33'

 

33 33 33 33 33 33

33  1  14 14   4 33

33 11  7  6    9  33

33  8  10 10  5  33

33 13  2  3  15  33

33 33 33 33 33 33

 

De første frugter

 

Det tætførte tusmørke føler 

sig givet nattens vældige båd 

det tætførte tusmørke 

føler din mægtige latter 

får tågen til at lette 

i et garnnøglefald 

af tyste råd: 

De første frugter 

skal blive dine sidste 

de første frugter 

skal du miste 

når dit første favntag står i flor. 

 

Nogen går sidelæns ud af din drøm

 

Nogen går sidelæns ud af din drøm 

og brænder sig halvvejs ind i dig 

med et sølvernt lys svaner spoler 

i kønsløftet nok-dolket anusgilde 

pels tætført sine Hölderlintrin 

som stilhedsværn 

mod din robådsforfrysning. 

 

Kys genhører grammofonens næsten sol gennemlyste violiner

 

Kys genhører grammofonens 

   næsten sol gennemlyste violiner

da damplokomotiver tyste 

   halverede nogens port salut

du får syner under dit skjold

døve kys der nål efter nål 

   tyder havets strøm

kys fosforescerende skovens pytter

kys svævende over tårnværelset

i solens løv

noveller af læseværdige halse

det stædige lys i stædige kys 

   fylder munden med stemmejern

p-pillens tavse brevindkast

den tomme følelse ruller rundt i hovedet 

   og presses sidevers langs tungen

kys pylrer næppe fiffige kalve

som du i fortyndet gammel 

   syndsbevidsthed glæder dig ved

kys fylder væsken med forvandlings te

kys toner din pol med savskærehvepse

kys er piletræer i kø langs din kind

kys er kernetræ 

   i dit penalhusgevaldige viskelæder  

kys fortæller gåderne forfra igen

kys fylder væsken med forvandlings te

dit kys ser denne verden tydeligt være

kys gåderne elsker dyrebart og højt

i soveposers luftskibe

lys i kveller våde tun kæreste blidt og salt

væk dog lige den for hvem

væk dog lige den for hvem

væk dog lige den for hvem

du sover endnu

lys ind i de svimle tusinde

kys giver tågefanget lunger 

   til at plukke pegefingre med

riller givet toner

tyttebærriget bevæger sølv frø med

ved verdens ende

kys den næppe skubbede solstråle 

         med dine favntag

kys den næppe skubbede sol 

                 ind i en verden af støv

helt parat og tyst.

 

 

 

 

 

Cirkus Corona & Covid1984 VAR EN MILITÆR OPERATION

Hollands Sundhedsminister, Fleur Agema, meddeler, at Plandemien Cirkus Corona (som jeg hele tiden har kaldt den) var og er en militær operation. Det norske medie Steigan beretter om det HER. Nævnes skal også at Robert F. Kennedy Jr. for længe siden har sagt, at Plandemien er en militær operation vendt mod verdens befolkninger. Også derfor at der er endnu mere grund til at glæde sig over, at Robert F. Kennedy Jr. netop er udpeget til at blive U.S.A.'s kommende Sundhedsminister.

Skindhullet har hændernes vandfald

 

Skindhullet har hændernes vandfald

hvor et plasma folder sig ud

parat til knagerækkens svanehalse

vridbor som river tårnværelset rundt

den syge hæder falder i dingoens hule

kufferter finder plads i hippie øreringe

i firbenets hale

computerens helsebringende knirk

spøgelser rejser et tårn af en rune

enkernes engle husker Platons hule

søm kunne følge rengøringssølvets plæner

ud af et sumphul kraniebelyst

røntgenstrålen genspejlet sin karma

solskivens horn over horisontens hav

ud af enden stiger pælenes måger

ud af verdensnæsen kinesiologisk massage

drømmetyranens velmente råd

gennem de hvide orkidéers skov.

 

  

 

Døde lus malket for spøgelser

 

Døde lus malket for spøgelser

fanger lyset i den direkte væge

render lige igennem tiltagende måne

kun en millimeter før mål

giver upelsede fingre dem hue

grå og opad flossede

skal du være vores næste æsel 

i kvægtyvenes sneværn

og stå i det chokfødte køkkens isskab

til afrimning i dit eget digt

skråremmen klumper bogstaver sammen

og pølsen dyppet i honning og tykmælk 

fuck hvor den puster violiner ud af næsen

hvor den snyder rødløgs gigoloer

til sæd kommer dalende på symaskineslæder

som kysset af gyvlers perlelyse glorier.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Giften har kysset de basunkindede udråbstegn

 

Giften har kysset de basunkindede udråbstegn 

gennem glasvægge af ryper 

løfter bjæffende køer det laveste væv 

katedralerne øges i tomhedstab

en spytklat fugle rydder gulvene for løv

chok kommer snigende i minkpelses odeur

vælg hæfteplastrenes feje snydenæser

når de trævler løse såler op

lys ruller på tæer gennem brændende tornebuske

og kan selvfølgeligt kneppe

hvem som helst hengiven

den herskende pineallås.

 

 

 

 

 

 

  

Du sæber kaos ind i en køkkengryde

 

Du sæber kaos ind i en køkkengryde

lyset er gået fra snøvsen 

og soler sig i solenes fravær

gravølsrekviemet erkender solen gæller

gamet er skarpt

gløder springer i kække puder

bedøvede strimler af forsølvede tudser

pines gennem sprækken parat til kålhoved

tunnelen flipper dynamitføl

vægge strækker sig 

mod månens skær af afbarket sølv

møl flyver mod tegnehullet 

og tilfører lyset en skygges korte liv

flere og flere farver håner os 

med et uafvendeligt fraværs latter.

 

Valgets rene udfald føler tyngden

 

Valgets rene udfald føler tyngden

dåseføde nyser forsamlede snigmord

knytnæver føler det tegnfødte 

lys våge over dæmninger

mågerne gnistrer selvfølgeligt sålernes sole

lys følger da væskerne fra et tæppe

dryppe som roquefort fra et evigt chok

lys vælder over rettens skåle

fyger i en gul stribe

over de plagede nævninge

lækken høvler knaster af gulvets ost.

 

 

 

 

En måge talte til mig i dag

 

En måge talte til mig i dag

den åbnede gabet

og pressede sine lunger ud

i en taleboble

hej makker

sagde den

dejligt at se dig her

men nu skal du absolut

heller ikke komme tættere på

er du med!?

 

Den maste faner ud af sit næste skrig

og snurrede langsomt rundt om sig selv

så stod den og æltede med fødderne

i græsset under det sløvede asketræ

lyset sendte gule nuller 

gennem det stadigt mere sparsomme løv

og én af dens faner syntes

at dampe ret meget

da jeg trådte frem mod den

for at velkomme dens henvendelse

trådte den flere skridt baglæns

og lettede så i en eftergivende opdrift

mere vægtløs end dens rustne ytringer

som ville den alligevel ikke rigtig forlade

stedet hvor taleboblen endnu hang i luften

kun holdt oppe af en fiffig

strøm af pludselig opstået mening.

 

 

 

 

 

 

 

Vinger presser tårnenes flammer

 

Vinger presser tårnenes flammer

hele verdens skygge ruller over ramsløgssuset

deler vande i et fald mod sveskeblomme

kloden er en gravhund på himlens bug.

 

De døende valg i stakittets poser

kiler døgn fast i sundets proptrækkervals

fløjlsdansen er en fod af kage

vender pæne gulve ud af tårnes dyk

 

mod svaners klodedråbe.

 

Puslespilslemniskater til dessert

før næste guillotine.

 

Haremskorset

 

Haremskorset     

stinker af vandfald

swimmingpoolen er kravlet op i tårnværelset

og har taget din mødom

kun for at skynde på dæmringens nødkald

skub til alle pokaler, det svimle sælger igen

åndepustkuponen gemmer stædigt 

                              enebærbuskens strejf

alle vores kufferter pukler sømmet i bund

på isbarens fugt

i tusmørkets æggebakke

ånder lilleputkim kupler af zoo

transportbånd ruller forbi

fulde af isterninger

jernbanebommen har fået håndvarmere

for at mildne smerten i de brændende led.

 

Næser vil leve kullets faner

 

Næser vil leve kullets faner

           mughuller bekæmper pølse

                            mågen kælker pels

                               poesiens maskingevær

                 ligger nede i pungens tale

                masserne pimper konge

mus løber sømpistolens kænguru

                      ind med klump.   

 

 

 

Træets krone lyser fra din pande

 

Træets krone lyser fra din pande

i en arabesk af furede minder

føler furene noget 

og fylder dig med kålmarkens længsel

i et klarsyn tystnes du og får mæle

og lyset bliver din mimik

sådan som lyset lyser

toner noget i dig

selv husenes gavle bevæger

et lysende væsen

lyser nogets vældige stemme

selv rugen begynder at sænke lysets hastighed

kun for at noget kan blive i dig

som ikke er dig fremmed

et lys som er dit selv.

 

 

 

 

 

Døden sidder ved Gudenåen og har hornbriller på

 

Døden sidder ved Gudenåen og har hornbriller på

vældige gaver har solens lys at skænke sit sul  

væsener regerer som gynækologer 

med pistoler fulde af løst krudt

digerne høster bølgernes epileptiske gåen i knæ

væsener bogfører regnen 

i sansernes baggårdszone

dig og et løg er søsterhøsten 

for galende løg som saver bule

væsener åbnes og tilfører regnen 

en følge af tyst zen

digerne samler lys til sig, 

lys tilhører høsten 

og tågens bølger  

gemmer noget svaner regner for lys

genføder sollysets glade høslæt

mellem s og s - den sorte snogs gule prikker

vender lysets grotte til grottelysets solkæp

soltørret lynghede 

snaver snogens regnvåde trone.

 

Pludselig lyser bøgerne op

 

Pludselig lyser bøgerne op

og Grundtvig står i uldne sokker

lys skal viftes fra den gamle gubbe

noget knuges særligt

noget knuges i skyldig viften

et særligt lys til fare for den gamle gubbe

pludselig lyser Grundtvig op

og bøgerne står i uldne sokker.  

 

Pindsvin fader ud af tånegles regler

 

Pindsvin fader ud af tånegles regler

vi giver dem et djævelsk råd – næppe læseværdigt

is er kagernes plimskøre mantra.

 

Fuglekøjen er en åben løber

som Isak tøjrer sit tornyster til

her holder isfuglen små rystelser fanget

 

i en udstrakt finne.

 

 

 

 

 

 

Det er lyset

 

Det er lyset

der besvarer

dit nye køkkens prægnante

hvirvelhul til jordens indre

med en glæde kun kirsebærtræerne kender til.

 

Det er rammen

for lavarters uddøen

månestråler af abrikoskernens saft

vækker morgenen med jubel

hvilken farve har vrangen af et iskrystal da ellers?

 

 

 

 

 

 

Danmark jeg har søgt din ånd

Danmark jeg har søgt din ånd 

det hvide kors i dit flag 

kan du ikke løbe fra

da jeg satte min tå på dit land 

så jeg et paradis fuld af dag

i et pust som fra en talsmands hellige ånde 

jeg ved at din grundlov er sand

Danmark jeg har søgt din sjæl 

den er rund som en kugle 

men kun en kræmmer kan forstå dine tal

selv blomster er blevet fremmede og uvelkomne

da vi kappede deres hoveder 

forsvandt bier og sommerfugle 

vi har stjålet børn for at give dem nye chancer 

Danmark jeg har søgt din krop 

den lider af hjertebanken og angst 

for i din pragmatiske sump 

er små guder blevet til bjerge 

der giver varige mén 

for værst er den psykiske vold

dit sprog er skabt af fine nuancer 

men du har en tikkende bombe 

under skildpaddens skjold 

dine soldater i fremmede lande 

har lagt deres arme og ben 

til tørre på klipper og sten.  

 

Den medieskabte pseudo-pandemi var politisk og bevidst:

 

Om de netop lækkede dokumenter fra den tyske Bundestag: HER. 

Ånder våger over regnens kilde

Ånder våger over regnens kilde 

berørt af bygningers stræben 

alt hvad skærer i hjertet 

tar stormen fra de faldne engle. 

Du, der er parat til sødme 

din dvalesøvn tager alle navne 

du tygger dybets skygge. 

De forsvundne breve 

vender tilbage fra flammerne 

for de er havets brusen. 

Dér ér de parate skygger 

i dalen hvor du sov så længe 

hvor det tætte mørkes 

skygge føler snilde gaver 

i væseners lys 

og gravstenene er blanke sider 

i din bog. 

  

Tornekronens tid rinder ud

 

Tornekronens tid rinder ud 

gloriekys sender føletråde af lys 

et farvel sprænger gøgeredens scene 

lys fletter døgnene sammen 

med fuldbragt hvile 

fremtiden ruller imod os 

i et modlys Lenin forsvor 

tæpper af kys bruger solen som rangle 

en hul begyndelse de stædige forfølger 

Jeg er den hårdeste hæse 

føler følget følge helvede ud 

kaffebaren kapper baduner over 

moskeerne bapper brysterne ømme 

bider i stien som tøjrer et O 

succesen rykker sydpolens at 

logbogen fifler ngo'ernes øse 

mikroskopiske brikker udgør din eg 

hældningen vugger den gode rom 

kalken kalder vores hænders værk 

bådene glider ind i pinealens strålevælde 

forbyttede bogstaver bliver til levende fugle 

universet har hjemme hvor kaos er hjemløst 

nu begynder du at læse. 

 

Ustabiliteten i verden

 

Ustabiliteten i verden 

nytter nitten Brahmsstreger baglæns 

indianerfadæser forfølger fasandjævlen og lover 

livet champagnegevinst så snildt 

elve ål tovliggør tyttebærsøens tåge i september 

vi kvitter lysets nydelse med nærdødsmassage 

ånder gennem næsen for at forevige faser af 

pedalfødte mågers rompesø mellem M og  W

alvorssolens ligfølge tysser tågens tydelige styrt 

kvantefødte masser synger 

månehymner for Køge denne dag.  

 

 

*

"Jeg er sporfinderen, spindelvævsskæreren, den stikkende flue. Jeg blev valgt som lykketal." 

                        Bilbo Sækker, 'Hobbitten'. 

 

Din ro farves af akslerne med hvilke

 

Din ro farves af akslerne med hvilke 

du bag facaden puster dine knogler 

en kosmisk blæksprutte 

har limet ansigter til sine kopper 

rødderne fra en krise lukker 

hovedets hul inde i dit lårben 

stum får du dine kærlighedssyner 

her fødes i en simpel hytte 

din længsel efter næstens stemme 

søndag efter søndag på P4 

de har bedt dig ligge i en endnu mindre kiste 

men du har tænkt dig at forbinde søvnen 

endnu tættere med dine digte 

din filtpen er et væsen du selv 

har brugt som fødselskanal 

da du endnu boede i en hilsen 

i Tarbes hvor cykler med succes 

lå skyggefulde steder i udkanten 

af tæpper vævet i cis-mol 

og sirup dryppede som sildeben 

fra påfuglens fjer. 

 

 

De gult malede udbulinger

 

De gult malede udbulinger

veksles til nymåner

de sutter på dryppende tin

hvilken verden fejrer ellers vølven

de rider på grankogler som ingen andre

de filer gulvplanker og grunder der på

løsenet parat ved kertelysets mindste blafren

de slynger gæller om dyrets hals

fosforflammer

føler sølvet lette fra sit håb.

 

De spreder sig i soveposer

 

De spreder sig i soverposer

skubber et frokostdyp op over voldene

de giver øjenskygger fine puf

bjæffer vovehalse fra lodne karruseller

scenen bevæger sig 

og synker bladkroner op i ærmet

i et enkelt bjæf

skyller skibets læk sig op på hænder

rasler tusinde kærvers halvmåner overbord

en perlerække af bjæf vokser

ind til de alle er rammet ind

af frådende skvulp.

 

Ingen bønner har mere hikke end nuancen

 

Ingen bønner har mere hikke end nuancen  

vi vil alle falde ind igennem livet 

åben vores rim og tæl til syv 

bag forhænget er vi ikke længere på standby 

hele byens overvågning 

efterlader os sneet inde 

flodens fødder føder alvorshøsten 

intet er større end et åndedrag 

øjnenes bolværk bytter sine tøjler 

ud med ærteblomster 

lille lørdag lukker sin kirke 

om tossernes sidegader 

en skraldet cellos bløde osmose 

oplever fis-dur afklæde sig de falske rygter 

asketræet kaster sine blade 

på den røde tegl 

alle vores søde sønner 

skifter deres enhedslykke ud 

med læbernes sidste pust. 

 

Skyerne glider over ranunkler

 

Skyerne glider over ranunkler 

løber skygger over vejens tyste 

chauffør rovlyttende 

efter lysets øjne 

fårehegnet påkalder helvedesilden 

hvor du brænder alle dine breve 

traileren klaprer op i dit numsehul 

og jeg kan se at du kan li det 

lys kysser dreng efter dreng 

til næverne bjæffer af grøft 

et kor af faner sat i kog 

ni ekkoer af en gøgerede 

skimter novembermetafor 

molflod hejser sine sønner op for vimpel 

færgelejet smiler bredt 

fra kind til kind

snart står vaskehuset åbent 

for en jydekrog af hyl.  

 

 

Et hjem du forlader

 

Et hjem du forlader

er som en kæreste du forlader

du skal se ham eller hende

som mere og mere forladt

tom og forladt

og det nye sted

hvor du flytter hen

som mere og mere

beboeligt

indtagende

du skal se ham eller hende

som et meget bedre

alternativ

selvom de måske

slet ikke er det

men det er fordi

du tømmer

det sted

du forlader

for værdier

at det nye sted

vokser i værdi

det er det nye sted

du fylder med værdier

værdierne er de

samme som før

fraregnet

alt det

du smider væk

og alt det

du smider væk

forsøger du

at skære fri

af dine minder

det gamle sted

skal tømmes for alt

og når det er helt

tomt og forladt

og ikke længere attraktivt

så står din nye

flamme parat

og har i virkeligheden

gjort det længe

du opbygger

det perfekte

alibi

og du kalder det

for dit nye hjem.