*

Selvom så livet alene betragtes ud fra en økonomisk anskuelse, bliver der trods økonomisk funderede advarsler stadig født menneskebørn; og sådan er det også med digte, også de har efter min mening en eksistensberettigelse i sig selv. Om nogen vil lege med dem eller ej, ændrer ikke på dette. De tanker, der er sat ind i verden, forsvinder ikke - heller ikke selvom de ikke er at finde på et stykke papir eller i noget andet medie; tankerne er levende og findes omkring os, som de kroppe vi engang i fremtiden vil bebo.

[}

}[

}[

[}[}

}[

* Havet blomstrer med vådeskud våger genføder øjne brændinger durk gennem pandebrask skyller synet med salt storkjover hænger parate over strandens sorte tang intet kan vække dit slumrende jeg sugekroppen har talt. {} {] }{

Italiensk for begyndere

* Det er mig, der er Jupiters måne. *

Kristentroen har i lange perioder været gået under jorden. De troende og deres tro er rent konkret underlagt det omkringliggende samfunds betingelser, men på et metafysisk plan er de og den også under indflydelse af det, vi kunne kalde tidsånden.

Iøvrigt er kristendommen i især sin katolske udformning pt da vist set taget med bukserne nede.

De kristendomstro og de buddhismetro og de asatro - er de der er tro mod henholdsvis kristendommen, buddhismen eller aserne. Udtrykket De asatro synes jeg ud fra en poetisk betragtning lyder dejligt af blomster i håret og mindre af blodsofre og blodshævn, så det.

I religiøs henseende synes folkekirken forlængst at have tabt sit lod i folkedybets bundløse og uudgrundelige brønd; måske netop fordi synlighed ikke altid eller sjældent er lig med åndelighed.

Undertrykt har asatroen ihvertfald været, selve indførelsen af juleaftens-traditionen er en konkret og decideret vedvarende snu afkobling af traditionen som oprindeligt et ingovonsk ritual. At Hertha-Nerthus-ingovon-kulten også har haft andre grunde til at have blegnet, er sikkert uomtvisteligt. Kulture blomstre op og kulture blomstre af - men kulture - og også religiøse kulture betinger hinanden og bliver hinandens forudsætninger eller opfyldelse på en helt anden og mere overvældende måde end vi overhovedet kan forestille os.

Kan godt forstå, at det er nærliggende at opfatte vikingernes tro som "lavåndelig", imidlertid betragter hver religiøs strømning det religiøse felt ud fra forskellige forudsætninger og indre (for)mål. Således vil jeg påstå, at den oldnordiske mytologi og den norrøne digtning ser åndeverdenen med et udgangspunkt i blodets puls og menneskets (også dengang) gryende jeg; imens den orientalske strømning mere betragter åndeverdenen ud fra menneskets åndedrag. Prana, livsånden/livsenergien bliver der, ikke sandt, det helt centrale. Det er så egentlig på sin vis to modsatrettede strømninger, omend deres åndeverden sikkert er den samme bare i forskellige og forskelligt sete udformninger. De to strømninger står over for hinanden som stavrim overfor hexameter. Det ene vækker jegkraften i mennesket, det andet harmoniserer menneskets vejrtrækning. Man kan godt opfatte en religiøsitet, der centrerer sig om menneskets spirende jegopfattelse som primitiv, men kun når man ikke tager mennesket og menneskejegets udviklingshistorie i betragtning. Allegorisk ville man så tilsvarende skulle sige, at et barn er primitivt, men en olding er højt udviklet. Men det ville ikke være fair at bedømme barnet og oldingen sådan, for betragter vi det fra en anden skala, så er oldingen degenereret og barnet nærmest noget oprindeligt og guddommeligt; sagen er jo at de begge på hver deres måde står tæt i porten ind til en anden verden, forudsat naturligvis at vi overhovedet godtager begrebet 'ånd' og 'åndelighed'.

Det handler netop IKKE om, at danerne blev katolikker eller protestanter, men om tiden før alting blev lavere til loftet, for nu at sige det på lige-til-måde. Jeg deler ikke den opfattelse, at folketro = lavt til loftet. Men det er måske fordi, jeg netop ikke anser katolikkers helgendyrkelse eller protestantismens svælgen i djævleafsværgelse (ved dåben t.eks.) som udtryk for den oprindelige folketro.

Dog har den katolske kirke givet husly til mystikere, der ellers ikke fandt nåde andre steder, trods deres indviede tilgang til en åndelig skuen.

Jeg vil umiddelbart antage, at den jødiske mysticisme er selve det gamle testamentes fundament, at essæerne som Jesus fødtes iblandt endvidere bar en mysterietradition, Jesus tildels gjorde op med - tildels var et udtryk for. Bibelen er i sig selv - og i sin oprindelse og oprindelige form - mystik både i form og indhold, på en sådan måde, at indholdet først åbenbares gennem formen; så vi må egentlig kunne hebræisk eller aramæisk for overhovedet at kunne forstå, hvad der dér fortælles os.

Mht lavt overfor højt - er det rigtignok et spørgsmål om perspektiv. Der findes i virkeligheden ingen forskel. Men vi har brug for at afsnørre os, for at kunne tænke selvstændige tanker, og derved skabes en kunstig grænse mellem ''højt'' og ''lavt''. Vores egen Søren Kierkegaard er et af de nærmeste eksempler på tragikken og sublimeringen i dette.

Vi har også brug for en anden form for grænse mellem det vi opfatter som lavt overfor højt af mere strukturelle grunde. Hvis ikke vi oppebar en sådan naturlig grænse ville vi blive oversvømmet af så mægtige kosmiske visioner at vort jeg/sind ville synke som en nødstedt jolle i en malstrøm.

Det giver god mening at nævne Kierkegaard og Nietzsche i samme strofe. De kan begge stå som en advarsel, og de kan begge stå som eksempler på de spørgsmål vi må stille os, og de prøver vi i sidste ende må stilles overfor. Prøver, ingen af dem, i mine øjne, bestod, og prøver, jeg derfor personligt må gøre mig meget små forhåbninger om for indeværende at kunne bestå.

}[

* Han kom tilbage fra millionhimlen med vanvidsfeer og en kvælerske. * }{

Den, der starter ud med at konstatere, at en anden debatør er et fjols, for derefter at spørge, om der da ikke er nogen, der har baggrundsviden om dette fjols, fra hvilket miljø han kommer, hvad han har lavet tidligere; hvorfor spørger vedkommende dog om dette, når han allerede HAR konstateret, at manden er et fjols. At et menneske, der ikke har den samme opfattelse som en selv, er et fjols, det behøver man naturligvis ikke føre bevis for, det er selvklart.

[{} At sammenstyrtningen af det tredje (eller syvende tårn om man vil) udgør et hændelsesudfald, der må vække til undren, kan jeg ikke se, at der er noget odiøst i at mene. }[] Jeg mener at man med noget mere omhu - måtte kunne behæfte påstanden om Bin Ladens tidlige død med noget mere underbyggede kildehenvisninger.

}{

Ja, mange mange tons sprængstof det lyder vildt. Også FOR vildt. Hvad med påstanden om, at materialerne i tårnkonstruktionen ikke vil kunne smelte ved de temperature, som en almindelig brandudvikling bevirket af en kollission med et aeroplan, kunne bevirke? Var der ingen tale om eksplosioner overhovedet? Ingen brag? Ingen seismografiske rystelser?

{]

Man kan i forhold til nævnte påstand undre sig over, hvordan NOGEN kunne undgå at opdage, at flere hundrede tons sprængstof blev smuglet ind i WTC; men man må ligelunde undre sig over, at NOGEN ikke noget før opdagede 4 flyvere ude af rute , og hvorfor intet antiluftskyts kom i anvendelse.

][ At der ingen overordnet instans med overblik over hændelsesforløbet fandtes forekommer mig helt ubegribeligt, når man påtænker hele forløbet med Den Kolde Krig og alle årene med internationale terroraktioner, hvorunder ikke mindst hørte flykapringer, så burde det være et ret så velkendt scenarie, som der burde have været forberedt et virkningsfuldt beredskab for. At verdenshandelscenteret ville kunne være et oplagt mål ligger også lige for - ikke mindst da der jo allerede havde været terroranslag med sprængning i en parkeringskælder.

{] Antiluftsskyts er beregnet til landets forsvar. Om et fly, om det så er et passagerfly med helt uskyldige passagere ombord, befinder sig ude af rute med retning mod selve forsvarets helt centrale kommandobygning, så vil USAs forsvar vel næppe vægte de helt uskyldige passageres liv højere end hele nationens sikkerhed.

]{[ Når det så anføres at ingen har røbet "hemmeligheden", hvad denne så end består af, er det jo ikke et argument for at der ikke findes nogen. Ligesom det jo er rigtigt, at bare fordi alt ikke kan forklares, så betyder det ikke nødvendigvis, at der er noget fordækt ved sagen. Men det bør jo så efter min mening undersøges, vi vil jo helst have, at der er en forklaring, resten må vi ellers overlade til tro. Under alle omstændigheder forekommer en invasion af Irak og Afghanistan utænkelig uden en tilsvarende hændelse som den forudgående WTC-katastrofe. Jeg giver ikke udtryk for, at det nødvendigvis er ligetil med sikkerhed at bevise Bin Ladens tidlige bortgang. Men finder heller intet holdbart bevis for, at han lever.

{]

At flykapringerne i Mellemøsten og Europa sammenlignet med 11.9. 2001 var forholdvis kvantitativt ublodige skyldtes jo i vid udstrækning, at det oprettede beredskab og diplomati fik afværget de værste følgeskader, der helt angiveligt - ligeså godt kunne have bevirket rigtig mange passageres terminalafgang. Det er ganske vist rigtigt, at målet var et andet, nemlig tilvejebringelse af kapital eller frigivelse af fanger; men risikoen for at et sådant kapret passagerfly forårsagede omfattende skader på civilbefolkningen var ikke desto mindre manifest til stede.

* Ritualiserede tanker er orgasmens kommandovej. *

* Se mit bryst som du har diet ... retfærdige dommer. *

* MÅSKE BLIR DET ALLIGEVEL TIL NOGET

MÅSKE ALLIGEVEL DET BLIR TIL NOGET

MÅSKE DET NOGET ALLIGEVEL BLIR TIL

MÅSKE NOGET ALLIGEVEL BLIR TIL DET

NOGET BLIR TIL DET ALLIGEVEL MÅSKE

BLIR DET ALLIGEVEL TIL NOGET MÅSKE

DET ALLIGEVEL BLIR TIL NOGET MÅSKE

TIL BLIR NOGET ALLIGEVEL DET MÅSKE

DET BLIR TIL NOGET DET BLIR TIL DET

NOGET DET BLIR TIL NOGET DET NOGET

BLIR TIL DET MÅSKE DET NOGET BLIR

TIL NOGET DET BLIR TIL NOGET DET

BLIR ALLIGEVEL ALLIGEVEL TIL NOGET

DET BLIR ALLIGEVEL TIL NOGET DET GØR.

[

[}

{[}]

[{

}[{

][}

*

*

TV SOM EN DEL AF OPTRAPPENDE KONFLIKTER

TV2s metoder er stærkt forkastelige. Det ligner mere og mere en bestillingsopgave med et bestemt sigte. Det er en hel stand, der kastes en grim "underbygget" mistanke på. Det kunne lige så godt være sygerplejerskene, jordmødrene eller postbudene. Men hvad skal det til for! Jeg har hele tiden tænkt, at det er bestillingsarbejde, også før metoderne her blev afdækket. Medierne er afhængige af den hånd, der fodrer dem, og sådan er det blevet i stigende grad efter at den frie konkurrence på medieområdet blev lovdekreteret. Til gengæld er kvaliteten, som ellers var et af hovedargumenterne, ikke blevet den mindste smule forhøjet, i høj grad tværtimod. Jeg er i den heldige situation, at jeg i alle årene, hvor disse forandringer pågik ikke havde fjernsyn, således at jeg kun sporadisk så udsendelser, når jeg ikke kunne blive fri, fordi visse folk var så uhøflige ikke at slukke deres apparat. Derfor tror jeg, at jeg så tydeligt har registreret den gradvise og drastiske forringelse af ikke mindst nyheds-udsendelserne. En ting er, at journalister til alle tider naturligvis må foretage et redaktionelt valg, sådan fungerer min hjerne og mit sind på sæt og vis også. Men en anden ting er den stigende grad af manipulation, herunder ikke mindst billedmanipulation og shortcutting, der pågår. Så har vi to tårne der bliver toppederet af flyvemaskiner, og kort tid efter finder amerikanske soldater i en simpel hytte i Afghanistan et videobånd, der angiveligt indeholder et interview med det, man antager er Usama Bin Laden liggende på et lerstampet gulv, hvor han i utvetydige vendinger lader den interviewende/samtalende samtalepartner forstå, at han har en finger med i spillet. Men ser man på videoen må denne Usama Bin Laden have gennemgået meget kraftige ansigtsoperationer, for intet i hans ansigt og hele fysigonomi svarer helt præcist, men lyset er dunkelt, og sugestionen pågår. Siden har der ikke været en eneste sekvens med billeder, der viser, han er i live. Og den omtalte video, har jeg ikke set fremstillet i medierne siden. Kun hans stemme og fastfrosne gamle billeder. Det er ikke bare den redaktionelle linje, den er gal med, det er mere det, at medierne er et af krigens mange våben. Herhjemme har vi også set det, når man bruger arkivmateriale i situationer med aktuelle begivenheder, men 'glemmer' at fortælle, at der altså er tale om arkivmateriale med begivenheder, der er foregået et andet sted til en anden tid. TV2 s linje her er jo heller ikke bare en redaktionel udvælgelse - men det synes, at der er tale om aktiv handlen for at provokere en bestemt dagsorden, der passer til et bestemt forudsat billede af, hvordan man gerne vil have, det skal stå frem i offentligheden. Derved gør TV2 sig til et politiserende organ, og det er der intet nyt i, at de vitterligt er - et organ for en bestemt del af det politiske system.

SAXOKYLLING

Han kan blive lørdagskylling kan han, og for den sags skyld gerne få et jernkors på af dimensioner. Jo naturligvis var det en bedrift at gütten fik Mexico til at ligge Italien. Han er sikkert ikke noget dårligere menneske end nogen anden cykelrytter - eller bedre for den sags skyld, men det er bare det, at jeg faktisk i det hele taget ikke bryder mig om folk, der snyder. Ja, det er sandt, han er jo sådan set dømt på indicier, og dét at han i første omgang omgikkes den detalje at Mexico og Italien jo ikke ligger helt det samme sted på verdenskortet. På den måde undgik han den kontrol, der i fald han var ren ... kunne have frikendt ham. Spillereglerne er vel, at man må underlægge sig den samme kontrol på de samme vilkår som alle andre, hvis man vil være en del af det game. Som sagt har jeg intet imod manden, og synes faktisk, fra det jeg har set, at han måske er endda mere sympatisk end så mange andre cykelryttere. Men jeg tror bare at doperiet er blevet så meget en del af det, at ingen længere kan vinde ved fairplay. Og vil forbundet gøre op med det, må det holde justits, også overfor folk der vil unddrage sig den i den henseende nødvendige kontrol. Han skulle bare have spillet med åbne kort. Og det burde alle cykelryttere gøre. Jeg synes ikke bloddoping eller nogen form for trylledrik fra Galien eller omegn er acceptabelt egentligt. Det blir sgu for syg en sport, at folk skal ødelægge deres liv og helbred bare for at blive en 'vinder'.

* En himmel af tvillingeblommer. *

' Vi har de dødfødte til fælles. Og at vi blev pillet ved.

[]}

Sneglen flashes og flasher. Hvad laver den der, vil jeg spørge. Linjen bliver på én gang mere tyst og knap, er sneglen på vej nedad det reb, hænger der nogen udover gelænderet i rebets anden ende, er det måske en ibirsk skovsnegl, der har muteret sig via en kældersnegl, og er den på vej over på en fingeret strangulation, og hvor mange reb er der tale om, er de af nylon - blå nylon, eller er der tale om reb, som de fra Skatteøen; går det langsomt op for os, at sneglen ingen steder skal, at den bare 'er' på gelænderet, og at det hele bliver holdt sammen uden nogen egentlig fortsættelse eller bevægelse, at jeg som læser selv er den bevægelse i et enkelt fortættet nature morte, fordi det er mit spørgsmål og min anelse, der bestemmer retningen - og ikke digtet der dikterer mig noget om gik gak går ad.

[]}

Om ikke islam fandtes, ville kristendommen ikke have en tilstrækkelig håndfast skygge at forholde sig til; og omvendt hvis ikke kristendommen med sine to testamenter og sin apokalypse havde været til, så havde islam heller ikke haft nogen forudsætning eller noget formål at opstå af eller for.

Eller jeg kunne stille disse måske tilsyneladende vanvittige påstande op på en anden måde - ved at spørge: Hvordan ville kristendommen og kristendommens historie have udviklet sig, hvis ikke Muhammed havde suget alt det, som kristendommen måtte kaste af sig for at blive kristen, op i den af ham indstiftede religion? At kristendommen var en voldelig religion de første hundrede år efter Jesu korsfæstelse, er ikke noget jeg vil påstå; de kristne var jo netop i den tidlige tid i vid udstrækning forfulgte, og i den grad ofre for vold. Men efter kirkemødet i Nikæa år 325 kommer der andre boller på suppen, og kristendommen gik da fra at være en forholdsvis offensiv religion til i stigende grad at være deffensiv. Troen blev i de følgende mange århundrede i vid udstrækning udbredt via sværd. Det er noget, der skete helt bevidst og i kristendommens navn, i og med at den deffensive linje blev helt bevidst grundfæstet ved det nævnte kirkekoncil. Islams grundlæggelse falder tidsmæssigt sammen med denne stigende omvendelse ved sværd, og det blev ikke mindst muhammedanerne, der blev genstand for den største akkumulationsudløsning af denne tendens til omvendelse med sværd qua korstogene. Efter korstogene synes tendensen gennem de følgende århundrede at mindskes, omend vi jo også har set tendensen poppe symptomatisk op i vor egen tid. Så på den måde synes jeg godt det kan anskueliggøres, hvordan en vis brod ( i kristendomsreligionen ) helt konkret blev omend ikke fjernet så dog mildnet i og med islam, der fik en ikke lille lynafledende rolle der.

Woodhenge

Det løb Magnus koldt ned af Ryggen

Bestillingsopgaver har været en betingelse for kunstnere i gennem mange tider. Og det at f.eks. en digter får en opgave om at skrive et digt med udgangspunkt i et bestemt emne, tema eller i en bestemt begivenhed eller idé - eller måske direkte som noget rettet mod en bestemt begivenhed, det udelukker ikke nødvendigvis at der i værket alligevel ses udfoldet en kunsterisk frihed og nødvendighed. Der gives også i den tid vi lever i kunstnere, der får en stor del af deres skabende energi - netop fra det faktum, at omgivelserne tilskynder dem til en endnu øget kunstnerisk produktivitet. Der ligger jo også en anerkendelse og værdsættelse alene i det faktum at man som kunstner bliver efterspurgt, og det kan især have betydning for den slags kunstnere, der ellers har svært ved at pleje social omgang med andre mennesker - at mærke at deres udøvelse HAR en væsentlig betydning for nogen.

En kunstner kan have frie hænder selvom opgaven er bunden; det afhænger af kunstneren. Nogle kunstnere finder det ansporende, og det er et spørgsmål for hver enkelt kunstner, hvor balancepunktet ligger for, hvornår noget er ansporende og hvornår noget er lammende eller begrænsende. De eksempler du nævner taler for den pointe du har - men man kan også tænke sig andre eksempler. Tænk blot på Michelangelo, Raffael, da Vinci, Rembrandt etc. de fik alle i forskellige grader bundne opgaver. Den kunsteriske nødvendighed og den kunstneriske frihed må stå sin prøve overfor krav, der kommer inde fra den enkelte kunstners egne fordringer - såvel som de krav, der måtte komme kunstneren imøde udefra. Det er uomtvisteligt at disse udefrakommende krav helt sikkert kan drive en kunstner væk fra sine "nødvendige" værker. Det kræver stædighed og følsomhed at være tro mod den egentlige indre fordring. Og ofte vil kilderne netop tørre ud, hvis fokus lægges for meget i omverdenssynet. Og hvad enten en kunstner er for meget ude eller for meget inde vil depressionen i den sidste ende være det, der gør balanceringen og den indre nødvendighed til alfa og omega, friheden er noget, der i de fleste tilfælde skal kæmpes for, den kommer ikke bare af sig selv; det hele afhænger af, hvordan kunstneren tænker om sin egen rolle og sin måde at være til, at kunsten ikke kun er det, der er indenfor rammen, men at kunsten kun bliver hel i den grad mennesket selv bliver en helhed. Men bevægelsen mod helhed er ikke altid nødvendigvis en bevægelse eller et kunstværk, der af offentligheden vil blive flashet. Mange kunstværker er jo netop opstået af en destruktiv drift efter at rive helheden ned. Men da er kunstværket stadig et forsøg - et råb i orkanens øje om at hele den sprække, som den pågældende kunstners jeg synes at drukne i.