Statistisk set er der vel næppe tale om en kvantetativ øgning af volden i bybilledet. Men den nyvundne ret til ransagning af personer på åben gade kan meget vel, når ransagningen som nu kan gå helt uden om en dommers kendelse, blive opfattet som chikane, især når den udøves af betjente, der i den daglige jargon benævner de omtalte unge mennesker som fejlfarver eller aber. En borgerkrig kan have mange årsager, og dette er én af dem.
Etiketter:
Borgerkrig,
Overgreb,
politi,
Politik
Wednesday, 20 February 2008
knippelsuppe i bukserne
Jeg husker en tid, hvor man, hvis man uberettiget blev kropsvisiteret på åben gade fik en undskyldning med samt en økonomisk kompensation for den uberettigede tort. Den gang var der ikke noget med at hive underbukserne af folk; hvad sker der lige for politiet; og hvem har givet lovhjelm til den type ransagning på åben gade?
Monday, 18 February 2008
gæller gælder uri geller
» ... at tegne Muhammed med en bombe i turbanen har jo ikke et klap med saglig religionskritik at gøre«
»Dæmoniseringen er med til at vanskeliggøre mindretallenes forståelse for vort samfund og øger tværtimod de pågældendes følelse af at være marginaliseret. Og det er dødsensfarligt.«
Birthe Rønn Hornbech - for to år siden
Tuesday, 12 February 2008
Shore overflowed
'
'
'
We crawl indside her eye
which is a tower
in the middle of the lake.
'
Through her connection
with those beings
the human being
go through
alphabetic worlds.
'
Friday, 25 January 2008
Taldrøm
*
5 er en gammel mand der omfavner 2
2 er en pige. 5 og 2 omfavner hinanden
5 og 2 befinder sig på et gennemsigtigt
materiale. Når materialet vendes
står 2 og 5 der stadig men de er ikke
blevet spejlvendte. Sommetider ser
det ud til at 5 er ved at forvandle
sig til 8. Men det er ikke helt sikkert.
Når 2 og 5 og 5 og 2 omfavner hinanden
er der bryllupsblomster i luften. 2 og 5
er 7.
*
Sunday, 13 January 2008
Mandaladadadate
'
The face is one occultic step
the fluorescent light another
I left a bit of me
when I went away
but the piece
I took along
is the piece
your daughter
later on
will be missing
in her heart.
'
Friday, 4 January 2008
Subscribe to:
Posts (Atom)