Lyset gik lige igennem Godtfreds øjne 

der var intet til at standse det 

intet til at fastholde 

det 

gik lige igennem

og også hans ord

virkede gennemsigtige

som overbelyste og opløste

han kunne ikke se mig

men han vidste at jeg var der

vidste hvor jeg var

vidste at det var jeg

der hver dag gik forbi

eller også vidste han det ikke

eller også vidste han slet ingen ting

ingen ting gik igennem ham

og oplyste hans øjne

fik dem til at lyse

som to fremmede kloder

han ikke længere boede i

da han endelig slap sit greb i mit ærme

og vendte sig

for at gå tilbage til sin stol

vidste jeg endnu ikke

at dette var hans sidste lange dag i solen

siden den dag i år 1900 hvor han blev født.