Jordklodens klima

 

Ligesom et menneske kan gå i pubertet eller overgangsalder, så kan planeten det samme, så jo, Jordkloden kan godt have en krise. Men det, vi mennesker skal koncentrere os om, er den af os skabte forurening af miljøet, der er en trussel for jordens arter og liv, herunder især menneskene selv. Forurening og klimaændringer, der kommer fra Solen og Jordkloden selv, har menneskene ingen nævneværdig fysisk indflydelse på. Men menneskehedens samlede mentale stade har alligevel en betydning og en sammenhæng med Jordklodens væsen og en respons på et spørgsmål, som lever i menneskeheden i dag, får den måske svar på om to hundrede år.

 

Naturens kredsløb

 

Vi er ikke for mange mennesker på jordkloden, på ingen måder, der er ressourcer nok til alle. Det er fordelingen, den er gal med. Det er fordelingen, forbruget og ophobningen, som der skal laves om på. Men der er altså ressourcer nok til hele klodens befolkning. Det er hvordan vi fordeler, forvalter og behandler disse ressourcer, der er omdrejningspunktet. Det er kriminelt at bruge ressourcerne på en måde, så de helt bevidst bliver brugt til at skabe teknologi, der har kortere holdbarhed, end man har viden om, at de skabte produkter kunne have. Det er kriminelt at skabe noget, man ikke har en genanvendelsesplan for. En ressource er noget naturgivent. Det er ikke noget, der forsvinder. Vi skal slippe tanken om, at vi kan skabe noget, der så bare bagefter forsvinder. Det gør det ikke. Det er naturens kredsløb, vi skal forstå og i højere grad tjene.


 

Miljøforbedringer (5)

Lav bænkebidderboliger. Jo mere forurenet en grund er, des flere bænkebidderboliger skal der anlægges. Rundt om alle vandværker anlægges der i en bred zone kæmpe bænkebidderboligblokke.

Miljøforbedrende tiltag (4)

Alle beboelsesbygninger o.l. med tilstrækkeligt store udenomsarealer skal have tilknyttet skov af fx pil til at rense spildevand fra husholdning og sanitet. Nybyggeri kan kun anlægges, når det er tilknyttet tilstrækkeligt udenomsareal som basis for spildevandsskov. Ved store anlæg anlægges i tilknytning til spildevandsskov damme og søer. Når vandkvaliteten tillader det, kan disse tilsluttes det almene å-, flod- og søsystem.

Der gives statsstøtte til etablering af vandrensningssystemer som f.eks Vibela Flow. Regnvand i byer skal i højere grad løbe synligt i Vibela Flow lignende systemer.








 

Miljøforbedrende tiltag (3)

Der er temmelig megen forurening forbundet med at producere el-biler. En el-bil skal have kørt godt 200.000 km før miljø-regnskabet begynder at tale til fordel for den frem for fx en diesel-drevet bil. El-bilen i sin nuværende form er derfor på ingen måde den endelige løsning på transport i forhold til miljø og klima.

Miljøforbedrende tiltag:

Styrk forskningen i spaltningen af vand til ilt og brint.

Afskaf reklameforsendelser eller gør dem til et tilvalg fremfor det modsatte.

Fortsæt den linje som amterne i hedengangen tid anlagde med at genslynge bække og åer, skabe gydebanker og skabe fri bevægelighed for Danmarks eneste flod.

Sæt fokus på så vidt muligt udelukkende at anvende rå naturmaterialer i alt fra bygninger og tøj til mad, kosmetik og maling.

Godkend Heilpraktik som den findes i fx Tyskland, gør uddannelsen statsgodkendt og statsstøttet; ligestil homöopatisk medicin med allopatisk medicin, udfas så vidt muligt brugen af fx de typer allopatisk medicin, som påvirker hormonbalancen i havets og de ferske vandes fisk.

Forbyd alt der kan tænkes at generere mikroplastik i naturen (her vil især bilernes dæk være en stor udfordring). Lovkrav om mikroplastikseperation i nyproducerede vaskemaskiner. Mikroplastik kan separeres i vand ved hjælp af lyd.

Sæt som krav og målsætning at hver bonde skal forøge muldlaget med fx 2 centimeter over en given periode (med givne hensyn til udgangsjordens beskaffenhed). Lad en evt. statsstøtte være afhængig af dette krav. Lignende krav og præmiering stilles til mikroliv og regnormebestand i både dyrkede og afgræssede arealer.

Staten støtter genrejsningen af de danske frugtplantager med særlig vægt på de danske sorter.

Styrk den kollektive traffik.

Lyt til græsrødderne, der allerede i årtier har eksperimenteret med alternative drifts-, leve og boformer.

Klimaløsning:

Bring landbrugsjorden tilbage til naturtilstand.
Med regnorme og planter med mange meterdybe rødder vil klimaet forandre sig i en hel anden for mennesker og kloden gunstig retning.

Spørgsmål til syv forskere og til Det Konservative Folkeparti: Har I noget godt at sige om den ny landbrugspakke?

"Alt, hvad der er gjort på dette område, er sket i samarbejde med Dansk Folkeparti. Det samarbejde vil jeg da gerne takke Dansk Folkeparti for at være med til. Så meget større er min overraskelse over, at Dansk Folkeparti nu stikker halen mellem benene og løber fra det, de selv har været med til at gennemføre. Det, synes jeg, er hyklerisk af Dansk Folkeparti."  Lars Barfoed 2006

Er det pay-back time for de konservative. Eller er der blot tale om taktisk spil. Spørgsmålet er: Er Det Konservative Folkeparti et virkeligt GRØNT parti eller er de kun grønne på skrømt? Al ære være til dem, hvis de vitterlig tager syv forskeres tavshed ad notam. Og samtidig giver redelighed og sandhed den ophøjede og berettigede plads, som en kultiveret, demokratisk styreform bør borge for.  Vil der være et grønt plus i '16, '17 og '18 som følge af landbrugspakken [RUNGENDE TAVSHED].