Sumpbæveren, Hæmoriden, Pindsvinet, Hjorten og alle de andre dyr

Oppe på Borgen mellem de mange skyer regerede Sumpbæveren med den store fede hale, den, som i det lille smørhulsparadis, var bedre kendt som Bilagshalen. Det var godt, der var så langt ned til folket fra Borgen, tænker Sumpbæveren, og kiggede dybt i glasset. Han har nemlig sin hale på det tørre; det havde Hæmoriden, hans trofaste halehæng, allerede sørget for. Dér sad den lunt og godt og forgyldte alt hvad Sumpbæveren slap ud. Tilmed skulle den nu til at opkræve afgifter på al fast gødning, men det så den nu ret så stort på, enhver skulle jo have lov at slippe en vind i al fredsommelighed. Når bare den fedtglinsende kunne sidde og smæske sit åleglatte ansigt. Men malurt, alle de sager, bladene havde bragt på det seneste. Nu måtte det stoppe, og der var jo heller ingen arbejdsro for alle de ræve til journalister, det var værre end mårhunde på ejendommen. Stramninger måtte der til. Pindsvinet blev kaldt frem fra sin skygge. Pindsvin, vi skal ha krammet på rævene, hvad ka vi stramme på efter vi har strammet lov om offentlighed i forvaltningen? Vi vil ikke bare ha vore rævekager i fred for ræve, ingen skal kunne se, når jeg strammer musklen. Pindsvin for pokker tjek linserne under brættet. Kun vore linser skal være dér, så vi kender vore røve og skæringer, og kan vide, hvem vi skal bortvise fra dasset. Der er det sædvanelige. Men ku vi ikke indføre lidt gebyrer og afgifter på pressekort, som også skal tidsbegrænses? - et pointsystem? Jo, svarede Sumpbæveren på sit retoriske spørgsmål, de skal tro, der er et valg. Men vi skal stramme sækken så meget, at også rævene lukker kæften. Men hvordan, kære Pindsvin, hvordan! Lad os bare være ærlige, gruflede Pindsvinet, vi skal lære dem at se Jellingestenen i 3-D, vi kræver, at alle aspiranter skal erhverve sig vore 3-D briller, og med dem på skal de indrapportere, hvad der i virkeligheden står inde i den sten. OG ALLE DER IKKE KAN DET, har ikke forstået en hylende fis. Genialt! sagde Sumpbæveren, imens Hæmoriden vippede under Bilagshalen. Genialt! Ja, istemmede Pindsvinet straks, og alle de, der trods de dertil indrettede briller, ikke kan se pointen, jamen, de ønsker jo simpelthen ikke at blive rigtigt assimilerede! Med bøjet hoved og strakt gevir brasede Hjorten gennem døren: Hvor meget skal vi afse til belønning af vore kære undersåtter, altså dem som stemmer på os? - savlede den med sine klove dyppet i blyklorin. Sumpbæveren retter sig op, så halen klapser mod gulvet: Nej, det går ikke, vi kan ikke bare nøjes med dem, der agter at stemme på os, vi må også have mange andre på banen, og de skal tro vi belønner dem så rigeligt med pengene vi allerede afsatte sidste år til et helt andet formål. Nå, ja, dem, brød Hjorten nu ind, som vi huggede fra deres egen Byggefond. Ny idé, sagde Hjort, kommer i tanke om samling af edb'en i de forskellige ministerier, der har vi sparet en del, sgu, mere end jeg har troet..., altså hvis vi samler edb'en på et niveau over og køber nogle tjenesteydelser ved nogle flinke firmaer, skal jeg bede om at få lavet et notat ved Sandormen i Vidensministeret? Jada, sagde Sumpbæveren, og fortsatte, vi er ved Gudenåen lige så kreative som Fairplay-Solsorten Traktose og NATO-sekretærfuglen, også kaldet Pistolfuglen. Vi må da for pokker kunne hive Tornen ud af øjet. Hvad mener du kære Bæver, smiskede Hæmoriden. Jeg mener Tårnfalken Tornerose, hun er jo lige så blank som et ubrugt lagen. Vi må da for helved kunne finde noget andet og mere på hende og også på Prins Søvndal? Men hov hov holdt stop, brølede Spintyren, Tornerose og Prins Søvndal - det er jo et helt andet eventyr! . []] ][ [} [] [] [] []}