:::

 

Gavlene rejser sig rigtig nok

som svaneflokke mod himlen

der hvor gryderne begynder at titte frem

under kyklopens behårede hånd

vel lukker egeløvet næsten himlen ude

hvor du ligger på grænsen forsvundet

det bliver så affablet

og ånder sine kager ud som skyer

amorfe høstnåle mættet af skyld og tyngdekraft

loftet har fuglenes kroner

loftet har tyve sønners sorte kinder

loftet er togplan for Otto

galæblerne hvori det sker 

er ikke æbler

er altings puf

og først går kildevæld hele vejen og snuser

mælk påhældes i kubikmål

i så og så stort et antal

og gyvelerne vil æde sig ind i din pin-kode

rækker parate før det rigtig bryder løs

mellem andre rækværker

er farverne nålestribede skud

i den grædende stilheds have.