Det er kun forfattere
der rigtigt græder
haglvejr i juni
ingen kan sådan helt
made deres fugle
gennem sprogets fuglekasser
imens mor vugger
dem som spædbørn
det er kun forfattere
der har hjemme
i lavthængede skyer
uhyggen er døve dugdråber
i nødstedte landminer
det er kun forfattere
der timer væk søger trøst
i skriftens regelmæssige
sygeplejerske kitler
sådan at komme hjem
ved et tilfælde
ved den blotte krussedulle
fummelfingret
lime snegle over munden
så følehornene begynder at lyse
fra små punkter
på en stjernehimmels hvide spænd.
No comments:
Post a Comment