:::

 

Du giver mig mine druer tilbage

de ligger i bakken endnu

helt uden vrede

det er næppe det

det er næppe lysets alvor

det er næppe lyset

der er næppe det

vi befinder os på en skrånende flade

lyset forudsætter vores alvor, vores nerver

det kunne være et skib 

men er det næppe

vi er milepæle, næsten

løftet mellem kloder

men næppe dirigeret

vi findes, vi tyngdemåler svaner

vi rykker det tålelige

tårnværelsets svane-ålegræs

som passer så godt ind i høsten

poserne er kønsbestemte fejllæsninger

vi er velnærrede

vi er rykket op af vores riller

og filmet i hasselforkortelsens favn

og vi funkler

og giver gavmildt gaver ud af posen

så mange deponerede svaner

folder sig ud.