Ved skumringshullet lyder et bjæf
fra røgen synes græsset
at æde sig ind i flammer
festprøvelsen rydder
dit væsens ager
kedsomhedens skygge
måler Fenrisulvens tænder
vær parat til dit eget hjertes slag.
Ud af gæstfrihed vokser
svaner gavecellers æg
lykke dvæler let
i den gule skov under gulvet
hvor lyset vibrerer parat
til at møde din kedels
lattermilde hvirvler.
Lad mig svømme rundt
gå i søvne blandt følsomme rifler
nat må sådan et nul trygle
når vi klæder os i silke
myrder tålmodighedens senge
red valkyrierne fra laktavler
pisk med klapfælder
de syge ofres vellyst
hævnens sæd vil få dig til at trygle
hugormerummet gøre dig så hård
slaveloven kølner din selvfølges nød
med et enkelt kys.
Ud af den grå enke opstår den skrøbelige pæon
frø husker som æg med lommer
alt det gamle rådner
din krop har så mange dufte
ingen tunge kan nå helt til bunds i
som en bestemt farve
mor maner alt det døde
fra det gamle liv gennem døden
frø fører de mindste fejl
helbredelse er et sovende dyr
vores fader sår frø han har haft i fryseren
myrer kravler på knuste pæle
det er det der får ham til at vågne.
Det er det der får ham til at vågne
myrer kravler på knuste pæle
vores fader sår frø han har haft i fryseren
helbredelse er et sovende dyr
frø fører de mindste fejl
fra det gamle liv gennem døden
mor maner alt det døde
som en bestemt farve
ingen tunge kan nå helt til bunds i
din krop har så mange dufte
alt det gamle rådner
frø husker som æg med lommer
ud af den grå enke opstår den skrøbelige pæon.
A dog eats a frog with gusto
eats the sun if it can bear it
and makes cuckoo chicks bark
a puppy finds eggs up under the ceiling
it eats the frog's leftover flippers
with more than twenty twelve claws
and therefore it jumps
like this
to replace you with night.
The light sleep plays off the mules
can you hear the frog barking
out in the swamp's redwood dry cleaners
out in the plowed field
the frog eats its tail appendage
where seven rivers meet
to chew redwood leaves
to replace you with night
to replace you with night
to replace you with night.
But the leaves are rarely completely red
and the smoke swirls aren't that red at all either
oh, oh, oh, spirits roam
to chew on redwood leaves
where seven rivers meet
the frog eats its tail appendage
and replaces you with night
and replaces you with night
and replaces
you with night
and replaces you with night.
Et slør til andet end at ære de døde
klædt som leverkor ved hoffet
kroppen modtager tappert budbringerens ord
kreds af tretten astromestre
skifter med et enkelt kys dit
køn
intet navn er det endelige facit
boykutten hænger som dukker for enden af et tov
de tre enkers bagindgang til din have
er en søjlesal du skuer ind i
som Atlantis spejlet blidt
i den første enkes port.
På kanten af den bugtede brink
står du med en mur og et mægtigt hul
med snorkel og fakkel midt i en storm
dit hul lægger øret til drønet fra dit famlende øre
du bøjer stormen væk fra hullet
og hudens sol skinner
ører synes limet til hudens karrusel
du synes dit hul tager ører ind i sit hul
dit hul kører fremad på larvefødder.
I mine øjne har du den smukkeste røv
så blegt er månens træk i tidevandet
virkelig ørerkræs fræser fra din stemme
åbner forkullede vinger af fuglenes sang
dine kufferter fulde af ø-kuller-østers
ørerne åbner din kærligheds bolig.
Gennem hullet går en tunnel
dine luffer er fulde af metamorfoser
ørerne ønsker sig kumulusskyer
ørerne kysser faraoens hånd
hver gang fristelsen kommer for nær
i mine øjne har du den smukkeste røv
du syr dig selv sammen med ild
så blegt er månens træk i tidevandet.
I mine øjne har du den smukkeste røv
så blegt er månens træk i tidevandet
virkelig ørerkræs fræser fra din stemme
åbner forkullede vinger af fuglenes sang
dine kufferter fulde af ø-kuller-østers
ørerne åbner din kærligheds bolig.
Op gennem jorden dine vinger for evigt
dine kufferter fulde af ø-kuller-østers
med snorkel og fakkel midt i en storm
dit hul lægger øret til drønet fra dit famlende øre
dine luffer er fulde af metamorfoser
ørerne ønsker sig kumulusskyer
ørerne kysser faroens hånd
hver gang fristelsen kommer for nær
i mine øjne har du den smukkeste røv
du syr dig selv sammen med ild
så blegt er månens træk i tidevandet.
I mine øjne har du den smukkeste røv
så blegt er månens træk i tidevandet
virkelig ørerkræs fræser fra din stemme
åbner forkullede vinger af fuglenes sang
dine kufferter fulde af ø-kuller-østers
ørerne åbner din kærligheds bolig.
Du finder nok svaret
som du har hørt hundrede gange før
den stående høg
har set dybt i din søvn
den åbner din døs
med en læsesals kys
og spiller på cello
med en morderhånd
et nødsskrig forkyndes
i mælken fra dit bryst
med ryggen mod muren
det var dig, der forsvandt
med ryggen mod muren
det var dig, der forsvandt
med ryggen mod muren
det var dig, der forsvandt.
Du elsker når myrerne
de kravler frem
den første række vifter
med viften så fedt
du er et skihop
over husets tag
du elsker den uldne
saftige sag
du elsker den uldne
hjælp før sex
en gul caddilac
er alt du ser
du fiser afsted
imens du knuger dit rat
du fiser afsted
imens du knuger dit rat
med ryggen mod muren
det var dig, der forsvandt.
Du lægger hver sans
over bøjler på rad
du ser pyramider
i din kaffekops bund
det var os, der bygged' dem
med din røde mund
al nød bliver malet
i din kaffekværn
en summende kube
af kys der vil mødes
en summende kube
af kys der vil mødes
en ryg vendt
mod dit ansigtsfjæs
en ryg vendt
mod dit ansigts fjæs.
En summende kube
af kys der vil mødes
en ryg vendt
mod dit ansigtsfjæs
du fiser afsted
imens du knuger dit rat
en summende kube
af kys der vil mødes
med ryggen mod muren
det var dig, der forsvandt
med ryggen mod muren
det var dig, der forsvandt
en summende kube
af kys der vil mødes
en summende kube
af kys.
Det er ikke isen der smelter
men tangenterne
der vokser
ud over alle breder
skyggerne der modtager
den skyggekastendes slag
det er livets triumf
der marcherer frem
det er ikke isen der smelter
men pausen mellem to
gennemborende nagler
det er de høje nagler
der smelter terninger
ned ad ryggen
det er tangenterne
der vokser
til klodeceller
i din krop.
Himmelhavet nagles til din salte hud
skriger og får dig til at hænge sammen
fugle forsvinder ind i filtret horisont
som skuffer fulde af elfenbensstempler
stormskyer, siger halsen
hjertemassage, hjerte, hjertemassage
kærlighedsløftet forcerer, hvad vi føler
støvler svæver som en kvælende væske
igennem værtshusene
hoften er fuglenes luftfakir
solens skygge løftet i skulderbladets slip
nærhimlen hænger hvæsende i dit hår
hormoner hvisker et ekko
salte søjle, dit snit forstørres
til taktfulde hjerner blir fugleskræmsler
de dødes stjerne spejlet af Herakles
hypnosehullet hemmeligt
hvor igennem syndfloder blir ved at ringe
til kuglepennens strøm af sætninger.
Skriften overmander mig. Der er hele tiden nogen, der stirrer, hvordan bogstaverne vikler sig ud af snoede bånd. Det er hele tiden lige før, sætninger bliver værdsat, lige før de må sige farvel. Lyset er en gave. Parat til den store fødsel. Gloende halse siger farvel. Vi læser med næserne helt nede i åkandernes dyb. For det er med svanetårnet noget så selvfølgeligt som ild i dit hår og bjerg i flammer. Den anden verden ringer svanetårnet op. Sorte kroppe strømmer som magma gennem væggen. Du tager et gult skridt og lyset tindrer, lyset skænker dig tålmodighed. Her er du i din lomme. Alverden hilser glædesstrålende solens kraft, idet den gennemlyser sprogets gitter. Men jeg; jeg er taget til fange.
Bruce Willis bliver ikke Amerikas næste præsident. Men hvad med Will Smith? Hvad siger du!? Kan man ikke blive præsident, når man har givet nogen en lussing i bedste sendetid? Bruce Willis bliver altså bestemt ikke præsident. Og Morton Freeman lige så bestemt ikke. Om så hver enkelt stat blev lavet om til Foxy Ladyland. Bruce Willis bliver ikke Amerikas næste præsident. Og det er ikke bare fordi han er gammel. Bestemt ikke. Eller fordi Foxy Ladyland sidder på forsædet og er pisse skæve. Det er bare det, at Will er den helt rette til opgaven. Han er den inkarnerede frihed til at slå hvem end det lige passer dig. Bruce Willis bliver ikke Amerikas næste præsident. Men hvad med Will Smith? Right in your face!
De skuffer, søstre trækker ud af hinanden
med et lille skrig,
gav sig, når bare jeg gav slip
du var ikke interesseret i en elsker
sagde du
men din tunge var som ild i rygende aske
ud af din moder kom et møbelhus
alle skår var din faders konfliktfyldte katedral
ved syvtiden rykkede festen ind i dit kammer
måned gamle roser stod intakte i nødblus
som en kighoste fra kirsebærtræernes blomster
gik vi i en regn, der aldrig syntes at falde
men holdt sig svævende som en em
fra vores læber gik en sti til mange hytter
vuggende mod de yderste klitter
ætsede solen sit hovtryk
ind i den mod brosten fladtrykte fælg.
Mad nero licot
Lime to no card
Do adricot men
More dancitol
Moor adlectin
More cin tolad
Delta omicron
Media control.
Vi hælder væske i tasken
og tasken bliver fuld
rindende vinger lyser fåmælt
og forbereder hjemve
at give sin egen koncert
en vej til sejr
en sejr som løber på krykker
op ad sit eget kort
de rige stimer
omfavner barnesole
og ryster som en globus i teltåbningen
der er så meget at være henrykt for
for børn som går på vand
er det bevægelsen i sig selv
at lytte til den særlig lyd
det er skønt hvordan der trækkes
vod i rugmarkens hud
ryggen er røgen fra en cecil
vi vasker mirabeller med sukkerhænder
sig så ikke at døgnet
er mindre elastisk end Colmar
for Colmarsnuen bonner ud
som et sækkevæddeløb af triptykoner
vi hælder væske i tasken
og tasken bliver fuld
af børn som går på vand.
Et latent ræb kan være længe under vejs,
før det kommer til udtryk
åkander kan
vokse sidelæns ud mellem glasplader
frigjort fra alt - frigjort bevæger de sig
som ræbet opad mod lyset
vægge
sidelæns frigjort fra manglen på frihed
for ræbet lader meget tilbage at ønske
som fx fingrenes kløe
selve ræbet
er en latent gødning
som hjælper det kommende
med at vokse
ud over ålenes latente golfhul
for det latente
forgår som såler
hvordan ellers slippe fri
i sommerfuglens mega stille pust?
Et vildæble er, når det tygges,
temmelig tæt på egeløvets galler -
begge har meget skarpe sprækker af lys -
i slutfacit er egeløv lys; overhugget
egeløv er flydende lys i sin
egen ret og kys refereret som vildt.
Løv besøger i anden række lyset
fra de afhuggede grene, der sover
som roligt, glidende is.
Løvgrenenes lys er det tynde filligranvæsen
som kun de få læser i sin oprindelige krone.
Den begyndende søvn tager sig der
ud som lysende faner af løv
over vores hoveder og hvem
påfører da målet
følelsen af halve kranse?
Ethvert betalingsmiddel får mig
til at føle mig gammel i sindet
det samme gælder skriftstrategier
at vende sig mod alverdens dødsriger og se
dyrekredsbilledet Svanen styrte mod afgrunden
kirkerne hopper allerede som elge over slugten
kys er vores fanes sindssygt dybe vase
jeg er de tilbageblevne laks
posen med lykønskninger er et festfyrværkeri
pæle bevæger sig i ryk over plænen
vi har prøvet den sønnefødte glæde
at blive forført ind i en anden verden
hvor sorgen folder antenner sammen til gæller
og vi begynder at lave korte og lange skrifttegn
med vores læbers lyd.
Få hjælp fra limet æg, tånegl
få hjælp fra limet æg,
tånegl i den øde rododendronskov.
Et frø spirer
gennem din fanside
og dér får det hjælp
fra gylle
og fra tåneglens limede æg
for så fløjlsblød din bølge end er
af frø og gylle
må du elske, når det gælder
og det gælder -
stræk din hjælp i et sidste farvel
ind til frø, kogylle og æg
limer zoologiske haver
fast til din skydedørs sitrende puls.
Du æder dit hjem som en kage
du gaber så højt for at få alle flag med.
Du læner dig mod en pakke
med ti fanbreve fra solen.
Væslen tømmer madkassen
kufferten fanger lynet før huset brænder ned.
Stemmen vejer Læsø
hvor det gyldne bryghus bor.
Din døsige niece
har så smuk en næse.
Døgnet famler i blinde
parat til at solen river rugmarken løs.
Du nøler i din tryllekappe
trækker føl tålsomt gennem sølvernt løv.
Du piller hermelinen ud af sin kåbe
hvor mange fjolser tåler mon den gyldne tid?
Du kender Rømø på gællerne i dit pas
dit mål parat til at tynge fanen
som en stråle sol du fanger før nat.
You are my friend
I'm lost little girl
Without you.
You are my friend
I'm lost little girl
Without you.
I see you rise out of my dreams
I'm lost, call me dry.
Oh I
Oh hey I
is filled up and both deaf and ready
to everything I see and hear
give me a drop of the color of the sea.
Your nose
your legs
let me guess
they are one.
Come out on the floor
and suck a fugue.
I'm full and deaf but ready
to everything I see and hear
just a single drop of your colors
just a single drop of your ocean.
Oh yes
oh yeah
How can you be so deaf and ready
to see and hear?
The gods respond with drops of dew
You are my friend
I'm lost little girl
Without you.
You are my friend
I'm lost little girl
Without you.
I see you rise out of my dreams
I'm lost, call me dry.
Oh I
Oh hey I
feel so deaf and ready
to see and hear
the drop you drop in my ocean.
Your nose
your legs
let me guess
They are one.
Get out on the floor
and suck a fugue.
I feel both deaf and prepared
to everything I see and hear.
A single drop in a puddle.
Friend
Such – so much.
How can you be so deaf and ready
to see and hear
the gods respond with drops of dew
You are my friend
I'm lost little girl
Without you.
You are my friend
I'm lost little girl
Without you.
You are mine
I'm lost
Without you.
Jeg hører mågerne bærer
vores krykker
over havets bølger
jeg bringer dig blomster fra de døde
hortensia og oldingekaktussens skæg
jeg bringer blomster fra de døde
syv søvnløse sovjetiske vågehuller
klematis og rododendron
sødskærmens langfingrede rødder
jeg bringer dig blomster fra de døde
syv sløjfeombundne chok
og en raslen i træernes kroner
jeg bringer dig blomster fra de døde
bonderoser og navlesnores sværme
jeg bringer dig blomster fra de døde
jeg jagter hver en vågen klokketime
jeg bringer dig blomster fra de døde.
Min mund er syet sammen af læbernes sorg
vores værste mareridt løber skrigende bort
håber at have afgivet relikviernes nødhjælp
der hvor tvivlens rum ridder rask igennem
kys elsker figentræets birollefyldte farve
den kælne hane bøjer sig i den kastede handske
lysår udpeger cellernes selvmål
den nøgne bøjning ryder kæften for ord
jeg er det lille fæ af en kroketbue
jeg er nævnt i de navnløses søvn
ud af rædslen røres tomhed
som en gren nattergalen netop
er lettet fra
kampens nytteløse fregne
møver sig på albuerne
op
over skyttegravens kant
den sikre verden så snublende nær
sin rucolaskalp
sovende læber i fodboldkrampe
prikker figure af selfiesjæle
dugdråbefyldte børe rykker sneengle sammen
nederlagets fane er hjertets evindelige puls.
Den gudefødte dronnings stue
er et åbent skår i dit sår
kuren er en himmellue
tvivlens livsstykke for et får.
Din sorte sjæl
trænger til et styrtebad
op på den høje hæl
spiddet af dit had.
Sølvmedaljer tæver sidelæns gnu
tvivlen sværter ganen
uheld er rammen nu
dæmninger af nødstop topper banen.
Din sorte sjæl
trænger til et styrtebad
op på den høje hæl
spiddet af dit had.
Kønnets måge ternet som vanen
efterdødens nøgler giver såler
urner af himmellyn over banen
vrimmel af knoppede svaner skåler.
Din sorte sjæl
trænger til et styrtebad
op på den høje hæl
spiddet af dit had.
Perler masserer føddernes dåser
fødselsve læser ganens celler
ugler i hver livremshul fråser
dæmoner pløkker glædefælder.
Din sorte sjæl
trænger til et styrtebad
op på den høje hæl
spiddet af dit had.
