Ulvens kølige snude sov jeg
kysset af gyvler
myggenes såler dulmende våde
månebesatte af sølvdug.
Og vågnede så med et sæt
gennempløkket, regnfødt
steg med tågens seje råd
gennem tungernes skakt.
Dæmringens fuglenæb begyndte
straks fra fuglekassers siddepinde
at udpege
pistolens aftrækker.
Jeg tog ladegreb
uden yderligere tegn
pegede mod gulvet
på mine fødder.
Sådan faldt skyggerne
i ét med plankernes årer
det blodsprængte øje
så møblerne blive levende.
No comments:
Post a Comment