:::

 

Du siger at fuglene er blevet tavse

at der ingen insekter klasker mod din rude

at vi lever i en kz-lejr døgnet rundt

at samfærdslen er hugget over

at du véd hvor parate de er

at den uvelkomne kærlighed

for alvor får nyseanfald

og du har ret

vi kommer lige med det samme

og opløser alle jeg'er 

vi skyder svaner med undulater

vi er parate hvad end der sker

vi ser svaner flyve op over kyklopen

vi udpeger anføreren

for i tårnværelse efter tårnværelse

hænger mindernes Adolf

månemilepæle blodrøde

hele verden som besat

af gåder der siger Natten er et voltmeter

kloden krænger over og forlader

sin gamle cyklus

flyder november gennem rugmarken

farverne går i kredsløb og gumler mågernes skrig

sér hvad drøvtyggerne måtte tåle af gaslighting

sér ranunkelsøjlen stige i en hvirvel

vi har spættehakkede krykker af sortsyn

og næppe alt hvad menneskeheden

gennem tiden har spredt

over kyklopens pukkelryggede landskab

gør svanernes hjemve mindre

aborterne sidder i rundkreds

og messer om de sidste tændte kerter.