Søren Pape sammenligner lovforslaget om en særlov for kriminalitet begået i særlige boligområder med færdselsloven, hvor det giver højere straf at køre for stærkt, hvor der er vejarbejdere i gang. Der med påpeger han, at der allerede findes lovgivning, der betinger straffen i forhold til hvilket sted, den strafbare gerning er begået. Men samtidig så drager han en sammenligning med vejarbejderne og de mennesker, der bor i særlige boligområder. Disse mennesker i de særlige boligområder tåler altså i følge sammenligningen kriminalitet dårligere end folk andre steder i landet. Om denne påstand nu er sand, at disse mennesker er særligt udsatte eller skrøbelige og derfor bliver ramt hårdere end andre mennesker og derfor bør beskyttes i højere grad, så må den logiske følge af dette være, at dette lovudspil blot er det første i en lang række lovforslag, der skal tage højde for at beskytte de udsatte mennesker og deres udsatte boligområder. Det hører med i billedet, at de der begår kriminaliteten:
1) Ikke er skrøbelige.
2) Blot er folk der suser forbi og slet ikke høre til i det pågældende boligområde.
3) Er at sammenligne med biler, der kører for stærkt.
