Sneen falder
som iturevne sedler
hver seddels
chiffer
rækker
bønnestage arme
gennem
hovedstadens bøllekvarter
rækker
bønnestage arme
op af
landsbyens gadekær
op af
kirkegårdens sammensunkne grave
råb de
remser du må
mim gennem
lysende skum
alle de lig
over kanten
skaber ingen
dansehals ro
fordi de
blinde leder de døve
og far og
søn forbløder
kan det
aldrig nogensinde stoppe
strø
rosenblade rundt om de dødes kroppe.
No comments:
Post a Comment