Kongevejen vs sidegaderne

 

Når først beskyttelseshinden mellem underbevidsthed og dagsbevidsthed er perforeret, står hvert menneske midt i psykosen - med en djævlebevidsthed, der tilsiger hvert menneske at tro, at der vitterligt gives en djævel at tilbede, som overskygger erindringen om menneskets paradisiske udspring.

Men djævlebevidsthed er også blot en erfaring blandt alle de myriader af erfaringer, der findes; enhver afsporing og ethvert fald er udtryk for en bevægelse, enhver sygdom et gelænder, der tjener et højere formål. Det er ikke enhver beskåren at gå kongevejen og samtidig følge en indre udviklingsbevægelse mod større helhed, hvor det, der er foroven, bliver et med det, der er forneden - og det, der er til højre, bliver et med det, der er til venstre, det, der er foran, bliver et med det, der er bagved. Den, der går en sådan vej, vil ikke kunne fordømme, de andre, der ud fra deres egen natur og stade - ikke kan, ikke vil - men kan og vil noget andet, der giver dem en oplevelse af enhed mellem den indre bevægelse og de ydre handlinger.