Uendelighedens stoppested

Volvonæsen genvælger fødekar 

suger skum og tager fat i snøvlevæv 

med blåstyrede kassebriller 

bøjet over synet i snesevis af bylder. 

Din sol omkring ræven går med sokker  

og sød er den sol som den synker i din glæde 

i det kærlige blik 

hvis svøb synker med 

ligger landet hvor ballet låner din latter 

til at løse kirkernes universelle låse 

og fra muler kommer erindringen tilbage 

fra bløde mulers hvide stjernenat 

læser lyset jeres fejrede søn 

og negene bøjer sig ned over vinen 

jeres mælkebøttementalitet 

malker jer og genfødes i bryllup 

selv egetræets dvaletid genfødes 

ud af gækkebreve med gule posers næser 

ud af nåleøjets nymåner. 

Jers nytår er hændernes mellemrum 

hårgalakser tæller lys 

imens lokker daler ned 

og lægger sig lydigt 

i en storslået fest af hvirvlende løv.