Her har De Hr. Jensen

Her har De Hr. Jensen

han går i blå overalls

og læser ikke Jørgen Leth.

Her har De Hr. Jensen

forsigtigt rører han de kølige

klokker, hvor ingen kan se det.

Her har De Hr. Jensen

han går i blå overalls

og bøjer sig ind over kosten. 

Her har De Hr. Leth

han kender ikke Jensen

men læser gerne et digt op.

Her har De Hr. Leth

han går ikke i overalls

men læser gerne et digt op. 

Her har De Hr. Leth

han læser gerne et digt op

med sin nøgterne stemme.

Her har De Hr. Leth

han bestiller dagens ret

fløjet her til fra Haiti.

Her har De Hr. Leth

tyngden fæstner sig ved hans manddom

den rykker voldsomt i bjæffelysten.

Her har De Hr. Leth

hvor er det lige, at han skulle have sagt

at svaner intet har med sagen at gøre?

Og her har De atter Hr. Jensen

hans fingre når aldrig helt ind i vasen

der inde hvor skriget bor.

Her har De Hr. Jensen

han går i blå overalls

og læser ikke Jørgen Leth.

 

Digte står opmarcheret

 

Digte står opmarcheret

med tiggerskåle rakt ud

fra en vaskekurv af glemsel.

Musklerne fyldes med svampe

og får græshoppevinger.

Hvis det ikke er jeg

der rækker ud

mod en verden af mennesker

hvem er det så?

Skovens træer 

er de synlige master

for et svimlende net

af underjordiske tråde.

Nervesystemet

er skovens violin.

 

Natteblå bronzemur

 

 

 

Natteblå bronzemur

 

trækker Lazarus ind i

 

nedfaldsfrugter af fadervorter

 

og pulespor fylder digtebrudens kar

 

i ormene nærmer skoene sig muren

 

ansigt svinger ind under

 

nedfaldende akacieslør

 

som pandekager maler næver

 

angsten i os

 

med neglenes engle

 

ser skildpaddeskjold

 

manden med bronzeleen i det blege skær

 

neje for neglene

 

og slyngtrådsfigurer følger forbavset mågerne ud

 

gennem stilhedens rum

 

nattenhimlen er et W

 

imellem alle stjerner.

 

 

 

 

 

 

 

Gevær

Løb kan spørge geværet

hvor mændene er 

og faner strømmer

blade gennem nogens køkken

bevæger kufferter

fremad til bjerget af kufferter. 

Og løb kan løfte geværets 

sigte, til det spejles

og åbner en snip

af løbet, der skrider fremover -

en række mænd under faner

og køer og gæs på græs

løbet kan pege dem ud

skride hvorhen det skubbes. 

Blade vil folde geværet

og spørge hvorfor

og geværet 

spejler symfoni af nåle. 

Huller af kul spejler

til geværene spejles

og åbner en snip

hvor trofæerne hænger. 

Bladre alle vægge

hvor de

som medaljer

hænger i huller af kul parate. 

Mænd sejler

tømmerflåder og ridser

penduler

og holder hænderne op over hovedet. 

Løb af menneskers farvel -

nålesymfonier lukker

gæs på græs

våben kan bjæffe på ny. 

Bladre alle vægge 

hvor de som medaljer

hænger i huller af kul. 

  

Lige så ukendt som alt andet

 

Lige så ukendt som alt andet

dansen rundt i svælgets døgn

ligene sidder og ånder døde sveller

stien følger dansen rundt om dybet

skubber sine senge foran sig med gavlene først

leger løvet er solen der løber

i kurvernes glæde sådan som husløgenes fos

nyser de hængende haver ud af den gyldne

næse giver pulveret sin anden alvor

valgmetoden er helvedesgudens vej

idioternes hule valg umuligt at veksle

kun brændenælder giver pulsen 

         samme vævende sind

søer falder ned gennem vores hul

pudser svaners gule gæld mod sedlernes tag

pudser de ukendtes svælg. 

 

Hvedekorn 3, 2025

 

Hvedekorn 3, 2025.  

 

Løsne

 

Vi gælder fortsat trods alt

jeg sov og du var her

lidt som en tyv

løsne svaner af tåregræs

og føre noget uset bort

løsne følelser

snuppe poser fra stakittet

stjæle min kærlighed tilbage fra hestene.

Hvem finder først den sunkne kiste

fuld af ål 

sådan som du rider mig

og tænder noget

andet

end kys

dit ansigt krænget op

som en mule

du er fråden

jeg føler.

At sparke dåse

du føder dem alle til verden.

De skulle næsten

flyde som en tømmerflådes farvel

forsvinde i tågen før første skud

de skulle

ligge på maven

fra længslernes bro

blot for at se dig

løsne dit hår

af søvnens gejle søjle. 

 

:::

 

Wrinkle your roll and fold your back

and get me where you want

you and I are enigmatic

it makes us a joyful unified entity.

 

The deep never dries out

you are nobly shaped

you are screams

you are today's human in cloud sauce

and yellow in your aftertaste.

 

I am a seahorse

I must be shod

we fur your eye

will you cry helplessly

like an egg spinning on a needle

will you cry your head empty of sun

will you cry your head empty?

 

I am a gray seal

of many visions

listen to jellyfish twilight

do you fix every single pier pile

does it make you smile

do you die a little every time?

 

The deep never dries out

do you freeze under the leaves of the trees

on the bottom of the pond

I hardly slept tear studies

the impossible cot death hesitates a little longer.

 

I am a seahorse

I need to be shoed

we will fur your eye

will you cry helplessly

like an egg spinning on a needle

will you cry your head empty of sun

will you cry your head empty?

 

I am a seahorse

I need to be shoed

I  am a seahorse

I am a seahorse

I am a seahorse.

 

Do you want to cry helplessly?

 

I am a seahorse

I am a seahorse

I am a seahorse.

 

Do you want to cry your head empty of sun

do you want to cry your head empty?

 

I am a seahorse

I need to be shod

I am a seahorse

I am a seahorse

I am a seahorse.

 

To wipe the ocean of tears

do you want to cry your head empty of sun

do you want to cry your head empty

like an egg spinning on a needle

and get me where you want?

 

 

Jeg folder papiret

 

Jeg folder papiret

kan du høre det

det er udsøgt

at høre

folderiet

føle sig frem

langs fingrene

når de linder på kanten

og lader foldninger skilles. 

Verden er løftet af svaner

de løfter synet til verden tipper

og skyggerne løber

som regnvejr over ruden

dagen ligger søvnløs.

Vi er elskende

vi vil næser som véd

vi er elskende

verden ved det

at der er noget

som følger med

det

at falde ned

i en sprække 

af lys.

 

Ønsketænkning

 

Anna Marlyn Csakowskis breve til Jørgen Leth 

og Jørgen Leths ditto til Anna Marlyn Ccakowski

bør udkomme i bogform.

 

:::

 

Hvis en person er mislykkedes med

at tage røven på dig 

kan det ikke helt udelukkes

at vedkommende alligevel

igen vil forsøge på at gøre det. 

 

:::

 

Hvis et menneske først én gang

har taget røven på dig

vil det nok forsøge

at gøre det igen. 

 

AMBULANSESJÅFØR

 

>>Eg drøymde eg var ambulansesjåfør.

        Ingenting kunne stoppe meg, eg rasa gjennom natta.

        Blålyset på taket.

        Sirena.

        Nokon levde vidare takke vere meg, og eg sov betre enn det 

er vanleg for meg å gjere.<< 

Fra Øyvind Vågnes' Roman Ingen skal sove i natt






 

Fred starter i det enkelte menneske selv

 

”Hvad vil så være det rigtigste at gøre i dag for at være med til at afskaffe krigen? – Det absolut bedste og eneste ufejlbarlige middel til fjernelsen af krigen vil udelukkende være dette ene at udrense sig selv, således at man kan garantere, at man ikke i nogen som helst retning er befængt med krigens virus og derfor ikke kan være smittefarlig for nogen som helst. Har man overvundet krigens virus i sit eget indre, er man immun over for al krigsførelse og dens virkninger. Freden er da blevet sjælens fundament. Man har vundet en sejr over krigen, som det er umuligt for en millionhær at opnå. Ingen millionhær kan nemlig overvinde krigen. Krigen kan ikke overvindes ved krig. Enhver sejr vundet ved magtoverlegenhed er jo kun en forbedring af krigen. Enhver krigsherre kan kun overvindes af en endnu større krigsherre og ved en endnu bedre krig. Men en bedre eller større og mere genial krig kan da ikke være freden nærmere end en mindre krig. Bekæmpelsen af verdens største onde, krigens virus, må være det absolut eneste fornødne for ethvert udviklet, intellektuelt menneske.”

 

Fra ’Krigens sande årsag, virus eller smittekim’ Martinus, 1950.

Jeg er ikke din plakatsøjle

 

Jeg er ikke din plakatsøjle

jeg er ikke engang din skrift

du kan ikke bruge mig som skraldespand

du er ikke Robert Plant

og jeg er ingen cykelpumpe

ingen zeppeliner

du har muret mig ude

med bunker af skrift

jeg prøver at finde et nøglehul

til at smugle de bedste sætninger helskindet ud

kun for at jeg kan befri dem

for berømmelsens åg. 

 

Spøgelserne har forladt elmetræerne i Rotterdam

 

Spøgelserne har forladt elmetræerne i Rotterdam

spøgelserne findes ikke

spøgelserne findes ikke længere

kun de nøgne elmetræer

står tilbage

skrællet for liv.

Den, der stod foran elmene

står der heller ikke længere

altså er han et spøgelse

for spøgelser findes ikke

og elmene har stormen taget.

Tilbage er Rotterdam

Rotterdam findes lidt endnu

som et fint ark frimærker

pakket ind i gennemsigtigt pergament 

men det er elmetræerne

det er elmetræerne, jeg husker

som de dukker frem af tågen

helt hvide. 

 

Orgasmen er en kvintcirkel

Orgasmen er en kvintcirkel

i dette tilfælde

hvor jeg er sluppet

for oktavens brægen

er orgasmen en kvintcirkel

jeg er tolv år og danser med Lilian

tulipanerne på Susannes bord

er rigtige tulipaner

tulipanerne er pastelfarvede

og kan spises

siger Susanne

og Susanne & Susanne

befinder sig i hver sin verden 

som senere bliver den samme

jeg kan hente hende ned nu

hende den anden Susanne

uden tulipaner

og så blir hun et kvante-

spring

hvor jeg bliver tolv

år og danser med Lilian

sådan opstår kvint essensen

fra Susanne & Susanne til Lilian

inde i en svimlende skov 

af tulipaner. 

 

Ulveskygge

 

Ulvens kølige snude sov jeg

kysset af gyvler

myggenes såler dulmende våde

månebesatte af sølvdug.

Og vågnede så med et sæt

gennempløkket, regnfødt

steg med tågens seje råd

gennem tungernes skakt.

Dæmringens fuglenæb begyndte

straks fra fuglekassers siddepinde

at udpege

pistolens aftrækker.

Jeg tog ladegreb

uden yderligere tegn

pegede mod gulvet

på mine fødder.

Sådan faldt skyggerne

i ét med plankernes årer

det blodsprængte øje

så møblerne blive levende.

 

-----

 

                                     Illustration fra Tidsskriftet Ordkide, nr. 9.

 

:::

 

Trangen til at træde 

på et menneske man har forladt 

er én blandt mange

sørgelige egenskaber

ved det ikke at have elsket. 

  

 

:::

 

Det er umenneskeligt 

at glæde sig over et andet menneskes ulykke.

 

Paletbladets bløde fløjl

 

Paletbladets bløde fløjl -

jeg nulrer det mellem mine fingre

det er valium for min hånd

mine fingre suger

den rød-violette saft til sig

og bladet bliver en kugle

en blød saftig kugle

som jeg slipper

kun for at føle med fingrene

hen langs chaselongens bagkant

efter et nyfaldet blad

uden held!

Paletbladets bløde fløjl -

hvem vil bytte det for en krone

eller ti!

Det vil min finger

smuttet ind i revnen

møder den en skinnende blank mønt.

- Paletbladets bløde fløjl

mod det blanke skærs begær.

 

:::

Det sværeste at undskylde for 

er for noget man ikke har gjort. 

 

:::

Overtænkning fører ofte til et knudret sprog. 

 

Et blad falder

 

Et blad falder 

vertikalt med opvaskemaskinens rytmiske pumpen

et blad falder

raslende som en lynlås i slow motion close up

et blad falder

og genkendes alene på lyden

af et tørt tørt blad

der falder

et knastørt blad 

raslende som en lynlås i slow motion close up.

 

Minde til Vågnes hvile

 

Forfatteren Øyvind Vågnes fik året efter, at han udgav det, der skulle blive hans sidste færdigskrevne roman Ei verd utan hestar, i 2018 konstateret lungefibrose og døde af denne sygdom den syvende januar i år. Han blev født d. 4. august 1972. Jeg mødte ham i Biskops Arnö året efter, at han havde udgivet sin første roman Ingen skal sove i natt. Da var han 31 år. Han var den ene af 4  norske forfattere tilstede ved den begivenhed og hans humor og lune glimt i øjet var en vigtig ingrediens i dette samvær. Vi svor, efter hver især at have bragt adskillige historier med omdrejningspunktet 'mennesker, der tisser', til torvs, at vi nu var med i en klub, hvor vi forpligtigede os til fremover i vores fremtidige udgivelser altid at indføje mindst én historie om folk, der tisser. Om hvert medlem af denne klub har efterlevet dette, har jeg intet overblik over. Men det var grande mal sjov vi havde og vi skraldgrinede os gennem alle dage. Vågnes var ved flere lejligheder underviser ved danske universiteter. Han er ved sin forholdsvis tidlige død gået glip af enorme mængder af inspiration i de seneste dages begivenheder omkring de uidentificerede flyvende objekter over bl.a. Danmark. Droner var netop et emne, som optog ham i hans seneste udgivelser. Hans stille indfølende litterære stemme er stedt til hvile sammen med resten af hans væsen og krop. Jeg mindes ham med varme og opløftelse. Og opfordrer til at læse hans efterladte værk.

                      Fotoes fra Biskops Arnö maj, 2004 :::

 

:::

 

The wren calls at dawn

the birds flutter at your cry

the tornado sky in your heart

sleeps on your shore

in the muffled song of waves.

 

Your rail will soon sleep

you will wake up in the hour of retribution

the breath of clear water springs from the desert

baptism is the peace of smoothed mistakes

your golden memory speaks forgiveness.

 

The mud-swept height you seek

the riddles are lifted from the bloodsuckers' suction

the sacred will be abused no more

volcanoes will rise from the seabed

fate is a trawl of flame-spun nets

rising up in you like jellyfish.

 

You are all poles of eggs

beware lest they fall out

the end of killing approaches

the earth's parting

which way will you go

do you already know your way?

 

What spirit advises you

letters from shining ships reach out

sister and brother stars are here to help you

they harvest all your tears

drops are uncovered as living water.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

:::

 

Wet shadow fastens silver-armed presence

honor-weeping the harvest moon 

moves your fair foot

the river's muddy hand reaches out mighty

deaf, grief-stricken human affliction

baskets wet with milk caps

a general misses his crucifix

hymns cradle phonetic

puddles dried into statements

mushrooms are the telephone system of the forest

now you can hear the language of trees.

 

:::

 

Just for a fragment of the sun

lowers the head the days hit by felt

hood of haze tries to get as much sleep as possible

pinball machine with

pine green against the wall 

they beg to

take up the kiss debt from the river's bark

dimmed by the ointment of silence, 

the banners of light take spawning

into its throat;

from its car window the predator shows teeth

which of the previous ones 

are phase mental and sleeping

toboggan shelters are attached to

churches thick with debt to the kisses of the dead

from bags gushes the mind like the thin beer

it is clear that the fog smurf has begun.

 

:::

 

The rift that is pickled pickled, 

the rift that is pickled pickled

the tongue hardly sells window glass

everything is up to you 

and the destruction launches the hand's viaduct.

 

This is the spectacle, 

Gonggong raises you

Gonggong raises you.

 

This is how you will be finished before

a thousand years breathe

on your vigilance and everything lies dormant.

 

Catch a seagull, catch a sheep's bleating

the seagulls taste the space of the air

and are so ready to save Gonggong

and your cry hardly mourns in its frame.

 

This is the spectacle, 

Gonggong raises you

Gonggong raises you.

 

This is how they raise you in your voice

this is how they raise you in your voice

this is how they raise you in your voice

this is how they raise you in your voice

this is how they raise you in your voice

this is how they raise you in your voice.

This is how it is seen, 

Gonggong raises you

Gonggong raises you

up in its mothership.

 

The rift that pickles pickles, 

the rift that pickles pickles

oh, so fine. 

 

 

 

CODRONA

 

DRONER er meget tæt på

at rime på CORONA. 

 

:::

 

The degrees in your garden

like an echo of the lost gold

calls from your head

the board is knocked down

like a clapper

over your mothersleep.

 

The tears of wounded whale

are the waters of your aquarium

the throat shows its eels

your song as you empty it of screams

crying the world

like a voice

of octopus arms.

 

:::

 

 

 

Two seconds are hundreds of years

you don't have to try anything

you don't have to try anything

if you want to ask me a question

you don't have to try anything

you don't live long enough to get an answer.

 

There is ice in my wounds

fire in previous years

magma is my music

I tremble and calves

You to strong-willed chains.

 

Because the galaxy is rolling out

I would advise you to be star-twisted

the creature of the kissed garden 

finds you drinking hieroglyphics

and you rest in the jewel's deep pouch

with which you count your journeys

none of your fellow seconds 

know when you will arrive.

There is ice in my wounds

fire in previous years

magma is my music

I tremble and calves

You to strong-willed chains.

You don't live long enough to get an answer

you don't have to do anything

if you want to ask me a question

you don't have to do anything

you don't have to do anything

two seconds are hundreds of years.