Dit ansigt blomstrer
og du taler om blomster
selv en melbolle
forvandler du
til blomst.

Omtale af

r

r

r

r

 ... ideen findes i tingen:

Bøj dig elskede kun for at
modtage mit kys
jeg er fyldt til randen
af din sommer
af din sommers mange
smagsnuancer
bøj dig elskede kun
for at smage
endnu en forvandlings rum
bøj dig elskede
lidt endnu.

  rrrr udkommer i dag:

Digtet er en trommemaskine er en modbydelig fabrik er en bøvet og fummelfingret agent op mod en bøllebanksmur du arbejder dig igennem som var der en åbning i digtet digtet vinker som en forvirret Bowiefan digtet er et greb i muffedissen flyvende i sit Bowienul digtet er med på en lytter digtet er der hvor I mødes med benene på nakken i bekymringens ramme er digtet en fødende kvinde er dine forhornede nyre dér og nyre hér for Nike er digtet at strække sig for Rumi er digtet længe før noget forbud mere end sin titel er digtet bytter sin søvn for tomhed og ro løber over med badedyr og fædre digtet er på ingen måde et totalt børneforbud digtet er bryster fulde af mælk fylder Jer med barndom er spørgsmålenes spørgsmål digtet er en bønnestage rullet sammen i bøn er de sjove strubers ve skriver sig ud over papirets kant digtet er en trommemaskine en modbydelig fabrik:

Pr æ rrrr : iew ild :

At sidde på et tag
og pege skyerne ud
der er meget at holde styr på
hver sky har sit navn
hvert navn sin sky
og aldrig så snart
er navnet et andet
og familien ukendt
for denne jord.

At glo gennem en rude
og se der inde
bag duggede slør
de levendes dans
om hverdagens glød
og de arvede møbler
strandet med glans
i en flygtig idyl.

Et mylder af senge
at forholde sig til
hvem fik hinanden
og hvem fik sig glemt
i en giftkrog et sted
på navnløse lagener
så hvide i vinden
mellem huse af strå.

DrIFTPErFOrMANCE

~

Mørk fortovsflise
rødglødende øjehul
skifter forklaring

den dæmringsglemte
læbestift bider sig fast
i løssluppent digt

det pirrede skød
kaster trutmundens triumf:
studenterrabat.

Jeg hører skildpadderne trække vejret

imens jeg kigger på fotografierne
af alle de store digtere
hører jeg skildpadderne trække vejret
hvor skønt sådan at trække vejret
uden anden hensigt
end at trække vejret
at trække vejret
er lige så naturligt for en skildpadde
som det er for fotografierne
at stirre tilbage på mig
jeg hører skildpadderne trække vejret
det lyder hæst som en langsomt trukket flænge
som hvis nogen pludselig
stak sin næse ud
gennem din navle
for at trække vejret
selvom jeg må tilstå
at mine dværgdyndskildpadder
langt fra ligner embryoer
så tror jeg godt, du kan forestille dig
nogen trække vejret gennem din navle
som skildpadder der drømmer under vand.

Tiden mellem fnug
ræddiken hvid indeni

digtet hviner.

Det er lyskrydsene i dine øjne

der skærer mørket ud som en ramme

om dine skridt

det er fortovsflisen

i randen af din bevidsthed

der får dig til pludseligt og abrupt

at standse op

for en forbi-passerende sætning

og det er dén alene, som fortæller dig,

at her er en trafik 

du må vågne op til:

Frirummet kan vel også nogle gange være løsningen på- og for alt det problematiske udenom: Men… der må også være en balance imellem de kræfter, vi bruger på modstand, og så de kræfter vi bruger på at leve i pagt med en bærerkraftig levevis, ellers øder vi vore kræfter på en måde, der i længden stagnerer den revolution af tingenes tilstand, som vi oprindeligt ønskede... det er da også interessant, at debatprogrammer der involverer frilandsbeboere overfor repræsentanter for det markedsøkonomisk-orienterede omgivende samfund, kan få sidst nævnte repræsentanter helt op i det BLÅ felt, med ord som parasitter o.l. Det er jo interessant, at de kan opleve frilands relativt fredelige og ville nogle jo finde - fornuftige strategi - som direkte Farlig og Samfundsundergravende. På den baggrund er det helt relevant at antage, at det frirum slet ikke er så harmløst og betydningsløst for den nødvendige udvikling, vi som samfund må undergå, hvis vi overhovedet skal gøre os håb om, at vi som art skal have en fortsat eksistensberettigelse på denne klode… Hvert sted, hvor der er en medspiller, er der også en eller anden form for dialog, og det skal der være, det er i samtalen, det sker. Jeg mener også at betegnelsen 'passiv modstand' ikke er retfærdig og heller ikke hverken dækkende eller sand. Vi kunne lige så godt kalde det aktiv modstand, fordi der handles, der gøres noget - lige meget hvor blidt og ude af tanken om samfundsomvæltende revolutioner, de handlinger så er. Jeg mener heller ikke, at det er sandt, at der intet er opnået - ved at bevæge sig 'fra a til b og synge nogle sange for siden at gå hjem'. Jeg kan ikke underkende oplevelsen af menneskeligt fællesskab, som i virkeligheden er den kultur, vi må bygge alle holdbare forandringer på - som en første forudsætning. Men måske forskellen på aktiv handlen og manglende modstand ligger i sætningen: Hellere tænde et lys, end at forbande mørket... Mærk horisonten modtage den moral, vi troede, kun vores lodrette beståen kunne bære, og find i det den revolution, som ind til dette moment måtte vokse sig til så store bogstaver, at det er svært at forstå - at denne min blotte hvisken bliver besvaret af et træ, som en udsigelse af hvad der allerede sker:  

Den unge sejr

ned i sin pagt -

glad sender de rav til dén elev

gæt hvem der rører afgrundens rand

i eftermælet sættes raffaeliske læn

åh, jeg mente det med de savtænger ved alle knopper

lad mig gætte dig ind i en anden madras

motoren falder ud af rebets rækkevidde

ofte tyder de leer som en slynget knoglestage

og en rem vi anede deltes med hovedet

skrællet i guldnittet bur

falder rullerød

pletten fyldes med bakkenbartbakterier

som jøderne rutsjer ned ad et tov

prøv at gå ind i den lange meter

salmeriven rækker til en tusgerning, hej

se majregnen glemme nattens frost

skulle vi ikke kunne finde den morgenrøde

så da begge var i nærheden af det gnidrede

mødte de en pegepind til at forstå

vi går til ro i en demens uden noget:

pletten fyldes med bakkenbartbakterier

som jøderne rutsjer ned ad et tov

vi går til ro i en demens uden noget

salmeriven rækker til en tusgerning, hej

åh, jeg mente det med de savtænger ved alle knopper

skulle vi da ikke kunne finde den morgenrøde

motoren falder ud af rebets rækkevidde

så da begge to var i nærheden af det gnidrede

mødte de en pegepind til at forstå

glad sender de rav til dén elev

i eftermælet sættes raffaeliske læn

gæt hvem der rører afgrundens rand

ofte tyder de leer som en slynget knoglestage

prøv i det mindste at gå ind i den lange meter

lad mig gætte dig ind i en anden madras

og en rem vi anede deltes med hovedet

skrællet i guldnittet bur

falder rullerød

den unge sejr

ned i sin pagt -

se majregnen glemme nattens frost.

Alle bør have en løn, for det de laver, en løn, der kan sikre dem, det, de har behov og brug for, men de, der ikke kan lave noget, bør også have en løn, for det er også vigtigt ikke at lave noget, men hvornår laver man iøvrigt ikke noget; hvad er ikke noget - der er jo ikke noget, der er ikke noget, for noget kan ikke være ingenting, for ingenting findes ikke. Når man her i landet har indført SU - er det vel også i en slags erkendelse af, at den, der studerer, gør et stk oftest overvejende mentalt arbejde. Det er det mentale arbejde, der med tiden skal gøre os næsten helt frie af alt nedslidende kropsligt arbejde. Alle vil altså med tiden per naturlig udvikling blive åndsarbejdere. Så vi kan lige så godt indføre eller bibeholde en ordentlig løn på det område også.

 

 

 

rrrr:

  

r
r
r
r

 

 

 

 

Hotelt:

Hvis det nu ikke bare var fordi, det betyder det, det gør, så kunne jeg egentlig godt lide ordet scriptapalooza: 

STRØMPENISSE
STRØMPENISS
STRØMPENIS
STRØMPENI
STRØMPEN
STRØMPE
STRØMP
STRØM
STRØ
STR
STRØ
STRØM
STRØMP
STRØMPE
STRØMPEN
STRØMPENI
STRØMPENIS
STRØMPENISS
STRØMPENISSE.

PST ... PＲSS ... PSTØL

PST ... PＲSS ... PSTL

PST ... PＲSS ... PSTÖL

PST ... PＲSS ... PSTL

Nær ruinen 
indhyllet i dis
alt det afrippede
en rive til at tegne 
striber op ad muren
efter behov stryge et ror 
gennem rummet svinge en hale 
mellem hvide dyr gå i knæ stadig gående
sådan en nat hører jeg det synge under hver sten
sådan en nat kommer stilheden til mig.

Det er ikke venner mørkhvælvet samler
de frådende strømme fortæller så lidt
hvad virkeligt former en ø af vores frygt
her står vi nu rystet sammen
af en ubegribelig, sanseløs kraft
så stramt at jeg snart bliver kvalt:

bogstavnen vipper de sorte bølger
i brændingens brus er det mindste begær
for intet i verden ville vi bytte
de tegn ud med vores skæbne her
som åbne sider ruller den stemning
vi ikke kan holde og fæstne fast

- i en stadig dybere nat.

EL-MASTEN

Numse-Karls ølkasser.

Fej surt korn Chile-spadser.

Pis nørden.

Blyanterne  nøler.

Slutsedlen Poul Nor.

Her hen hingst Colt mild.

MUNDEN SOM INGENTINGS BLOK

Jeg spår økonomi
total hypnose

trommenano
igen på åen

om hvert øre
håbefulde porte

to tykke
remulade-orme

knækker

mere ved vi ikke
pagten vejer kilo

hvem fanden
giver os

mave-valmuer
begynd, begynd

hvem er hvem
gå den retning, gå:

Øko                                   tja
håndkøb                            lungeafdeling
knofedt, pas på                  hør øksen

håndkøb                            lungeafdeling
knofedt, pas på                  hør øksen
ø-kuller                             betydning

knofedt, pas på                  hør øksen
øen med et svømmetag      pyha
håndkøb                            lungeafdeling.

Åmhi otii åqål
åmhi tohi hjatål
åm hoppator tohi hjaton
låv hjål ojål ojakamnol
lhovå jylhi schqyyt
schqyyt mataq håkti
schqyyt ihot jyjhi
schqyyt mato ykjaiti
rahqun kahsh phjål
hosåkår tohi urak
hosåkår ylhi aput
jylhi tuninut hjål.

Krisen er fiktiv, og det er de tabte trillioner også, men ikke det arbejde vi skal gøre for at holde FIKTIONEN kørende.

Jeg slår op
i bogen
det er den
slags følsomhed
ingen kan betvivle.

Man kan ikke vinde
over myten
lige meget hvor
lille den er.

Selvfølgelig går vi
uden om stenen
og genkender

først følelsen når den
sidder fast i mundingen
på den ladte pistol.

og hvem føder mønterne som ligger i dybet
og hvem føder slanterne som en nonne uden bund
er HIBBEDI BERRIF deres aldrig-garderobe 
er HIBBEDI BERRIF deres årer for ror
hvis det duvende passerer rutexrevy
hvis det duvende flipper ud i fotopop
hvis noget flip overhovedet er fotogent
hvis noget puha er bannerets slogan
og det raffinerede er bananskrællens saltomortale 
at begrave skatten et hemmeligt sted
at begrave skatten med et stille smil
alle protestanter fra Cairo til det mindste pust
det der bor i ubestemmelsesbuer og dødebogstegn
se op fra kval i oversat nøk
få øjenkontakt og nik:
Arvesynden ha ha ha
er en sæk fuld af stjålne kontanter.

Det slappe gummi
kranset af folkesang
opløser sig i skælv

Amager jeg er klar
til brevsprækkens mægtige

sødmælk angstbragt
over regnfrakke-arme

de krøllede lagener
slutter morgenen

og lyden af træ
der kløves i ord.

Vi folder vore ører ud
og hører fjeren falde
fordoblet i et mørke
som en tunnel af en enkelt tåre

det frie fald
får formet krykker
i svellebagt spiral:

en måneknude sprættes op på langs:






  

Klimaet er dit fingeraftryk:

St st sto rst tsi tsi skå als se se so so st stu sk ski sk ski stu st tes sk sku sæ gst gst sky so sn

sn st snu sta sn stu sa sa ks ts st st str si sde så so skæ
ys ys ys ste ys si st sto ste se gs gryla

gsk st st sti la lu-lu-lu-lu-lu la se sk sku ski sk sp sp so spi so spi sprii se se st sk st st oss as ns

so sv svii yssk skjo st sto sty stry stry stry sanlifango labilo dask bilo dask klappa mysk ka pu spæ

st skæ su su is su sterikt sty st sk sø si so sdy suu salaman sva ta ts sva ts svats uls ings rrrs

sø su sum sø su sum sø ska rts rtski els els st stttt sky se els elsd sp spi se si slii sk sy sl så såko såp

ste si so uss sæ so æs spr spr spro stuu spro str ssi els es els st os as sø swa st si rs si sorat skii skyk

sa ns sta sk stu stu sy skii or or de år ra er er ræ er try rva er er or ar er ar or er or ir adr er er

or gr or ro or str strå muu er or ør er ver rof er er strø strøbel lus er er er er år ra ur er er er irk

ir er er er er er ørs er ørs ar er er ar ar ar ar ar rst str rø fit fro  fro fa kro er er rt er er er kr er

er rer ri er br er gr or or ror ri re ra ri rask irs er er re er er arts nomb st ås er er er re er er er

er re kre er yr rø or re try er er er er er er er år er er rymp orf rest er ær  ra er er er re er re er er re er

ru er spr sprii spridi spridi stre er si as si er er ir ør er re re er er re er er er er ør er or ør er er

men rmen rammen amme ka uf kuf kuf em om um me um me øm riii om memu me mi mu mi im iml luu

må mæ mæ me mi ma mask imt bryy øm umpf em om om me omp ymp om emp om me må am mi me

im ma em omp imm imm mi am mi mi mi mo me um æm mi me fo fo fo uft tyl tju fraa fla trkt fo fje

fo fo fo fstr fli uft fø aft fa fa fak of fra ift fo fø fu fel fel fa fa fø fr fa fo fg fg frii fo ft fa fhå fhå fly gf fr frymp

fo ift frymp frii fd fii fa fa flo flæ fibbenub be bo åb be ab ba bi pi tii bla bry blo po op po ba bla klip

ba pepy bla pi be bli pe pla ba bar ba bar bar be ib be be umbra be bli br bne brø pub lo paf ump

bli bu ab be ip bli bo blo app tap blø pa ymp bu ba emp spr ba blo pa ble ba skå ska stuk ykt

ski nk nk kesk ukubo bo blas gasta sky ga gu gle ka kro negkri gulv skæ sky ug kli ky ak ak

fak gå rk igsk ig ski ski kø pladau ki rk ik ks ko kæsk sk knu kru kru tok kst skæ gri gri grii

ski gra gt kæ gu ske gli klo tuk tuk ska ski ink gå uk klik li ko kre guk blok ank vog øg øg øgfa pøtak

ik igpø yk kan ko ogu ogu kolum pak kry kø ko gme gme måg glæ kla gi klag ga ging eg sge pep gels puf

gak ganzig ika eg ko gak gif gob go ligt øg gæ ko stik tisk tuk tuk pyk ruska morf bilo pu spæ.

  

Til et maleri af Jacob Haugen Sørensen

 Det er provokerende grovhakket rock'n'roll med sådan et fritsvævende blåkaotisk stakit for solen, giver en følelse af, at der muligvis ingen vej er ud af idyllen, vi kan lige så godt blive her og acceptere katastrofen og sutte på de slikkepinde, vi nu engang er; med hovedet sådan stukket i busken, svæver klovne- og ande-idyller rundt omkring, men stadig denne neger af en barrikaderet solgud, et hævnens komma stort nok til ikke at overse - evigt svævende dér i maleriets ellers lykkelige udgang:

:::

Izmefo snafo
asfuguf meztaf mezuf
tap matsufo gammakuf
taxwamnuf jihfo plyb?
Oj miztaf tupuf
mazuf izmefo
tabnuf gemuks!

Yoga nat [totems thuja]

 O landskab vokser
 jeg

øksehug

 siden barnsben
 hev det tavse

øksehug

 jeg er puklet
 som to kloder

øksehug

 syr kælent
 det stille 

øksehug

 og kalder
 en stamme

 køn.

Pistol bag stol

de tynde vægge
med neglemærker og -bid
en fjollet raslen

næsten terror

pistol bag stol

næsten terror

ned under mos
reddet af lav
de spinkle signaler
breder sig ud

pistol bag stol

kast mast mod dom
under krydsfinér
retter de sig op

det stille mos
det tyste lav.

Ensomhed
åbner læber som røgsignaler

Ensomhed
kender hvert autoværn

Ensomhed
er urhavets hvisken

Ensomhed
hører de ufødtes triumf.

MOLAB CHICK KARAZZI
PLEN SKILLI TRASOM KLOTT
KLYTT KLERESMA ZEI WINKELDOR
HEY DEN DOO
KWU PRAM DICK DEN TI
HEY DOO KONDIT BANG BANG.









 

{}
{}}
{}