:::

 

Der er min stemme og der er tingene i rummet ~

skakbrikkerne på dragkisten

under den halvvisne sødemiddelplante ~

vasketøjet på snorene ~

lyden af vandet

der returneres

fra gulvpumpe til akvarium

i det andet rum.

Og imens jeg skriver

mine egne åndedrag

lige så himmelvendt

som coleus planten,

venter digtet på denne dags torden

og ind til da

fuglenes smukt indskudte fraseringer;

dog venter hylden ikke længere på regn,

men modner ud af sin egen vedholdende marv.

Alting synes fastholdt i sin årstid

på kanten af klodens hældning.

Fra kredsen af skærmende grønt

kaster en solsort sig ind mod huset.

I en tidslomme kæmper mikro væsener med at vinde min fred.

Dagen er skabt for Tornerosesøvn.

Fluerne sover på væggen.

Det er jeg nød til at skrive,

selvom jeg ingen anden øjner,

end den forsvindende lille,

der svirrer lige over

det hvide papir.