Friday, 5 September 2025

:::

 



Dér hapser mantraet og noget tårndødt og fjernt

forsøger at favne og forsøger

at eje natten af ålegræs og ålegræs

bøjer sit hoved kopieret af færgerne

kølløftede gaver og togsæt

glider bagud ad rampen

røntgensynet synger parat

til bølgerne er vældige kopier af færgelejets pæle

løg skrælles lag for lag

og krusninger begynder

at samle regnen til klangdigte

imens papirsnapper med ægløsning

kryber ud af døgnet

og vender ruderne så de

fanger farverne og hæse

giver saftpile de kølhalede og solen 

gisper i sin kokon;

se svaner bevæger loftet over oceanerne

skyggerne drypper ud og vokser -

døvt fungerer sølvhættemånen

du husker at strække tæerne

ud af et hagl og filer løs

på firmamentet.









 

No comments: