De radioaktive grundstoffer virker hæmmende for sig selv,
når de over tid henfalder til fx bly. Forstået på den måde at bly hæmmer
radioaktiv bestråling.
Fennikel og rejnfan hæmmer naboplanter i at gro. Så der er
altså tale om en selvhæmning indenfor planteriget. Opiumsvalmuen virker også
som en hæmmende (egoistisk) plante i naturen.
Et andet hæmmende fænomen, der kan observeres i naturen er
nåletræerne og myrernes virksomhed. Men her er hæmningen (også) en klar fordel.
Når nåletræerne taber deres nåle, forgår disse meget langsomt. Men med myriader
af myrers tilstedeværelse forøges denne hæmmende effekt på
forrådnelsesprocesserne via al den myresyre, som myrerne konstant udskiller.
Denne hæmning gør, at svampene har meget bedre tid til at udvikle deres
kilometer vidtspændte net af mykorrhiza og mycelium. Derfor er det også i
nåleskove, at det er langt bedst at gå på svampejagt. Svampene synes at holde
sig meget længere i en nåleskov og artsrigdommen er meget større.
Årstiderne giver næsten sig selv. I naturen er der jo både
vækst og det modsatte. Vi mennesker ynder at fokuserer på vækstdelen. Men den
anden del er lige så vigtig.
En god meditations øvelse er, at visualisere et frø, der
spirer. Når billedet står klart, så visualiser det modsatte: en plante, der
visner. Når dét billede står klart, så lad de to fænomener glide transparent
henover hinanden og forsøg at opleve de to fænomener - samtidig.
Det giver nogenlunde samme "aha" oplevelse, som
når jeg fokuserer på åndedrættet og midt mellem ind og udånding med ét befinder
mig i et elastisk 'rum' i mellem ud- og indånding. Ind- og udånding er også
vækst og forgåen.
Jeg skriver ikke dette, for at genere din tanke eller idé, som er smuk. Men det er ikke alt, der er smukt, der også er (helt) sandt.
Meningen med at det radioaktive stof skal henfalde til bly
kunne vi jo finde i, at det så kan virke hæmmende på radioaktivt stof. Altså
gennemgår det radioaktive materiale en proces hen imod at kunne hæmme sig selv.
At en plante hæmmer en anden plante - er et udtryk for at
naturen kan hæmme sig selv.
At en hæmning ikke kan være en fordel - er en idé som nogle
har.
En organisme kan godt gennemgå både hæmningsprocesser og vækstprocesser.
Vækstprocesser kan endda være betinget af hæmningsprocesser (eller
dødsprocesser).
Det gælder også for den menneskelige psyke.
No comments:
Post a Comment