Digtet er en trommemaskine er en modbydelig fabrik er en bøvet og fummelfingret agent op mod en bøllebanksmur du arbejder dig igennem som var der en åbning i digtet digtet vinker som en forvirret Bowiefan digtet er et greb i muffedissen flyvende i sit Bowienul digtet er med på en lytter digtet er der hvor I mødes med benene på nakken i bekymringens ramme er digtet en fødende kvinde er dine forhornede nyre dér og nyre hér for Nike er digtet at strække sig for Rumi er digtet længe før noget forbud mere end sin titel er digtet bytter sin søvn for tomhed og ro løber over med badedyr og fædre digtet er på ingen måde et totalt børneforbud digtet er bryster fulde af mælk fylder Jer med barndom er spørgsmålenes spørgsmål digtet er en bønnestage rullet sammen i bøn er de sjove strubers ve skriver sig ud over papirets kant digtet er en trommemaskine en modbydelig fabrik: