Isbjørnestenen synger under dine læber
æg føler løgposens ulvekobbel
vælge dem svævende
i toner slået an
med en fylde af sargasso-ålens fedt
avlet i en silen af sne og sent modne blåbær
i mosplæner af gåsehud
hvor glødelyset ånder i golfstrømmens hvirvler
fortidens klang i en kreds af sovende sten
under dine læber synger isbjørnestenen
sammen med alle de andre stjerner
uden soveposer lagt til hvile
fuldt vågne til alle tider til alle sider
bare en kreds af flade sten.
Hal gext dæfføl
fane av døkviem rrrrrrrrr
dør æ game
ordene er hentet i klaveret
av døkviem døv
rrrrrrraller ælsøl døfvøld fælz.
Plyply padytbal gylmywöwu
gyafylfy klabzukup
zubfæ zubzu rulölywy
glöwö klodlo
kloflo jugfæ zågfi zaa.
Rylfå hulhul mæhyywöfö
bölmo bölberset
ölköl föble lö unölfö
plepdök utbal lef
kloflo jugfæ zågfi zaa.
Gæmå hoflyp pyklæ monbuf
wanbe köwle
bægugölpul tyiii
wofgum afvyk jumbu nywko
gæru garu glyf
kloflo jugfæ zågfi zaa.
Hiver pindsvin ud af brændende flygel
redder jordskælvsramt bregne fra sin sitren
sod sidder i kalvenes pels som søgnehelligdage
har gyvelpinde til at kønsbestemme gællernes ilt
pandelampens gaver gæsteforelæser vaser
kålomslag føder nat og dag
naturens fjernsyn løfter os op i sit lys
låger holder helvedesguldet i et net af gyldne neg
naturens fjernsyn løfter os op i sit lys
kålomslag føder nat og dag
pandelampens gaver gæsteforelæser vaser
har gyvelpinde til at kønsbestemme gællernes ilt
sod sidder i kalvenes pels som søgnehelligdage
redder jordskælvsramt bregne fra sin sitren
hiver pindsvin ud af brændende flygel.
Ræven gik over isen og fandt ingen vand
det gik som med kirken da lyset forsvandt
de gemte sig i hønernes æg under mørke
bevægede en befolkning gennem sult og tørke.
Og når du kom tilbage til samme forsvinding
havde du glemt hvad der var den egentlige vinding
at skære det meste bort med et enkelt snit
er ikke hvad slagteren gør så tit.
Det er broen du kender
passagen du møder uden venner
gadelamperne bøjer sig for at se dit pas
en sygeplejerske løfter dig op i sit palads.
Som et hul i jorden med sorte vinger
bevirker din latter at noget tvinger
dig ud på en sti så snoet og lang
mod lyserøde skyer stiger din sang.
Alle de solide kasser i skibets bug
holder intet svin fra sit trug
når først en mand har fået nok
har han endnu ikke fundet sit drug.
Hvad der skete i din fortid vil ske igen
gennem spiraler bliver fejlen din ven
så når du løfter din kuffert med tusinde digte
har du svoret at denne gang vil du ikke svigte.
Forbi solens snavs
opstigende gennem kronernes grene
tusinde gyldne gløder
der med glædesstråler fylder hver skygge
åh, hvilken triumf
at helbrede
lavinernes forbandede serperationsangst
fuglesole af snevejrs værd
rører de sivende faner
toner parate til at folde sig ud
i en røntgenklar nåde
tyste såler af gøgenes æg
gør os klar til at engle
for basuner.
Bomb dem
med kastanjeblomster og åreknuder
pump dem for påfuglens lys i pluralis
fold lunger ud
med kampvognskattenes spinden
tynd nullermænd
med en let bevægelse
hen over golfbanens letpåklædte huller
smæk afstande sammen i søde softice
rul synthesizernes lyde ud af dit pålæg
sorter de gamle våben
og skift til pandens bulls eye
se kaniner stige under køllernes sving
lad talrige net briste
for ruinernes støvsky
se nagler af lys
gennem kålmarkens hullede blade
giv de parallelle ansigter
et strøg af din pen
pump dem for påfuglens lys i pluralis
bomb dem
med kastanjeblomster og åreknuder.
Piletræet har ingen hjerne
så vidt du kan se
piletræet føler ingen smerte
når du skærer i dets bark
så føler det ingen smerte
så vidt du kan se
men træet har impulser
som du kan måle
og de forandrer sig
alt efter omgivelsernes ageren
men du kan ikke høre piletræets skrig
og ved ikke om du tør tro på nogen som helst tolkning
af piletræets impulser
piletræet har ingen hjerne
men lever alligevel
så vidt du kan se og høre
så lever det
og sætter blade og knopper
og forsøger at lukke sine sår
når du har skåret i det
så lukker piletræet sine sår og er levende
men det har ingen hjerne
så vidt du kan se
så vidt du kan se
er det ganske forunderligt
at det kan leve uden hjerne
og stadig være i live
piletræet kan noget
som du ikke kan
men du kan også noget
som piletræet ikke kan
din hjerne er ganske vist også usynlig
men vi ved, at den er der
når du er død, kan vi åbne
din hjerneskal
og se, at du havde en hjerne
men til den tid
har din hjerne ikke længere dig
piletræet har ingen hjerne
så vidt du kan se
piletræets hjerne er usynlig
og når det er gået ud
har piletræet stadig ingen hjerne du kan se
du kan pille piletræet fra hinanden
men du finder den ingen steder
for ingen steder har piletræet en hjerne
kan du mon bruge dín hjerne
på at finde ud af
hvordan piletræet kan være levende
uden at det har en hjerne
hvis du siger, at sådan er naturen
så fortæl hvorfor du ikke mener
at en sten er levende
mener du, at en sten er levende?
Jamen, det vil jeg slet ikke udelukke, at den er
og hvis du tror, at den er
så er det helt iorden med mig.
En sten er levende
men den har intet liv
så vidt du kan se.
Vi forlod alle vores ruiner
som var det natur
det tyvende århundrede
lå stadigt og gispede
med hullede duehøge
i lav bevægelse
hen over de halvt afhængslede låger
med fødderne dinglende
i den disede morgen
til lyden af sækkepiber
løb vi fra rindende vaser
med nødens zoodiak under os
og lydens rille gnavende i alle næsefløje
mågerne bød os op i verdenskarusellen
og verdensvæggen vippede sin roman
med knuste kæber -
næser udspilede helvedesdagen
for ledvogterens våben
lysromaners hæmmede slåbrok
faldt lodret gennem det muntre køkken
imens vi steg i eksplosioner
fra den sønderbombede kloak.
Kufferten lader vi stå
med hvert eneste bogstav adskilt og vekslet til blå
putter følfingre ind i gavepapir
kun for at mærke friheds gallop
mågerne er så parate
til at lægge søskendeflokken pænt til rette
i lyset for at dø
i et brag af et festfyrværkeri
massernes ceremonielle kakao
venter kun på deres gule gaver af opløste skygger
og noget tyder på
veerne tager et foto af glæde.
Diez dædæ fesh dætæl
dætæller fesh dætæl zølyt
dætæl fesh dentis
dætæl dætæl dad
dætæl dar dyck
dætæl dætæm fæsæh
fesh fesh fit
dætæl diez orbzølød
y døtzø høtt diez
fæsæh fæsæh fesh sniff
dyck dyck dock
deck
deck
deck
fæsæh orf zøslæsch diez
fæsæh fesh
diez dætæ
dobzu dobzu
deck
fæsæh
deck
fæsæh
deck
diez.
Moderjeget er din opadgående sluse
kun en tynd bro
nikker den vrangvendte galge en skalle.
Havet står i bambussprøjt
henover kraniehulens himmel.
Som en væltet flagstang
omkranser dobbeltmånen
klodens tavse tomhed.
Vi var
skovens skaberlyn
en tynd
sorgs valsetakt
en dyb
skygges hvide fod.
Vi var søvand
mellem breve
vores
scepter tog
solskins-økser
kastet gennem lys.
Verden
er
blomstrende ordbjerge
faner
svunget med stilladsets hænder.
Grene blev
ark og vink
glasruller
kronet stopfyldte blikke.
Slagene
samler
dunkende
hver skravering
bader sig i
kuglepen.
Floder
kranset paradis
bygger en
drømme-regent
mens
hestekastanjen binder hans digt.
Mærkeligt
skarpe stjernetårer
lever
oktober hundredesårssåret
brødregjorte
senge falder salte ud.
Fra brøndene
fosser
regnsorg
snejubel skadefortvivlelse
stumfilmens
juvelbesatte ø
fremslår
halve slag
bølger
støvbagbundet
solen hun
bærer
i et bæger
saft:
All your gifts are the weapons of the cities
the cities' gift necks lie wide open
all the sore throats
are rivers of smoke and mirrors
everything is like clouds drifting by
the wheels of the city
are the same as always
the sore throat of the city
lifts soles off the floor
all your gifts are the weapons of cities
vertebras sick after torrential rain.
Egg plumes of the sun,
egg plumes of the sun
lifts you above the lie
all heavy swirls out of sore throats
egg plumes of the sun,
egg plumes of the sun,
egg
plumes of the sun
you can smoke on whoever you want
in wolfish sea lust
the eels will stir your thirst
for the sea very much.
Egg plumes of the sun,
egg plumes of the sun
are the waves' caps of moth-eaten fame
sea wolves saw necks
egg plumes of the sun,
egg plumes of the sun,
the sun's egg plumes.
Lifts the mysteries of the eels
in rivers of light in
golden rivers
lifting up the mysteries of the eels
in rivers of
light in golden rivers
lifting the mysteries of the eels
in rivers of light
raises
raises
raises
the golden river.
Store regionale konflikter bør forhandles til en overenskomstmæssig løsning ved forhandlingsbordet og FN må være den instans, der sørger for, at den løsning, man er kommet overens om og har underskrevet som fælles aftale, opretholdes.
Dette burde være indlysende - ikke mindst i skyggen af to sønderlemmende verdenskrige og i selv samme skygges nu muligvis foranstående tredie én af slagsen.
Hvorfor bliver der ikke forhandlet sådanne løsninger i Rusland-Ukraine- og i Israel-Palæstina konflikterne?
Hvorfor er FN ikke synligt på banen i disse konflikter?
Hvorfor går så mange lande ind og støtter op om slagmarkernes eskalation via økonomisk, militær og materiel støtte - i stedet for at anvende alle disse ressourcer på at tilføre FN flere midler og flere beføjelser?
Cypern som model for konflikt-håndtering vil være gavnlig at relatere både Rusland-Ukraine og Israel-Palæstina til. Måtte det ske. FN er for nuværende det bedste bud på et egnet organ for verdenssamfundene til at håndtere de overnævnte for menneskeheden så svære og smertelige nuværende tilstande.
Kan tro kontra tro vide
kan de vide kan vi tro
kontra kan tro tro de
vide kan tran tro vi
kan ko tran vide tro
Iran kan nakke kort
kontra kode vi kan
dratte vin troede vi
kontra tanke tro vide
kan de vide vi kan tro
konktra kan trave tak
kan de tro ark kan de krane
tro vi kan kontra nare
drone i krat over krone
kan Nero orke Ditte
ord kroner tiden nok
ren karter drone krone
trak kroen ned over
kontrakanin.
Floder af lys flyder
fra en sprække af snegrøn
bevægelse fra en snip af din sål
begynder svaner
at tegnføre sorg og sprog
i dit køkken af sønneværen
der hvor dine ører sover
i lysets gamle
vase så gammel
at dit fravær og dit gamle liv
bliver en vase af lys som sover
lyset ind i dit liv
vase i vase lyser liv i liv
og sætter sko i din kæft
således at snevrimler
tegnføre glød
sådan at gavlenes skær af noget
bliver svanevingers højeste gear
og som endnu en genstartet bevægelse
i det ældede ålegræs
er dykkende halse
af gavlenes svaner
dér hvor deres halse begynder
at virke i dig.
Vil rallet finde dig hjemme
vil noget give lyset til nogen
før du får åndenød
vil din åndenød bevæge åndsvæsener
vil de finde helt ind under din hud
vil ral lyse dig nogen
og lys hive svaner ud af dine ører
vil fanzonens lys fanzonens
bevægede åndevæsener trække
solens vældige fødsel
klangsolens fødselsve
over din indkørsels ralbelagte
nødszone
din åndenøds fanzone
med solens varslede ve
den varslede dagsgyldne fødselsve
vil den lyse noget nåleforskrækket
gennem forhængets tynde englehud?
Den nære fisk er den gyldne sønnesøn
som øser væld af roser
ægfangne gæller vil dåne
mulighedernes kys øve sit refrain.
Her nægter skosål at være din taske
udført i hulmur
dyb som tagskæg
- nærmere en snavset perle.
Nåleøje hæfter føddernes pil
og har faner at ro med -
efter hver suflering grynter oceanet.
Dukker øger låsemekanismen
med en røst fra dalhvælvets lysende gestalt.
Gyldne øjne
og dråber af talg
langs din hud.
Rejser oplyst af det tomme sæde
imens planeter drejer øjeblikkets sprog
sekunder af største præcision
står stille i apatiens tavse opgivelse
glassprog skriger og splintres
umuligt at fastholde
spinkelt opløses septembers glaskolber
ser det soleklart skinne
i muskeltræt desperation
springer ud som forsinket lampe
i forbifartens dunkle genskær
svagt blomstrer hvepse i en sidste rudes gisp
husene står og synker i deres højdepunkter
springbrættets opskrift protesterer
som at slippe sin personlige søvn og dens drømme
til fordel for tusinde opgivne ruiner
disse stille sprængfarlige papirer
dryssende over talløse angstanfalds depressioner
kaos sprænger hjertefrekvenser og jeg
sidder og ryster trodsende et tæppe
af robotsnurrende støj
kun den stille velopladte sol
skal være
og intet mere.
Stærens himmelvendte øje
gir siderne æselører
at gemme hvert kolon bag
det skæve A
får tråde
at smækkysse graner
stæren pirker med næbet i sneen
stærens strube er hvid.
Rilkes træ er ikke dette tænkt parat til ovnens føde
et dyrs stumme klage er tærskelen du for bestandigt
må betræde
solsortene overmander ahornens orden
hylden står ribbet for tiende gang
hvad er mere naturligt
når en bil er brudt i brand
og nødhammeren forsvundet
hvad er mere naturligt
end roligt at blive siddende
og skrive et digt?
Træernes stammer bærer grene stumt
verden finder ingen metafor for digtet
et glas læber er kun et glas læber
så længe jeg genkender
hver enkelt substans
sådan blir en sovsekande i Bjelkes hånd
kun et alibi for tid
og regnen kan alt det
skriften bruger så mange
punktummer på at befri.
De har sat strøm til fødderne
togene kører i ring
bladene suser ud af dine sko.
Hvem råber af de, der skriver på tavlen
fødder peger på halse
støvler titter ud gennem en vældig guldsmeds øje.
Afvent tårernes flænge
med sådan en stammen
af lagkageknive.
Adolf hilser
fra fumleriets gaver
for at nå de sunkne huse.
Der findes toner
mørket aldrig vil kunne tage fra dig.
Vogne fyldt med tal
maver sig damphvæssende over bjerget
kun for at skubbe
fossende tånegle gennem tågen.
Naughty
eggs at eleven o'clock
in the
golden debt of the wasteland
on the toes
of another day
all that
was before
locked into
someone you knew.
Sin and
beaten
the shadow
of everyone you knew
the day before yesterday
the dead bosses died
filled up
with wraps.
All of them
shaved
and clipped
toenails
all the
deep
toenails
stared down
all robbed
in love
for a
moment's enjoyment.
The smoke
and the heat and the clouds
drifts
across the wasteland.
If it's all
fucked up
and death
dies the gods of spirits
if it is
done
if it's all
fucked up
and death
dies the gods of spirits
and the
ferries sail
because
it's all fucked up.
So kind
with narrow
eye slits
so hot
beyond the
sea
so sunken
the dry
warm duvet
over
someone's lingonberry egg
such a heat
beyond the
sea.
In the loom
where we
wait and weave
the clouds
together
together
like this.
Naughty
eggs at eleven o'clock
in the
golden debt of the wasteland
too recently
all all too recently
too recently.
Uden adskillelsen mellem jord og måne
ville der ikke være nogen periode eller cyklus
det månedlige ville være henvist
til en konstans
blodet ville hver dag og natten med
drive ned ad kvindernes lår
uden adskillelsen
ville alle safter og begær
blive trukket stadig dybere nedad
hver dag og hver nat
alle nætter og alle døgn
ville være besvangret
med ønsket om at
gøre eller blive frugtbar
voldtægter ville være normen
og mennesker ville
som frøer og tudser i en balje af zink
pule hinanden
til de segnede
af udmattelse eller sult
menneskeheden ville være optændt
af et uudslukkelig begær
uden adskillelsen
ville der ingen adskillelse være
mellem drift og erkendelse
der ville ingen erkendelse være
uden adskillelsen
mellem måne
og jord.
Muldens skyld vil dø
så nyd dit tårnværelse lidt endnu
alderdom vil fosse
som en rille af lys.
Dybe huller hjælper mod det endelige
der vil næppe være nogen mere fyldig journal
til at udfylde dit rekviem.
Tusinde små bål myldrer
gennem rugen med hver sin gæld.
Latteren bliver så tyst
når du ligger til rette.
Gyvlen pynter sine svaner
hvor vi sammen greb om kundalini.
Uvejrsmøller giver
hver mølle sin dam
som om dommen var gud
og din journal en frø
grebet i sit spring.
Slovakiet : Gnid Åben
Sverige : Hæse Økse
Rusland : Hug Naiv
Iran : Korkeg
Frankrig : Tålt Fjæs
Schweiz : Dåb.
Sandheden findes lige så vel
i en smal beklumret gyde
som løgnen findes
på en stor åben lysfyldt plads.
Det fælles bevæger dværgene
jeg føler jeg befinder mig i spring.
Karm vokser op af søjle
- det fælles findes.
Jeg tænker
hvem kan svare
sin egen karms lømmeldrift?
Hay thieves
cry in the city's gold
if you are
caught - then enjoy it
drone over the cobblestones
on hard rims
with a
pointed chocolate seed
Milestones
lift you up
Target is
the sperm you breathe
name any weight
wearing high heels in the cabbage
enjoy your
way through the zoo
butterflies
flutter up
with
divorce big wings
Mom enjoy
your egg and the sound of it
the death
of joyful feet turns gray
into orphan
Mother Mother Mother
the moose eats cabbage rings
eggs are
the drops of your eyes
Oh, mother
quilts give voice to eyes
we call
them dreams
just ask
what such a hum fitz
quiet and
bumpy
do to your
hen hair
stingray
smoke from our wings
stingray
smoke completely orphaned
I follow the fluff
of the wind through the city
thrusts the
lake back into the eye
until orphan
again.
Imens gøgen surfer
sit fupnummer lodret gennem kysen
trækker Gud nøkkerosers
museum gennem støj
så de rimede sårskorper hæver
til store døve kloder
i kredsløb om dit gisp.
Hæfteplasterets lov
får vaterpassets åndenød
til at ligne goplers føletråde.
Tyngden af hvert køn
cirkler som øjne
i sønner og ledvogterhuse.
Religioner nøjes med gråd
parate til at lytte med samtlige døve ører
Mesteren ånder dig uanset
og berører den visne folkestamme.
Dæmninger af Trojas æg
når kirketrappen med løvebrølets flammer
Hektors tyndskid
får neon til at lyse.
Så sænkes nat over kirsebærets kerne
korpulerende tarotkort siver sirligt
fra søvnens læk
bøgetræets katedraler
omfavner din nød.
Her ligger klumpen i halsen
som en røllikerillet solsten
og hvisker:
Har du glemt dine fodspor
på vej ud af tunnelen
røret står som rav
om dine stænglers ben.
