Legetøj

 

 

Vårfluelarven

kravler baglæns

ind i sit samlesæt.

 

 

 

 

 

 

April

 

 

Bambusblad blænder

morgenduggens dråber

med krystalsne.

 

Swingerklub

 

Ler fra en bæk

løvet hvisker

frøernes futtog.

 

 

 

 

 

 

 

 

Panda

 

 

Bamboo -

strøm af mennesker

passerer.

 

Fødder tramper

solens sidste stråler -

vågner.

 

 

 

 

 

Ensomhedsnat

 

 

Styrter

mod morfinens

bogstavsæg.

 

 

 

 

 

 

Flammekammer

 

 

Kulsorte årer

flyder endnu

dybere

.

 

 

 

 

 

 

Assistens Kirkegård

 

 

Stemmerne

er mælkevejens

gravstene.

 

 

 

 

 

 

Opal Aleppo

 

 

Husene tomme

Syd Barrets stemme

kommer fra dén kat.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Antinazisme

 

 

Læbestift er rent

faktisk en del af modstands-

kampens knytnæve.

 

 

 

 

 

 

Morgendis

 

 

Fugleflugt

sorte træer

tyste.

 

 

 

 

 

 

Kerub

 

 

Fugle fulgte

tre skonnerter ind i natten

lastet med solsikker.

 

 

 

 

 

 

Søvnspændt

 

 

Vandkalv

ubevægelig under

vandspejlets dirren.

 

 

 

 

 

 

Tegneseriefigur

 

 

Veteranbane

langs polernes

Golgata vinger.

 

 

 

 

 

 

 

Øjenbryn

 

 

Plakatsøjle -

rakethylster

for absolut intet.

 

 

 

 

 

Skodaparadokset

 

Den chokolade

er ikke passende

for et lejemord.

Det tar massøren

et kvart salær

for et nyt våben.

Det der virker

når han er hos sin elsker

er ribers trampolin.

 

  

Kvadratiske æg

 

 

Sølvmåger minus

mink er madpakke-

terrorisme.

 

 

 

 

Flammekors

 

 

Jeg har støvsuget

svanen for enhver

kværulant.

 

 

 

 

 

Hemmelig agent

 

Demokrati

har en stavelse for lidt

hvis du ikke er med.

 

Statistik

 

 

Gud åbner sin bildør

og lader det regne

fra vores arme.

 

 

 

 

 

 

 

Y

 

 

Lynet

kære asketræ

kaster

mig ud fra djævelens bro.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Havgus

 

 

Der er måger i min næse

jeg kan mærke bølgerne rulle.

 

 

 

 

Anatomi

 

 

Bussen er en kat

som flyver

folk ombord.

 

 

 

 

Stedfortræder

 

 

 

Pletter af lys

i birketræslunden

skudhullets ikonfragment.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det Blinde Hav

 

 

Floden tømmer

synet

for krystal.

 

Beethoven

 

 

Døve toner

holder vampyrerne for døren

hvidløgsbølger uden duft.


Ibenholt

bevogter de hvide elefanter.

 

De venlige hobgoblins’

blændende bladguld

sammentrækningssønnens betonhøst.

 

En samtidskonsonant

er den sæk

vi stjæler natten med.

 

 

 

 

 

Både

 

 

Insekter med små

numre på deres vinger

et åbent sår

bombens hæl

barnets vræl

mandarinens ansigt.

 

 

 

 

 

Regnestykke

 

Det

der lægges til

er det

der bliver trukket fra

for også for ensomheden

er faktorernes orden

lige gyldig.

 

 

 

 

Fri bane

 

 

Øvelseskløver

lukker æblegab

halv grønlænder op.

 

Sorgen er selvmålets sæd.

 

 

 

 

 

Pæl

 

 

Månesakse og

skyblade er hændernes

flammefonte.

 

 

 

 

 

Polforvandling

 

 

Skraber bundskruen

til der kommer fuglekas-

ser ud af panden.

 

 

 

 

 

Atomkraft

 

 

Solsortene ved

Tjernobyl har 5%

mindre hjerner.

 

 

 

 

Ekspropriering

 

 

Staten går ned

gennem alléen

for at hente

din krop.

 

 

 

Ødelæggelsens Mester

 

 

Stemmen brænder

under støvet alle sår

rækker hånden ud.

 

 

 

 

Skrivemaskine

 

 

Hundens kløer

rytmisk mod parketgulvet

savner farvebånd.

 

 

 

Savn

 

 

Kometen ridser

krystalklart fravær

ind i håndens pisstråle.

 

 

 

 

Skagerrak

 

 

Bollerne brænder

glidecremen er fjern kyst

Verdensmester.

 

:::

 

Der lever grædende sjæle i hvert blad

som kigger ned i løbet på november

en livmoder fuld af hagl

fylder salmerne med de ufødtes klange

som et anker i de levende

borer de sig ned i testotoronens dyb

med et øre på hver fingers kaffetrøst

nærmer bæstet sig

lyden af de tunge skridt

og en sær svævende latter

bliver ved at trække vod

             gennem nætterne

selv fra bryllupsringens æske

lyder en mur af elektrisk blå

og fra de hængende pile

suser vores kys som en flod

i selve indvielsen

ånder muler urmenneskeligt

ikke engang et tons fjer

kunne forhindre

de sorte svaner i at svømme

på denne sø af tårer.

 

Forudanelse

 

I en lysning genlyder fragmenter af hav

mindre og mindre ænses skovens censur

i snørrestøvlers løb over landet

ruller som røgringe omringet

af hundenes glubske glam

det nøjsomme væddeløbs brutale dom.

Under solens stråler samles vi

blege, bange og rystende

mosset omslutter sine dukker

og ligesom hjorte hører vi i tide

fingeren mod aftrækkeren

så faldet kan blive prærafaelitisk.

Mos opbevarer 34.000 tilbageholdte åndedrag

stilhed imiterer skudhuller i tøjets folder

mimer myrernes kølige følehorn vendt mod nord

en dyne af andre menneskers ører

ligger som klatter af sne

larmen lyder uhyggelig

nu hvor den er stilnet.

Et lærred er en tildækket massegrav

og som en fin søjle stiger dagene

med oliepensler i sine næb

op over alle de der gav

deres liv for en morderisk krig.

 

 

Fiktiv Skandale

 

Uvanligt hvordan lykken

sky bor i sin egen skygge

og alt for nemt stjæler din sjæl

hør blot hvorledes

de ukendte sider og steder

ligger barmhjertigt skjult

og så snart en morgen viser sig

med sammenlimede øjne

er det ikke længere muligt

at skille mørket

fra sin fascination

af at være netop det

en uendelig sprække af smerte

et smykke du belyser

med længsel 

efter opløsning og død.

 

Ind

Inde i svøbet befriet for vaner

ligger et barn

vil du virkelig kalde det det første

og nøjes med laveste cyklus

vil du virkelig dosere

det første spæde liv

det ligger lige bag øjnene

og når øjnene lukker sig

synes du at svæve i vuggen

synes kildevæld at føje sig til

dit strubehoveds tyste forvandling

alle døre står sovende på klem

og du åbner dem

en efer en

ind til du er kommet til stede

i alle rum.

  

Flammeskak

 

Et træk tog os afmægtigt til side

det krøllede sortmulm

lå lavt over muren

vi var i vores egne øjne parate

uden at nævne en eneste befaling

snurrede øjnene en-armet og svimmelt

fra ruinerne faldbød

korsveje sig med kys

slim trængte op gennem ristene

de tidligere beboelser var tusindfold

livmødre under afgnavede rødder

stammer med kroner mindre end koste

på vej til den genfundne datter

hvilende i Johannesnattens bål.

 

Nelly

 

Nellys armbåndsur holder sabbat

Nellys armbåndsur tager sig en lur

Sabbatten er Nellys sammensyning

og sammensyningen passer godt på Nelly

så hun føler sig vel tilpas i rummet

og midt i Nellys lur

begynder armbåndsuret at tikke

og det velbehagelige rum

med Nelly indeni Nelly indeni Nelly

holder Nelly svævende som åndeløst støv

for urviserne sover aldrig længe på en sabbat

den svævende Nelly svæver

ja, Nelly svæver rundt om sig selv

og Nellys armbåndsur svæver

imens Paul står i entréen

under sin dryppende paraply.

 

 

Færgen & Floden

Det kan høres i hvirvlerne

det kan ovenikøbet bæres

som brus under kork

den selvfølgelige støj

er hvalers dask mod spejlet

havet er en afmægtig dyne

det er alt vores ører kan rumme

floder siver selvfølgeligt med 

             uskyldskrystal

de smukke dyner fragter færgerne

det er femi-lov

jeg er fire år

under dække af drama

med en lige kærv gennem kraniet.

 

Klematis

Kan blodets rytme samle omkredsen

Kan træerne andet end sive smukke spiraler

Landskaber mere mærkelige end mulighedernes mål

Rød elsker hudens sidste umulige mulighed

Luften indlysende enkel

Musiklytten former en veranda

Askekabler skrøbelige og dog uovervindelige

Skriften fuldstændig sin egen skjortesnip

Bølger hober embedets formalitet

Tre piger slutter selvklæbende midtersektionen

Mørket blusser i svagt, usentimentalt mønster

Elektronerne leder efter sommeraftenerne

Ivrige tings bevægelse

Værket forstået helt

Stadig kun allerede sin fremtid

Komponist til de døde gamle

Vil helst skrive sådan

På gæstehusets trappe

Med kardemommegestus.

 

  

Kaprifolie

 

Sortfuglsklang af fortids pupur aftenluft

klager i alvorligt flammepust

skoven, markerne plettet af regn

besynderlige fjer

mod vinget hvælv støbt i voks;

skov som spejler mørke

skrævende med blodboets himmelben

mellem udspændte silhuetter

skyer stadig rosenfarvede

opstandne i asylets

kamre drypper deres fåmælte kirkevers

som såler glider tidligere skæbner

gennem vand

alene duften indeholder spejltrådes skikkelser

yndefuldt formørket

som historiens absolutte ende bundet i en krans

tavs klodedans 

spiler fast og mildt 

alt det tabte 

som en tungtforstøvet gave

til den elskede ænser

nostalgiske glaspusterkys

mod sin sidste aftens dug.

Vemod

 

Jeg kender spørgsmålene og modsætningerne

havet - det modsatte af mine negle

vores arme som tid

hvor et varsel og dagen

delt op i eftermiddage og vind

trompeterer ekspanderende vished.

Dér hviler jeg

og bliver menneske

mast og forfalden

- sødme som forekommer

vinen et jeg.

Stormen begynder dér

hvor forsommeren bliver klokkeslag

søm hortensierne fast

til deres oldingekærlighed

og en hvilken som helst skælven.

Vilde måneder hvor solen

er mundskænk

mellem din have og min.

Ingen består snestormen

når den falder fraværende

uden for sæson.

Enhver rute er sin drøms virkelighed

og enhver sæson

rummer de andre

som elastiske tegn.

 

FLYSTYRT AFLYST

 

Lyskegler flyder 

         over drømmespændte ruiner

drysser afskedsblikke ud af kullet

vi vælter mens brynene stadig taler.

Vi staver først til aldrig

og spytter siden adamsæbler

sammen er vi eksploderet 

             dagbladstynde.

Fatsvagt flyttes en behåret dytbil

langsomt til senere engangsbrug.

Folketinget taler

lyver, lugter, stinker.

Et gammel indfødt ritual

indhylder med søde dufte

federe oplukket

bogstaverne bogstaveligt.

Dyb indre afrundet form

taler udtryk i deres svigt

digt.

Rhododendron

 

Nattens sære uglerunde mosaik

står og nikker genkendende

sin dvale.

Træet tøver foran verdensheden

hænger sine lukkede kapsler

på den blege enke.

Hun sover kysk

under frodige knopper

under himlens tag.

Over hovedet fylder fløjtens toner

skoven med sommerhåb.

Hvem plukker disse gennemlyste

blomster på laurbærstien

med forårsbrisen køligt mod sin hud?

Hvem stikker 

tungen tidligere og tidligere

mod den golde fred?

- Træet midt i verdensheden.