Hvis bare jeg kunne smugle lidt stilhed ind i digtet
så det hæst og udknaldet fødte poser af kusse
hvor jordrigets tunneler dvæler i ravløg
og særdeles sløve knoldfrugter hiver riverne
så mange svaner blev mundens pude
tusmørkets tusinde pyntede pytter
dingler i gløgggyvlens skrubtudsesol
hele hendes væsen er spejlvendt
boliger plyndret for valsetakten
snød jordskyernes fugtige em
fugle slog kolbøtter gennem din kuffert
gaven gned urplanter op til kirker
Rødhætte går med sin kurv mellem skovens træer
et rigtigt plantet kys skubber
munden fuld af håndens perler.
No comments:
Post a Comment