:::

 

Det må være sådan

skabe lidt luft i et åndehul

tale med hjertets esperanto

fælde en tåre som et skulderklap

til alle de brombær

kælkebakken fik tilbage

som lånte søm

det må være sådan

flytte en lille sten

eller tusinde blade

fra farvellernes syn

salamandrene drømte

mod mavens splintrende ro

alle årstider samlet

i en kimono

det må være sådan

at alle versaler

kastes tilbage i deres eget exit

der må være en orden

større end håndens bevægelse

hen over silken

en langsom gestus

til at fylde rummet

med smerte og glæde

det må være sådan

så er det på plads

i en bedre verden

en millimeter fra denne

værkende krop.