:::

Hver gang du på fører dig dit rastløse røntgensyn

og hører mågernes gennemtrængende skrig

bliv ved at ånde, siger jeg

ånd altid

du ændrer alt, du ændrer

åndehvæset selv når du fryser

og kan se hvordan

det render ud af dig

dit strubehoved

hænger ud af dig og du er

en efeuranke

ud af dig og du er

en æblegren fuld af æbler

og lyset ånder gennem dig

tårerdøve følelser møver sig vej

guppyfødte fravristelser falder

fra dine ankler

hvorfor er jeg våd, spørger du

hvorfor er jeg våd

og søger med fingrene ned af denne våde hud

rene strøg hen over landskabet

ånder målløs og håndfri

søger ækvator og tyngde-

kraften som næppe

kører kroppen op af gryden

alle de kiks som

tænder havet og ud-

ånder faner af tømte manuskripter

alt dette, når du trækker vejret.