Sjælemesse

 

Sødt synger magneter sæbeløver frem

gyldne vekslepenge giver brønden sit smil

søvnløst dypper nøkkerosen frøer som skælvende gaver

gælden vækker læbernes teori for pindsvinekroner

sydende soler næser sig ved kælvende å

de dødes verden er svaners døve flugt

verdensvægge er glædens ve-ombruste snusfornuft

omsorgsfulde engle stirrer gennem ruden

ydmygt stiger solen gennem issen

osmosefæstner gyvelglorier i sit brus

tætner løbesoden med en kage

fanger gyvelnæser i en pose

tæller kirker for de døde

kirkerum at øve sit farvel

finder søens kvinde væve

pæoner om din tå

køler tællelysets tåresved.

 

Hvad hjalp dig dine Rubenserenader

 

Helt rank står kærlighedens hus og hvæser 

verden er en jumbobog af ondskab 

dit øvelokale skælver som en bævreasp 

halsen pines smertefuldt af rugens lys 

verden er et tog på vej igennem tunlen 

at bytte ømme dupper for et Strungespring 

har du set dusøren drikke brændevin 

visne øgler flyver på dit tæppe 

hvad hjalp dig dine Rubenserenader 

verden er en kummefryser 

       fyldt med ulveblod 

du troede nok at livet 

var et lokumsbræt af slanger 

sofistens evighed vugger 

       med kighuller i sin hæl 

og du fik kun 

   dobbeltgængerens bare røv at se. 

 

 

Alensom

 

Du er tidligt på vej ud af skyggen 

for at fælde alle dine tårer 

du har fået våde klæder 

dynerne er slangebundter 

og der oppe hænger månen lidt endnu 

alensom. 

Ind fra søen kommer gårsdagens syn 

selv væggene har en lussing gemt 

hvor mon du skal hen 

sov vi ikke sammen 

eller var det bare en drøm? 

Fra søen under dit vindue 

stiger disen 

for at elske månens krop 

alensom. 

Gåderullen er din hættetrøje 

en kirke fuld af snegul bakskovl 

hver en fase er pygmæ 

drejer sig i morgenbrisen

svanefødder og gulerødder 

og dyner hængt for sol

mens månen stadig gaber 

alensom. 

Hæfteklammer brugt som sål

er din gang på nåle 

hælespore får dig til at tåle 

tungt og dumpt en tågekrop 

danser med månen som sin pukkel 

alensom. 

Øjne fængsler havets skyld 

i en skylle skum 

løse ordet hvirvler et forlig 

i en farvet verden under månen 

alensom. 

 

Sætningen som figurdigt:

 

Titlen 

på

Henrik

Bjelkes 

roman

                  TOGPLAN FOR OTTO 

er i sig selv et lokomotiv med vogn. Se! 

 






 

Askeløvet sidder og gemmer sig

 

Askeløvet sidder og gemmer sig 

inde i de sorte knopper 

som en kappe af sod 

føler mælken på solen 

brændende kirker 

løser sig fra stemmen 

som perler på en snor 

åbner bøger parasoller 

for slagregnens mulige komme 

skælvende fosser 

sorte svaner 

som gløder 

ned i en pose gyvler 

i et mini-telt 

begynder deres ode 

at pakke gaver af lys ud af søvnen

imens de atter svæver gennem luften 

som optrukne aluminiumspløkker.  

  

En person løber over heden

 

En person løber over heden 

egetræerne er sprunget ud 

det bliver en våd sommer. 

En kogle ligger i gruset 

om violer hvirvler støvet op 

personen bliver hilst af gyvel. 

Personen stopper op og pudser sin næse 

dagen er først lige begyndt 

koglen er helt sodbrændt. 

Koglen guffer lys 

den våde sommer ligger forude 

personen sætter af fra gyvel. 

Personen sutter et bolsje 

og kan høre kirkeklokkerne 

gyvlen strækker sig efter næsen. 

Koglen ligger tilbage 

som en tå af sod 

en person løber over heden. 

 

:::

 

Æblerus

skælver som rullegræs.

Flammehundens 

sidste hug.

:::

 

Billederne tager tågen på som frakke for din stirren. 

 

:::

 

Så sødt sover

blade fra det afløvede træ

i tågen. 

 

:::

Bådflygtningenes by

bæverens tænder

tøver lidt endnu.

 

:::

Yen tager din skalp.  

 

:::

 

Uden for caféen sidder nogen og tygger på en femmer. 

 

:::

 

Løgnhalsen fylder sine svaner.

Løv drysser ud over den sovende daglejer. 

 

:::

 

Dammen kvækker af glæde. 

 

:::

 

Fuglen 33 landet fra din overtro. 

 

:::

 

33' konkurrent rille 

var Jens' alibi 

for at hælde en tynd kop te

over manuskriptet. 

 

:::

 

Næste gang 

er det måske noget andet

selvom det er nøjagtigt

det samme 

kufferter fulde

af kærestehav & køjer. 

 

:::

 

Poser af kirkeskibe kan kastes og falde fandens til patten.

 

:::

 

Fem mågepæle blødere end havet. 

 

:::

 

Døv sø råder

glassene kan

ånde måger. 

 

:::

 

Frønnede æg

fader til glasål

moder til alle ål. 

 

:::

 

Del tågen. 

 

:::

 

Ikke på mågens hætte skal du kende dens ophav. 

 

:::

 

Tiden rinder 

ud over kanten

på afstødelsens ottende år. 

 

:::

 

Snydt er

medhørsmåne 

af solens synsfordele

gylle trænger

fra lungerne 

op i hals. 

 

:::

Hals

bøjer sig

over

medalje. 

 

 

:::

 

Under glaslåg 

ser jeg bogstavernes ler 

og under dem 

en sagte brummen 

á la Lennons Love is real. 

 

:::

Udenfor de fem sanser 

møder alderen sin kirke

lyser aldringen 

som en måne i tågen

op i sit nys.  

 

:::

Askeløvs vindblæste hav.  

 

:::

 

Nulstillet kyse

krænget ned over 

azurblå vase. 

 

:::

 

Abortstimulation for en blodtørstig videnskab. 

 

:::

 

Hygge i æggebakken. 

 

:::

 

Følgerne af gældens sværdhug. 

 

:::

Hævntørstens genfødte

hug skyder

kødhakkerens tyve

æg med en pæderast måges pæl.

 

:::

Intelligensprøven møver sig helt ind i tyfuskirken. 

 

:::

 

Gåden køber Golan. 

 

:::

 

Allerede de glemte runer

løber helt ind i kirken

piver

plyssede

under futterne

harker

til den store guldmedalje. 

 

:::

 

Hyl tegner 

halveret fodgængerovergang

fuld af kister. 

 

:::

 

Zoo

bevæger sig som zoo  

gold i hver

rømmede 

omsorg. 

 

:::

 

Den rødhudede kalv på luftklove. 

 

:::

Forsigtig Eugene

tyg kuglerne tyve gange 

der stikker plys ud af hver kage.  

 

:::

 

Fødderne forpupper sig

omgivelsesrevnen gløder. 

 

:::

 

Faderkirke.

Sønnesolen synger sødt. 

 

:::

Poser fulde af gylle

vil medgive dig dit væv

solen løber kirker ind som tyfus

dit væv prøver på ny at være dit væv.  

 

:::

 

Wuhan

er kun

lige 

et glimt

af

tyve lyse skyer 

tyve lyse skyer

og en hånd

der slipper 

mikroskopiske

flagermus

ud.

 

 

:::

 

Er hos nøglehullerne i huset

fastnaglet isnen

løber ud på lussingeske. 

 

:::

 

Snart blir jeg gammel

fødderne danser som på nåle

hælen er et klækket hønseæg

med fodsålelæber

blommens bobslæde 

spiddet som en uddød sommerfugl. 

 

:::

 

Zoologiske såler møder ulveskyggens spor 

fængsler bygget af poter

Nul vold (Ring 0 0 0)

Brændenældesøn nr 9229-9108 

Kærhøg nr 9100 C 

Køkkensuger nr 9214 

Romsjus nr 9198 (Digter kollektiv, Fanø). 

 

:::

 

Nosserne render som gydeposer

fæstnet til ganen

falder

digeprøven

kælvende koryg kæver

helvedesgnisten

klovdypper

tæppeknæler

falk i  øksehug

sovepude

pingvinvals. 

 

:::

 

Abortmimik. 

 

:::

 

Pomadestirren.

Rokkerangle.

Halve svaner hastefødte. 

 

:::

 

Tårnværelset ned.

Såler føler & vipper.

Snesvømmetag. 

 

:::

 

Gyvlen fosser. 

 

:::

 

Plus noget med sin hæl. 

 

:::

 

Golfkirke.

Tonebølge. 

 

:::

 

Golan får gældshullet. 

 

:::

 

Helsemundfuld. 

 

:::

 

Gudesønnens tyv. 

 

:::

 

Hæslighedens råkost. 

 

:::

 

Påfører kønnet skosåler. 

 

:::

Påfører såret såler. 

 

:::

 

Morfinbådes syv mundfulde museklik. 

 

:::

 

Så mågehoved.

Gazalangs. 

 

:::

 

Regngrynt.

Pryglede svaner. 

 

:::

 

Skygge rykker gammel gæld. 

 

:::

 

Kø måber.

Sansesæbe. 

 

:::

 

Kattehale opvasker svulmer. 

 

:::

 

Vender næsten side. 

 

:::

 

Tegner æg på sandhedsfaner. 

 

:::

 

Isen sov stille ind. 

 

 

:::

 

For månen hæver sig rå. 

 

:::

 

Skal vi nå de fede poser? 

 

:::

 

De fyldte hylder uddør, nøden mugner. 

 

Autogenbrug

 

       rebilsliber

       reb     ber 

     rebil     liber 

        il  s  li

       ils     sli

        li     li 

     rebil  s  liber 

       rebilsliber 

 

 

     

:::

Rebilsliber  

 

Gåde

 

Din far er min far 

og min far er din far 

men vi har ikke de samme fædre 

og heller ikke de samme mødre 

og derfor er vi brødre. 

 

Ananasbananas

 

         a b

        an ab 

       ana nab 

      anan anab     

     anana nanab   

    ananas ananab    

   bananas sananab      

    ananas ananab   

     anana nanab

      anan anab

       ana nab

        an ab 

         a b

 

 

Trusselsbilled

 

Farvers tyste glød 

skygger under egeløv 

på grænsen til søvn. 

 

Søvnløs

 

Bjæffer af månen 

skubber døgnet ud af kurs 

urets gaveregn. 

 

Slagregn

 

Sprækkede udhæng 

den skråstillede byge 

perler på loftet. 

 

Tro, viden og retfærdighed

 

’Tro’ er en faktor, der kan have lige så afgørende betydning som 'viden' i forhold til, hvad retfærdighed er. Oplevelsen af hvad der er retfærdigt og hvad der er rigtigt at gøre og hvad der for een er forkert at gøre kan også være en blanding af tro og viden. Måske har troen (viljen) egentlig altid været der,  men er forblevet umanifesteret ind til det tidspunkt, hvor troen møder viden, da kan troen manifesterer sig som en 'ny' tro. Nogle gange ses det, at mennesker med en sådan nyvunden (nyopdaget) tro agiterer hårdt over for sine medmennesker på en for disse mennesker ofte frastødende måde. Når noget sådant sker, så grundes det nok i, at man gerne vil overbevise ikke mindst sig selv, om at den nyvundne tro er det eneste saliggørende og at den 'højrøstede' og gentagende agitation kommer i stand som et håb om at kunne overdøve de normer, der så længe havde pakket een ind i en tilstand, hvor man overhørte sin inderste tro, sin inderste vilje (guds vilje).

 

Himalaya ranet

Bølgehullet dykker svømmefødder 

et tons vuggende gæster kender humørets alvor 

den døve elskov kysser pyjamas liget 

ranunkelbusken har ranet Himalayas lys 

giver mig et sidste flammeskær 

sæden hvirvles rundt i posen 

ingen ved om jeg ret kommer op næste gang 

fyldepennen suger pølen, hele rummet ånder 

dusøren følger fylgjen før fylgjen følger mig 

zenhaven wopper amnesia en enkelt lussing 

djævlen fandt et hul i templet

hvor fra røgen siver bort. 

  

Modsætninger tegner omridset

 

Kører rundt 

og står de steder 

hvor jorden er krop. 

Kører rundt 

mærker, hvad jeg har. 

Snakker 

omfavner kvinderne 

store fødsler kører. 

Store kører de rundt 

løber for sig 

forsvinder

og bliver små 

mindskes

bliver større 

vokser 

kører rundt 

har ord 

slår til 

bliver ramt

snakker 

går i hundene 

imens skarpretteren 

kører rundt 

selvom skærmen bliver russisk 

selvom der er kludderhoved

og skarpe værker. 

Skarpretterens traumatiske henrettelser 

skarpretterens eksemplarer. 

Rest-kradserier 

er naturlige henrettelser 

skarpe særtryk 

reddet 

og skarpe 

bør være deporteret.

Skarpretterens reklame 

får sit ritual 

og ritualet bør 

kende skarpe får 

for får er skarpt 

bragt om bag skodderne; 

for bevæbnede telegrammer 

er henrettelser. 

Skarpretteren skærper 

lyriske handlinger 

og elsker 

at prale med sin rejsning 

føler tarmene sprænges. 

Lungekræft 

betyder frokost. 

Åbenbart 

har netop dét træ 

som de påstår 

der sidder et brandsår i 

fat i beskrivelsen. 

Telegrammet iler med nirvana rygter 

telegrammet 

er et kort 

over området 

træerne står afmærkede 

det enkelte træ 

hvor vi sidder 

og taler 

griner 

og har altid

været træ 

hvor besværligt 

de så end siger 

det er. 

 

April overhaler marts

 

April overhaler marts selvom marts 

forlængst er druknet og bjergets fod 

giftet bort til en anden 

som gav sit jeg en ekstra pistol 

som kompensation for sit manglende ben

april overhaler marts i et race 

mod bunden 

afstanden øges fra nu af 

ind til april har nået sin 

nærmeste fuldendelse 

og stiger som bobler 

fra martsbundens fordærv

og dermed har gjort 

forglemmelsen 

til sit aller ypperste hav. 

 







 

Stravinskijs honning

 

Tågen deler pegepinde ud 

tisser dalslugter fulde af redningsbåde  

svaner foldes pænt mellem bølger 

kælne galger saver vandfald over 

gyder ønsker om Stravinskijs honning 

hviler i elgprøvelsens rum 

tårnværelser sovser dig ind 

spinkle gåder tager livet af månesonater 

øjenhindekirker fægter sig tynde 

færger vander de kælvende kys.