Showing posts with label forurening. Show all posts
Showing posts with label forurening. Show all posts

Wednesday, 26 July 2023

Jordklodens klima

 


Ligesom et menneske kan gå i pubertet eller overgangsalder, så kan planeten det samme, så jo, Jordkloden kan godt have en krise. Men det, vi mennesker skal koncentrere os om, er den af os skabte forurening af miljøet, der er en trussel for jordens arter og liv, herunder især menneskene selv. Forurening og klimaændringer, der kommer fra Solen og Jordkloden selv, har menneskene ingen nævneværdig fysisk indflydelse på. Men menneskehedens samlede mentale stade har alligevel en betydning og en sammenhæng med Jordklodens væsen og en respons på et spørgsmål, som lever i menneskeheden i dag, får den måske svar på om to hundrede år.




 

Sunday, 11 October 2020

Naturens kredsløb

 

Vi er ikke for mange mennesker på jordkloden, på ingen måder, der er ressourcer nok til alle. Det er fordelingen, den er gal med. Det er fordelingen, forbruget og ophobningen, som der skal laves om på. Men der er altså ressourcer nok til hele klodens befolkning. Det er hvordan vi fordeler, forvalter og behandler disse ressourcer, der er omdrejningspunktet. Det er kriminelt at bruge ressourcerne på en måde, så de helt bevidst bliver brugt til at skabe teknologi, der har kortere holdbarhed, end man har viden om, at de skabte produkter kunne have. Det er kriminelt at skabe noget, man ikke har en genanvendelsesplan for. En ressource er noget naturgivent. Det er ikke noget, der forsvinder. Vi skal slippe tanken om, at vi kan skabe noget, der så bare bagefter forsvinder. Det gør det ikke. Det er naturens kredsløb, vi skal forstå og i højere grad tjene.