:::

Ude i tågen 

optæller lysets kegle 

kilometersten. 

  

Kvabso

 

Bonga bærdeflop 

pidåzgar obrigadao

obrigadail ulsa rektagon

drubsefel dalbart

ræbegurb rapteman roftslæn

gulga gnissem grobleklispal 

glubs gråslasker kalenkaika. 

Ikor!  Opak!  Ejlan!

Kiztymok knubwok katjumsi 

felderup schaknogpufli schistplak 

schuwelpap hupimektys. 

 

 

Ske

 

Skeer føder svaner 

som klinisk taler 

om at føde 

skeer. 

Glædens glød 

deler regnestykket 

med 

de uvelkomne mennesker. 

De ufrugtbare 

er mange nok 

og de blænder. 

Lyset fra en 

teskefuld sne 

måler 

hvordan de 

som måger 

kommer myldrende. 

Sneen vælger sneen 

og forskubber sig 

så begge ender mødes

og giver 

en teskefuld 

bevægelse 

til glæde 

for alle nyfødte 

skeer.

 

Tålmodig forårsmorgen

 

Der sidder

et blad

på en kvist

 

der sidder

faktisk rigtig mange

blade

 

på rigtig

mange kviste

de er vinterens

 

sidste gaver

til at erstatte

den manglende sne

 

et vissent blad

til at dække

de sidste tørre

 

pletter

rasler let

næsten bæver

 

i andagt

foran alt

det nye

 

som kommer. 








 

 

 

De døde er ikke nemme at styre

 

De døde er ikke nemme at styre 

de trænger stadig til en smøg 

de væver et tæppe af lommer 

og giver en sidste hilsen som del af et spil 

de giver nymfomanen sit køn 

til lys vælder ud af sædens kerne 

de døde er ikke nemme at styre 

trods et X af gaffa til at hypnotisere med 

de sindssyge er meget mere rolige i forhold til

de flyver ikke rundt og sætter fælder 

for at rokke ved din virkelighedsopfattelse 

de døde er ikke nemme at styre 

de ligger i deres ligposer og ryger

deres næser er motorveje af skyers bukselys 

de vælder hypersensitive ud af deres næser 

de tordner huller i hvert et fingerstrøget tinder

de døde er slet ikke nemme at styre. 

 

3,26 side 103: metodens sidegevinst

 

Gps'en i bussen sømmes fast for at tjene tæthedsfasen, 

surhedgraden for dette job;

gå med her hen for at: ups bekræfte udflåd 

teletransporteret kørestol hovedstadstubefikseret,

aldrig for pengeposen er efeu sphinxguf 

bussen ekser hovedstadstube fastbundet

før efeu jeg bollefucker gå-med-guf, 

bermudatrekanten bærer 

bogstaverne ned fra deres hylder

surhedsgraden tager forretningens gaspedal 

og får et udflåd lige dér. 

 

Tyg næsernes løv ud af væggen tikker det hæse gong

 

Tyg næsernes løv ud af væggen tikker det hæse gong

tyg næsernes hæse løv ud af væggen 

                                                 stikker kontakterne lys

tag hende ud over hvem ved ellers at 

få os rullet ud over dem der begynder at få

flod kan de altså vel lige lovligt lys i halsen 

der ligger de flade og har alt hvad de trænger

de begynder at løbe lys ind på deres vej til målet 

fos rigeligt ned over deres døve ønsker og fos så 

fos lige ned i dieselriget færdselspolititet pylrer nok. 

 

:::

Støvet frø stirrer 

hvor krattet blev hevet op 

klagende på dig. 

  

:::

 

Kan regnorm sige

bonsai, kender de bokashi?

Ved Bashos frø det?

 

Fordrukne biluheld

 

Ægget tåler solens tykke væg 

gyldne faner drysser forrudens 

                                             isblomster 

noget må gennem en snevægs 

                                              sorte sole 

du skræller huden 

                           for svaner og måger 

du vipper sent fra det beskidte råb 

kæber fanger sodfugles sang 

pisser tålte ophold 

                           gennem tudsers halse 

du dækker bunden 

                           med dit sagte had 

lys maser sig glædesløst 

                          gennem smerten

solens stråler gløder gudefødte 

issen fanger disens blege skær 

spiddet på et tusind taks gevir.  

 

Julemorgen for Ruth og Syd

 

Der var langt ned til den kop for en konge at være

syntes der at stå mellem Syd og Ruth den kære

søster som åben og levende østers

fra øjenkrogen sås rumkapslen lette

op gennem kronens visne og matte sfære

hallo, jeg kan se dig, men du kan ikke se mig

der er en verden imellem vores skæve ringe

ingen vidste, hvad julen nu ville bringe.

 

Gyldent valg

 

Rågefjæs på randen 

af elvenes årstidsforskydning

gør kloden til forvandlingskugle

solvævet dans på dit hoved 

vælder kys fra sindet

gyldent dit valg af væsen 

rydder min pøl så jeg får gæller 

hastige skyer puster poserne op 

hastige haletudser sover ålene ind 

hastige som den anden halvdel 

af søvnens underlige færgeleje. 

 

Gås for

 

Gås for 

gås for gymnastik gås for 

               gymnastik gås for gymnastik 

                                      gås for 

                                      gymnastik 

                                      gås for 

                                      gås for  gås for gås. 

Magt 

magt som magt 

            som magt som magt 

                                 som magt som magt 

                                                      som magt. 

Slås for 

at slås for at slås 

               for at slås for at slås 

                                     for at slås slås 

                                                           slås. 

 

Kirkebys violer

 

Violer løfter 

fuglen fra læben 

fænger løvet flig af kage 

lækkersulten er 

endnu et løft 

hele vejen over plænen 

til kirken 

dér sniger rålam sig forbi 

på en bund af mos og måger 

rammer med deres vingespidser 

solen, din isse 

og pande. 

  

Afsøger

 

Jeg afsøger omverdenens berusende 

             afgrund 

             puste mig i nakken afsøger jeg 

berusende afgrund puster mig i nakken 

             afsøger jeg omverdenens 

             jeg afsøger 

omverdenens berusende afgrund  puste 

            mig i nakken afsøger jeg 

            jeg afsøger 

berusende afgrund puste omverdenen 

             afsøger jeg afsøger 

             jeg 

genlæser omverdensdommen suger gulve 

             fri for skyld klodefødt 

             mæsker læberne 

             genlæser jeg 

suger gulve fri for skyld kuglefødt mæsker 

             læber genlæser jeg 

             omverdensdommen 

             jeg genlæser 

omverdensdommen suger gulve 

             fri for skyld 

             kuglefødt mæsker læber 

             genlæser jeg jeg genlæser 

suger gulve fri for skyld kuglefødt 

             omverdensdommen 

             genlæser jeg genlæser jeg 

oplyser lydbølgerne sy hullet 

             sammen i elve oplyser 

             opvaskesæben mig ud af 

             lommen oplyser jeg

syr hullet sammen i elve oplyser 

             opvaskesæben mig

             ud af lommen

             oplyser jeg lydbølgerne 

             jeg oplyser 

lydbølgerne sy hullet sammen i elve 

            oplyser

            opvaskesæben ud af lommen 

            oplyser jeg

            jeg oplyser 

sy hullet sammen i elve 

            oplyser 

            opvaskesæben

            lydbølgerne

            oplyser jeg oplyser jeg. 

 

I drink again

 

“I drink again into myself the flames that break

forth from me.

 

Many suns circle in desert space: to all that is dark

do they speak with their light - but to me they are silent.

 

Oh, the lonesomeness of all bestowers!

Oh, the silence of all shining ones!”

 

Friedrich Nietzsche.

 

Imens haren mimer månens manér

 

Imens haren mimer månens manér

og himmelskælvet åbner brudens lomme

taler røveren på din venstre side

nu alle menneskesjæles sprog.

 

Frøene løsner sig

 

Frøene løsner sig

fra fire verdenshjørner

blodsorte styrter de ind i nat.

 

I gang med at tegne med en lommelygte i mørket:

Serafer er ømme dupper som slås! 

 

 

Kopi luwak

Påduk ækypt 

kuval ipok 

pykku nuddåp 

påttö påttö lösök påttö 

vögmöf nyff. 

Kopi luwak.

Kopi luwak. 

Kopi luwak. 

Savum ymish 

mödun usap 

simmo ruwak simi 

saffi saffi negrum saffi 

deswep riff. 

Kopi luwak. 

Kopi luwak. 

Kopi luwak. 

 

Dinly kanky wassis

Dinly kanky wassis 

dåggæ no pål vælpo:

"Dørf vørl pnælsø. 

Vørl yrs yf pygmyg

tyh alvønæs fruf dæfpølvø 

digøløf dik. 

Galvøsøk yrs vørl vewø måf 

føb nødølvøl wal

føb wal frub stabsbif." 

Lysylf yrs zål nænnø shavi wålf 

lym køsøl. 

Lysylf ne vewø vøf nyy lym lysnø 

åt queer fraf. 

Lysylf gæwøf qy røf 

lys zåppøl kaa vul kæzø.

Sålpø thyvønumf baf.

Lys rul lysylf ne køsøvø? 

Råf æ filp ka røs vørl dæn gyp,

reddy lysylf ne køsøvø

reddy? 

 

 

Junge ænni nåksfumi

 

Rælp 

rælp 

rylpe 

rælpø rilpø rålp 

rulp 

ænni ænni rålpi  

nåpfuwitti hilf

nåpfæmi tulf talf

rylfi

rylp

plæsbi. 

 

Syv skader

 

Forsigtig solsort 

måske springer egetræet ud 

før din første trille. 

En skadeflok gynger

i asketræets gæld

over en krukke guld. 

Giv dem solen

og himlens blå violin

inden pupperne brister. 

Sæden begynder

at lyse som døvnælder

i gøgeredens asyl. 

Gyvlerne bunder 

lindetræernes løfte

med høvlens haiku. 

Sodnøgler åbner

brændenældernes kisel

mod glødende hud. 

Syv skader sidder

som kongehus opera

i snevølvens rug. 

 

 

Marilyn

 

Fikser mit fjæs 

fikser mit ansigt 

sniger mig fiks 

sniger mig rå 

hør efter, frels mig uskyldig 

kortlæg min menneskelighed 

og fyld så din frelse op og 

frels mig uskyldig 

og frels din fylde 

åh, frels den 

fyld mig 

med frelse 

fyld mig 

gør

dy dy dy da dy.  

 

Alle de døde børns sko

 

 

 

Alle de døde børns sko

 

 

 

nypudsede i komoden

 

 

 

Gud har travlt i dag

 

 

 

den døende venter kun

 

 

 

på sit nyfødte liv.

 

 

Om natten

 

 

Om natten

bliver husene

til stregkoder

i vandet

ved bevogtede grænser.

 

I det af vacciner sønderbombede

nervesystem pådrages

endnu en skyld.

 

Vejen går op i en spids

fra Hallgrimskirkens skygge.

 

Vi ånder de døde ud

imens barnet sover

vi vasker

dukkernes kinder fri for tegn.

 

 

 

 

 

 

 

  

Find mig drøj og grøn sy

Find mig drøj og grøn sy

en dyne til at døve elementernes ånder

i et telt ældet af rugmarkens søle

sådan en løftet skorpe

fri af vejens sving. 

  

Qyyl paraha zoffyl van lerk

 

Qyyl paraha zoffyl van lerk

vulæ o zavu röæl gålsvæn

xrålvælæ o æl sråhw qånåly

guqrö lå pyo-æ målbæn.

 

Liznam i yko an hejus

nelajal rak nyeia nidinak

lidgans nail idab baynudi zas

lid nyatabas alpakam noom. 

Nublöw æ opy guqör 

lynöq håm ciloy luwulöp 

nuwsålk löin æwöz zooluwæ båk 

wunloff zåk knapym lyf.

 

::::

 

Du kradser i indlandsisen til himlen bliver synlig. Du tegner lykken op med et hjerte af grundfjeld. Du nagler vulkaner fast til hestenes sko. Du prøver flodernes smeltevandsgargoiler. Du strammer remmen om solens bane. Du føder endnu en måge og den rekviemfødte skyld tegner dig løsnet fra dunenes tåge i en røgsky af denne verdens skønneste edderfuglesmil. 

 

Mælken løber i stride striber

 

Mælken løber i stride striber 

under gidslernes grin 

kniven vælger bøtten med pasta 

parat til at sove helt uden grund 

en tynd stribe under gazebindet 

lader os ikke sparke til dåsen 

du sover og skubber et åndevæsen foran dig 

en badebro kunne jo aldrig 

nå op i en kvindes vagina 

om det så bare var for en sø 

hvor du kunne gyde lys helt af dig selv 

klædt i din vagtelkåbe som et vagttårn; 

imens ansigtet filmer ulvesæben sælge 

sin familie til et flystyrt 

røntgenfotograferer yngelkufferten din skyld 

silkeduvende over 

græsplæner i dit farvand 

saves sjælen fri af sin stamme 

og swimmingpoolen fifler fortsat med dit fjæs. 

 

Ensomhed

 

Ensomhed 

er ikke at kunne høre, 

det alle andre kan høre, 

men det er også 

at høre det, 

som ingen andre kan høre. 

 

Som en østers skåret op

 

Som en østers skåret op

og lagt i mange lag af drømme

slipper mine fingre deres tag

i trommeregnen fuld af perledråbetegn.

Der er billeder umulige helt at nå

som det hjerte ingen helt kan få

kører filmen spottet i det grå

bagefter ved du ikke, hvad det var du så.

Som en skål fuld af skrig

har paraplyerne udtalt

dybt under byens mange brosten

det at slentre hjemad, selvom du intet har.

Der er billeder umulige at nå

som det hjerte ingen helt kan få

kører filmen spottet i det grå

bagefter ved du ikke, hvad det var du så. 

 

 

Om sommeren ligger vi tæt sammen

 

Om sommeren ligger vi tæt sammen 

i hver sin grav

på en åben plads 

i skyggen af et stort træ.

 

Tættere end stjerner på himmelen

 

Tættere end stjerner på himmelen

fylder ansigtet jeres øjne

hvert bid af et slips

skiller sur fløde

i koppens dunkle kontinent

drypper gravsten som tårer.

 

:::

 

Jeg havde engang 

en alligator 

den bed 

min racist-tante 

i fingeren 

så blodet piblede frem 

jeg ved ikke helt hvorfor 

men jeg følte 

en snert af både

stolthed og glæde 

ved det. 

 

 

:::

 

Slædehunden har slugt Danmark og gemmer sig i et fotoalbum på et magasin for tissetrængende hunde. Den røde løber står lodret klemt inde mellem valglokalernes lys og de sammensyede svaner. Der er intet billede at se i sin helhed længere. Alle vender ryggen til mågestellet, imens færgerne løfter sig over bølger, ingen så komme.

 

Den stolte nat

 

Den stolte nat synger stille i sit silkesjal

langsom hvirvel stiger lodret op

kirketårnet toner klokkens sene slag

i faldskærmsremme hænger flokke af forkerte sjæle

en lille kurv som vipper mellem siv

har skalperet den halve by

åndekys farver mimerummet rødt

et reb at vinke sit farvel

stik dit skib i bølgegangens ærme

nødråb evigt gået vildt

dykker lyden af forsvundne ben

hvem har set sin smerte klemme sig til døde

om sin egen kniv

stikket suget baglæns op i bombefly

kyklopen bapper på sin molotovcigar

væk mig før jeg glemmer døgnets bønner

afladsstolen synker stadig stille

de frigivne bobler

glider elskovsvilligt op

med ribsemblemers hastige fart

ønskevippen fester i dit fald

den anden halvdel stærkt belyst af måner.

 

 

 

...

Under stenene

 

Under stenene synger

en visdom fra en fjern fortid

en hemmelighed, kun kendt af få

så hviskende, så sagte.

...

Jeg lægger øret til

og hører tonerne spille

en melodi af livets mysterium

og mit hjerte fyldes med glæde.

...

Under stenene synger

en hemmelighed

af skabninger,

en helhed levende og sårbar.

...

Der findes skønhed i hvert et hjørne,

i hvert et lille øjeblik.

Som en dråbe på en sten,

er hvert et væsen en gave.

...

Mosset vokser blidt på stenene

som perler på tråde

i morgenduggens dråber spejles

et eventyr fra hver.

...

Lav strækker arme

mod himlens blå

vinden danser

som en kærkommen gæst

der bor et eventyr i hver eneste dråbe.

...

...

...

...

Huset peger lys ind i skyggen

 

Huset peger lys ind i skyggen 

under den orientalske bøgs åbne rum 

ulve vil fange asken i Ginnungagap 

ulve vil fange tjørnetræets skygge 

                  under gærdesmuttens bo 

døgnets typiske tåspids øvelse 

dypper kys i tårer 

hver dråbe varm som tis.

 

Russisk skilla står og lyser i gruset.

  

Vokalposer store som færger 

              omslutter deres stjernehimmel 

veksler peger på faren 

forkølede violer falder fra en sky 

op ad en grundfjeldsåre stiger vågehullet 

under den tålte urkraft åbnes slusen 

ulve vil fange uheldet før azalea blomstrer 

rugmarken kysser elve poser blod. 

 

Bulbul sirekto

 

Bulbul sirekto barriecito 

pynæssæ zunzuneo 

myra parakali wodenaz 

manta meira 

lubkarpenli zunaira. 

Krigens fuckfinger har en endnu større indadvendt tommel

 

Hvad er det, EU's ledelse vil med at tale en krig mod Rusland op? De kan ikke være så historisk blinde, at de vitterligt tror på, at Europa vil kunne besejre og underlægge sig Rusland i et sådant tænkt scenarie. Og de har heller ikke noget som helst konkret belæg for, at der skulle være planer om - endsige skyggen af ønske for Rusland at besætte Europa. Så hvorfor er det så vigtigt at overbevise de europæiske unionsmedlems staters befolkninger om, at de har noget, der er grund til at have en afgrundsdyb frygt over for? At befolkningerne må forstå og godtage, at EU landenes grundlæggende værdier skal være underlagt og dikteret af en krigsøkonomi, som ikke vil kunne betvivles eller at få undersøgt legitimiteten af ad sædvanlige demokratiske veje. Er det ikke WEF politik som EU er i gang med at føre ud i livet. For imens der ihærdigt bliver peget på Rusland som det store hypnotiserende pendul, barsler EU med idéer om at kunne jonglere med folks private opsparinger - her under pensionsopsparingerne. Krigsoprustningen vil kunne blive brugt som alibi for at føre en sådan politik ud i livet. Hvor der bliver taget pant i fast ejendom og investeret via folks private opsparinger. Målet er at du intet skal eje og at du vil være lykkelig for det. På den måde er det opmalede frygtscenarie virkeligt nok. Sovjetstaten kommer efter os. Men den kommer indefra. Fra EU-politikernes WEF-agenda. For J.D. Vance har jo ret - Europas fjende nummer et kommer indefra.

 

Vandring mod strømmen

 

Igennem alt 

farvernes tavse steder. 

Piratfisk dominerer børn 

kun for at bøje geisha til ental. 

Himlens fascistiske skønhed 

fra mit aldrig knudrede gigantiske væsen. 

Jorden rejser sig kolossal 

i hver fødsel. 

Natten forladt af sig selv 

vender, falder, standser, er 

falder 

jeg. 

Mørkets varme rige seng slynger 

kradsende overflader 

ind i drømmens opera - 

evig jalousi. 

At vi skal lyse ud af varmens arme 

at vi undertiden endda er ret virkelige - 

bare højest uindtagelige. 

Himlens vanvid i indespærret gnist - 

flammende farvel. 

Kronede dage kræver 

vandet jeg ville.