Digtet er et rædselskabinet af lyskryds og hundebid
digtet bjæffer fra sin kulmine og vil ud
digtet har rabies og vil byttes til indlandsis
digtet har ingen adgang
til seksogtredsindstyvende breddegrad
og går med sørgebind gennem din poetik
digtet er på vej ud for at trække vejret
digtet har ingen skrupler med
at være et digt uden panderynker
digtet lystre når du kalder på det
og bliver helt stille liggende i græsset
og holder stand
gerne på mos
ja, helst på mos
fortættet mellem sten eller i skoven
digtet er digterens idiosynkrasi
og digteren er pr definition
selveste idioten over dem alle
skvaldrende længe efter
digtet forsvandt ind i digtet.
1 comment:
Metaforer skal holdes i kort snor, for ellers går de og pisser overalt.
Per Højholt.
Post a Comment