Dit sløve puppe-råb gennem barberet glas 

de hårde øjenryk former tøjklemmer til dine ører

du har fået ølnæb udstukket syge søn på bøjlerne 

det perfekte fedt mytomanen slynger 

              ud af skyldgummer

berømte teolog indløs zions skygge

bygget ind i tal passer lommerne til øjets vatterpas 

blåsyren bimmer dig lyre-ør

i beskyttelsesrum ånder dværge dyremåner

til at sidde alene messende æonernes gehør.

 

Du har åbnet krukken og nu er kun håbet tilbage.