INDBLIK I EURYTMIEN

IRYRIUIRYRI

I 
RAN
YOU 
RAN
IRAN
URAN
IRAN
RAN
YOU
RAN
I

Ja, nu er begge kattens øjne åbne
og jeres smykker 
ligger i græsset
hvor jeg fandt dem
de ligger i græsset og
inde i en lomme
sammen med nøglen
til postkassen
som nogen muligvis
gemte under en sten
så den var væk
gad vide om
denne nogen
magter
at finde den
når der igen
skal leges postbud og
bringes breve ud.










  

Flaget vejer 1152 gram
Flaget vajer over huset
Flaget vejrer morgenluft.

Træk i Vagn E Olsson  fra begge sider, og ud kommer en treforket vase. Muligt er det endda at spille sin konceptuelle aversioner, perversioner og alle andre versioners visioner  er det endda muligt tryk fra begge sider og du får voldsom gol i transmol.

Kapløb med tiden

Hvorfor er det så vigtigt for Lars Løkke Rasmussen at indgå skatteaftale med BAF-regeringen - på et tidspunkt, hvor regeringen ellers lå i (hed det sig) seriøse forhandlinger med sit daværende støtteparti (Ø). Det er det, fordi det vil være godt, om en sådan aftale kan få gjort det fremstormende venstrefløjsparti så arrige, at regeringsgrundlaget falder bort, og regeringen bliver tvunget til at udskrive valg i efteråret 2012. Det er af samme årsag, at især partiet Venstre har ført valgkamp dag 1 efter sidste valg. Det er nemlig af den overordentlig største betydning for Lars Løkke Rasmussen at få udskrevet valg - inden der falder afgørelser i de mange sager, der pt kører ham og hans parti imod. Disse sager er et problem for Venstre, og vil være så belastende for Lars Løkke Rasmussen, at en fortsættelse med ham ved roret synes utænkelig - såfremt sagerne falder ud på en sådan måde, at han og partiet Venstre ikke kan se sig absolut rensede.

1. Rejs mig et nærbillede af tætnelæber.


2. Den dygtiges kapgang med idé-kul.


3. Ned ryger hunde-ægget med lup.


4. Ned i ni hurtige gab.


5. Luksus terts lyren i ti rejekast.


6. Go ahead, punk, make my day.


7. Nøgne skub i førsteelskeren.


8. Aftenen når den stolte dolk i purpur.


9. Nederdele napper jeg.


10. Sorte kerter af regn.


11. Til bøllebankeren.


12. Fortæller Cairo bukserne.


13. Ikke død i øksehug.


14. Som sneen i 41 og svineguld.


15. Sorte siv i et mosgroet gab.

Ordrebog:

Dagbog:

En dag stiger et væsen ned i mig
der gør mine lunger til mere løve
med manke ud over hele muldåndingen


det er sådan et åndingssyn
der gør hele haven lodden
i et print af mine lungers bryst.

Død og fødsel er et og det samme set fra to forskellige sider.

1) skriv et digt hvor hvert ord indeholder mindst ét af følgende bogstaver:

    g, k, l, b, o, i. Hver linje i digtet må højest være på tre stavelser.

2) beskriv linjerne i din venstre hånd uden at skrive noget, der kan henføres

    til et du. Lad hånden samtidig være transparent og have havet som baggrund.

3) skriv et digt hvor første bogstav i første ord begynder med b, første

     bogstav i næste ord med m, og så fremdeles med de følgende ord:

     d, n, r, l, g, ch, f, s, h, t. Lad digtet sluge månen som et grådigt menneske

     sluger sin mad.

4) skriv et trist digt. Når du har skrevet digtet - udskift da alle navneord med

     blomsternavne.

5) skriv en tekst hvor du udelukkende nævner alt det positive ved en boligblok.

     Forbogstaverne i hver linjes ord skal tilsammen danne navnene på de piger og/eller drenge

    du har kendt - i kronologisk rækkefølge.

6)  skriv et digt på ti linjer, hvor der i hver linje står et barn og kigger ud igennem

     et plankeværk, men ordet plankeværk må ikke nævnes - derimod skal digtet

     danne ordet 'plankeværk' som akrostikon.

7)  skriv et digt hvor bogstaverne k,g og r er brugt så mange gange som muligt.

      Uden at nævne 'krager' og 'sne' skal digtet handle om dette. Digtet skal være

      hudløst.

8)  skriv en tekst hvor ordet 'død' eller 'døden' står præcis midt i teksten - og tekstens

      to dele spejlvendt er hinandens modsætninger.

9)  skriv et digt om, hvad en tom cola-flaske kan bruges til - uden at nævne ordet

      cola-flaske. Digtet må ikke være erotisk.

10) lad et digt udelukkende bestå af sætninger du har skrevet under indsovning.

11) lad et digt udelukkende bestå af sætninger du har skrevet under opvågning.

12) skriv 20 korte digte á 3 linjer, hvor Europa på forskellig vis sættes under vand.

       Ordet Europa må ikke anvendes.

13) Vælg en farve og gå derefter en tur ad en på forhånd valgt rute - notér på en

       blok alle ting, der har den valgte farve. Når du komme hjem efter minimum

       33 minutters spadsertur: skriv en tekst hvor ordene du har noteret forekommer.

       Der må højest være fem andre ord imellem (/for) hvert af de ord, du har skrevet på/fra blokken.

       Der må ikke forekomme farvebetegnelser i teksten.

14) skriv et digt, hvor en sok stikkes i munden på den, der taler, således at digtet udtrykker, det, man ikke længere kan høre, den, der forsøger at tale, siger. Digtet må på ingen måde være vulgært eller udsige noget som helst om, hvad en sok kan bruges til, når den ikke sidder i kæften på én, der forsøger at sige noget.

       

Skyggen er en bred, floden farver;
du kan kravle opad
eller du kan blive løftet 
og blive blændet af det fortryllende spil
for til sidst at blive kastet
ned i floden igen
i et orgie af refleksioner 
der gør flod og skygge til én strømmende 
udveksling af lidelse og savn.

Pensionsopsparingen er en gummiplantage.

 

FLOWOLF

Der kommer jo ikke en tyr stormende der hedder Pastinak det er noget der sker i min hjerne helt fredelige rækker pastinakker kommer ikke væltende med spidse horn vendt imod den yderste bøf accepterer kun nødtvunget din mangel på spritånde dét kød er jo helt igennem kremet dit svin du skal dø og sidder der som skyggen af et skelet et skelet er ikke bly er ikke to blykister bly og Erik H. er ikke Osiris er ikke indstøbt i kisten der vugger på Nilen og håner rillerne i to Long-John-potatoes vil du lægge koteletterne på dine benede endestykker James og ride hjem på en vittighed: da slog jeg en streg i luften kunne man  se forskel på den og dit afpillede gespenst det undrede mig at min håndbevægelse viskede dit fjæs af dit fjæs og et smil slap fri af den stramme hud og dét billede vil retspatologen overordentligt gerne gense.

På den ene side
dyret og moderen
på den anden side
dyret og døden.


Du er den manglende brik
                   : nåleøje;


hvad jeg krigerisk spreder
i alle rum, åh ja - jeg-små rum
forener du i naturharmoniske strømme


med en ganske lille ansats
udvider du min horisont.






  

Når vi så nærmer os køen
rejser sig fire meter tov, og vipper
op over alle hoveder med klaprende sedler
som en drive-in-bio, hvor hvert øje blir ved med at dryppe
og nærved holder sådan en af de her rundpullede røde truckerfyre
der har gjort noget, som ingen af os
nogensinde har prøvet
men det tænker vi jo ikke på
når vi står nede i Fakta
og lader øjnene vandre forbi dén tomme plads
feststemte proletarer
lidt tidligere netop har ryddet
det tænker vi ikke på
som årsag til fuld kobling
mellem krop og kærlighedshunger
dér lige før kassen
tænker vi ikke
på andet end det.

Kugle

Ja, netop, u'et er åbent, og indikerer derfor at noget kan trille ud af ærmet på det, endda måske i en lineær bane (U-banen, du ved). En kogle er jo også tilnærmelsesvis rund, og det afrundede o indikerer så tilsvarende, at en kogle er noget, der hænger en god tid, der, hvor sådan en nu hænger, stille, og duver i sit vindharpeorgelpunkt. Så ved jeg ikke andet med det kogleri.

Fremtiden strømmer os i møde fra den anden side af døden:

Fremtiden kommer uanset, hvad jeg måtte mene om den. Men der er visse forhold, der med sikkerhed ikke vil ske i fremtiden, om ikke jeg sætter min vilje ind på, at det skal ske.

Vi lever jo netop på et fysisk plan, derfor er det også vigtigt, at vi ikke går rundt og tror, at vi er engle, hvor i gennem et guddommeligt plan lader fremtiden ske, uden at vi har nogen viljesmæssig del i det. Jeg lever ikke bevidsthedsmæssigt i nogen paradisisk evighed, som jeg fortvarende kan opleve nu og nu og i næste nu. En sådan oplevelse kommer jeg netop kun til, når jeg har sat min vilje ind på at udvikle mig til at klare de opgaver (eller problemer), der hele tiden (d.v.s. gentagne gange - igen og igen) fra et (højere) plan (i mig) fødes i mit sind, hvergang jeg netop har gennemgået en sådan udvikling, der er løsningen på den stillede opgave. Ligesom i mit åndedrag - er der kun kort tid mellem indånding og udånding, et kort øjeblik, jeg sjældent i det daglige er mig fuldt bevidst; et sådan øjeblik opstår også allegorisk mellem opgave-opgaveløsning og næste opgave. Så kan det siges, at jeg bedre løser sådanne bevidsthedsmæssige udfordringer, når jeg er fuldt til stede i nuet. Men hvis opgaven var, at jeg skulle befinde mig viljesløst i et evigt nu - så havde der absolut ikke været nogen grund til at jeg overhovedet lod mig føde.

Den, der dypper sin tå i vandet, er allerede blevet våd.

Uranhjorte

Stjernetegn

Individets eksplosive afmagt

Tidsrummet 28. november 2008 til 24. marts 2023 er bestemt for syndebukkenes entré. Én efter én træder de frem, og altid  alene. Hver enkelts motiv vil være individuelt og oftest uransageligt kædet sammen med en eller anden form for spiritualitet, som den måbende omverden finder enten ekstremt fanatisk eller på anden måde afsporet. Syndebukkenes eller martyrenes enkeltstående handlinger vil øges, for at kulminere omkring d. 15. januar 2015. Hvor det i de første syv år vil være eksplosivt, flammende, desperat og overspændt - vil det i de sidste syv år mere gå mod en mere og mere dæmpet opløsning, assimilering og renselse. Den frivillige trang til at  stige op på en martyrpiedestal, som en syndebuk, der anklager det omgivende samfund for manglende spiritualitet og der af følgende uretfærdighed, er et levn menneskeheden mentalt må gøre op med for at kunne nå frem til dén sande broderskabsfølelse, der synes at være den største mangel ved de idéer, der med økonomiske argumenter anvendes til med en hel del manipulation af store befolkningsgrupper - at knytte lande sammen i unioner og andre former for handelsfællesskaber. Det der skulle udgøre grundlaget for virkelige fællesskaber er imidlertid i alt for ringe grad bevidstgjort. Denne skævhed vil det blive nødvendigt at udbedre. Alt der baner vejen for bevidsthed om sande fællesskaber (hvad vi kulturelt har til fælles - frem for hvilke økonomiske interesser vi i fællesskab skal hytte for hinanden hver især) - vil mindske fremvæksten af psykopatisk-ideologiske enegængere.

Vanvidsfantasi, den havde jeg rent forglemt; det er en del år siden, jeg hørte hans musik sidst; Afgrundsmusik er jo mere organisk sammenhængende end Insektarium, hvis man kan sige det sådan, men jeg synes eller tror Insektarium vinder ved genlytninger, sådan havde jeg det ihvertfald; i dagens kontekst lyder den måske ikke af så meget, men når jeg påtænker den samtids kontekst musikken er komponeret ind i - så forekommer stykkerne særdeles atypiske for tiden, og også foregribende senere tiders moderne kompositionsmusik.

Karen Tanaka - er det en finsk komponist?

Ja, lidt ligesom huse ofte har en dør med et nøglehul i, som man evt. skal have en lille nøgle for at kunne åbne, så kan jeg også nogle gange have brug for en lille kick-starter eller vinkel, hvor ud fra jeg kan overgive mig til musikken. Ikke at musik ikke er noget i sig selv, det er al lyd jo så absolut. Men det giver mig en ekstra dimension at vide, hvordan Stockhausen f.eks. uropførte TRANS, at måden han fik den opført på var halvdelen, nej, faktisk hele idéen med stykket; og at jeg så bedre forstår, bedre hører publikums efterfølgende reaktion, som såvist er med på indspilningen. Sådan et eksempel giver mig lyst til at genhøre stykket flere gange, for ligesom at leve mig ind i illusionen 'at være der selv' eller 'at have været der selv'.

At tage et skib med over et bjerg rører helt sikkert noget arketypisk, så jeg oplever, det er et konkret billed af noget der på en eller anden vis virkeligt har fundet sted; sådan også med musikken, de billeder eller stemninger de bringer op i en, kan nok synes abstrakte, fritsvævende, men musikken er jo meget konkret ligesom firetabellen er konkret for tømmeren, musikken har skellet, kød, blod og nerve, fordi det, jeg her kalder musik, frembringes gennem mennesker. Det, der står mere abstrakt for mig, er at lyden findes inden vi hører den, at lyden er en rytter, der først finder sin hest i det øjeblik tonen slåes an og kan høres.

Tror lige jeg vil se den, om muligt her i week-enden...

Har længe haft den liggende plomberet så at sige

- så tak for det lille puf i den retning.

Nu lurer jeg så på - hvad du mon synes om Fitzcarraldo, om eller når du har fået den set....

 Ja, det er pærenemt at lave, start med at bruge hvidkål, da hvidkålens blade har den store overflade med rigtigt mange mælkesyregærbakterier; du piller de store flotte yderste blade af, og gemmer dem; resten af kålhovedet finsnitter du, og stamper i en krukke, der kan lukkes tæt (bedst er naturligvis en syrningskrukke - som kan erhverves fra Dansk Helios - men ethvert tætsluttende glas eller lerkrukke kan bruges, dog må låget helst ikke have metaldele, der kommer direkte i berøring med syrningsemnet) - til en ti til tyve liters krukke bruger du dertil en lille håndfuld salt - i mindre syrningskrukker bruger du så bare forholdsvis mindre mængder salt - mere salt giver en stærk syrning - og mindre salt giver mild syrning - og for lidt salt - kan få syrningsprocessen til at virke for svag i forhold til evt. jordbakterier etc hvorved syrningen kan mislykkes (evt. rådne) hvilket jeg ikke har oplevet iø. imellem lagene drysser du efter behag kryderier, især frøkryderier - som først og fremmest kommen, (fenikel eller anis har samme gode egenskaber i retning af kommen, men giver en noget eksotisk smag - og egner sig mere til mere frugtagtige syrninger). Du kan også blande andre grøntsager med i syrningen, gulerod, ræddike, hvidløg, løg etc æbler, peberrod, peberfrugt etc etc. Men start første gang med overvejende hvidkål, da den er den sikreste som udgangspunkt at bruge. Når krukken er fuld og stampet, så har du enten drysset mængden af salt mellem lagene - eller venter til sidst med at opløse salten i vand og hælde den over -- tilsidst fylder du op med kogt afkølet vand, som dækker de stampede grøntsager. Så vikler du et klæde om glasset og lader det stå nogle dage i stuetemperatur. En gæring vil gå i gang og der vil pible gæringsvand ud selvom glasset er lukket tæt. Bruger du en gæringskrukke med vandlås, vil der lyde sådan nogle plops - når plopsene efter 3-11 dage aftager, stilles gæringsglasset/krukken køligt og du venter 1 helst 3 måneder før du guffer lækkerierne...

Glemte at sige, at de store dækblade skal lægges øverst i krukken, i en syrningskrukke vil der også være nogle tilhørende stenplader, til at trykke materialet sammen. Når man gør det uden en sådan - altså i et alm. syltetøjsglas må massen stampes ekstra grundigt.

Fermentering og mælkesyregæring er vigtigt - og måske den væsentligste grund til at folk i visse egne af Kina, hvor folk, der ellers aldrig drikker komælk, ikke lider af knogleskørhed -

!

Tror det er vigtigt med nattomiso, tempeh og mælkesyregærede grøntsager....  jeg synes fortsat at perspektivet er at vi mennesker i stigende grad vil gå bort fra animalsk ernæring, det vil være en naturlig udvikling, at det går sådan; der er allerede sket meget, et holdningsskred vil jeg kalde det; jeg havde min egen vilje jeg satte ind på det i sin tid, men da børnene kom ind i billedet trådte det omgivende samfund straks ind på en helt anden og i et enkelt tilfælde mere kontant måde, der gjorde mig for sårbar, fordi vegetarisme var mere eksotisk dengang end jeg synes det i offentligheden fremstår i dag --- nu er det eksotiske lysernæring --- og det selvom ca. 5000 mennesker i Europa siges at leve udelukkende ved lysernæring. Men fænomenet er blot et varsel om en udvikling hele menneskeheden vil gennemgå.

Dorset er ikke noget enkeltstående tilfælde, og han er heller ikke noget ekseptionelt tilfælde i forhold til de mange andre beretninger, der forefindes om emnet. Men alting har sin tid. .. mht mit eget tilfælde, så er det som du skriver - for privat for mig at skrive om, både i hel og halvoffentlig sammenhæng, da jeg ikke kan eller vil hænge andre ud for de kompromisser jeg har valgt at tage. Jeg blev oprindeligt vegetar i afsky over den industrialiserede brutalisering, der finder sted over for vore medskabninger.

Det var helt spontant for mig; da jeg havde fået fortalt om processerne på et svineslagteri.

Min beslutning blev straks efter bestyrket af års arbejde ved konventionelle landbedrifter.

Jeg har helt fra lille haft en vis aversion mod mange former for kød. Min bedstefar - fandt jeg så senere ud af - blev iø som 21 årig vegetar, og jeg tror jeg slægter ham noget på. Men han gennemgik - fandt jeg også senere ud af - en lignende bevægelse som jeg har gjort, han gav tilværelsen visse kompromisindrømmelser - efter vejledning fra hans forbillede Martinus.

Min mor accepterede det indenfor overskuelig tid - og lærte sig hurtigt - at lære mig - at lave mange lækre vegetarretter - og blev også en årrække selv mere eller mindre vegetar - uden noget som helst pres fra min side - hun drømte simpelthen noget, der fortalte hende at det var bedst at gøre sådan. Det er en lettelse, når det er sådan, men det er også nødvendigt at acceptere, at nogle mennesker har en beskaffenhed, der er determinerende for deres valg.

Sidste juleaften bad jeg min mor lave den her nøddesteg, som hun lavede så godt de første mange juleaftener, hvor jeg var blevet vegetar, det er jo virkeligt delikat sådan en nøddesteg der. Det er bare guf - ligesom Ganefryds risbøffer - Nøddesteg er også godt koldt som pålæg.

Det er ikke alle mennesker som endnu er konstitueret til bare kvit og frit at kunne gå over til vegetarisk ernæring, ligesom jeg heller ikke tænker, at det kan være meningen, at vi alle skal gå over til lysernæring fra i morgen tidlig.

Ganefryd er en helsekost i Århus.

Det er kun trist, fordi vi har bundet så meget socialitet omkring måltidet. Når vi alle engang om tretusind år har sluppet dét, så er der andre ting vi har socialitet omkring.

Hvis du bare accepterer, og bliver ved at accepterer, at andre spiser kød fordi det er de nød til, så kommer deres accept af dit valg også med tiden.

Min bror var  inkarneret kødspiser, men hans accept og til sidst også indoptagelse af mine valg ikke mindst alternative medicin-valg kom stødt og roligt med tiden.

I begyndelsen var der hån, men tilsidst stiltiende lytten, og en eftertænksom anerkendelse til tider - næsten.

om tretusind år smager et kys simpelthen bare af mere end det gør i dag, hæ, na, det ved jeg ikke noget om, men forventningens glæde har jeg da lov at have for det søde.

Ja basforstærkeren bliver dæmpet til fordel for en række overtoner, men vi kommer ikke til de toner uden først at have haft oplevelserne med dødsrytmerne.

Det betyder noget, det er ikke tilfældigt at man har den familie, som jeg mener man har valgt - selv; og om ikke selv - så i samråd med en eller anden

virkelig anden form for socialrådgiver.

Ja, klart.

Reinkarnation er naturligvis en hovedhjørnesten i Martinus' værk ligesom i næsten alle andre esoteriske talsmænd.

Jeg er ikke hovedsageligt inspireret af Martinus, men der er (næsten) intet i hans logiske argumentation jeg betvivler.

Urevangeliet er stor og inspirerende poesi!

Det at spise grøntsager gør os mindre dovne mentalt og åndeligt set. Kød er for de dovne, der har brug for stærk kontakt med en fysisk betonet virkelighed, hvis jeg må sige det meget sort hvidt i konteksten her.

Ja, kan godt se perspektivet,

en mere sensitiv tilgang til sin forbindelse med jorden kunne det måske siges og kaldes at være

Mht. fjernerindringerne, de er omend talrige i eksempler - så dog alligevel relativt fåtallige - alene af den grund, at det ikke er meningen, at vi skal gå og erindre de evt. problematikker, det var bedst for en tid at lade hvile.

noget i blikket

noget, der var svært at begribe, noget han ikke troede vedrørte ham, noget han kunne have fået fortalt, og som i aller højeste grad vedrørte ham, noget, han kun troede kunne ske for en anden, noget, der var sket i tredje person for en anden person, en person, han måske kendte, en person, han måske nok troede, at han kendte, og som han syntes, det godt nok var en hård skæbne, at sådan noget kunne ske, og så endda så tæt på et rygende aluminiumsværk, hvor gnomerne udbankede landets sjæl, hvor grundlaget for de let sammenklappelige skærme blev lagt, der, hvor skæbnens prenteplader blev udhamret direkte i den svovlkisholdige undergrund.

 

Til forsvar for de uperfekte statsministre:

http://www.rothstein.dk/2012/til-forsvar-for-de-uperfekte-statsministre/#more-1039

Er det minkavleren, der gemmer sig inde i rygekabinen - eller er det rygekabinen, der gemmer sig indeni minkavleren.

:::

Såfremt Albert Dam i stedet var blevet maler, ville han have debuteret med et maleri i mixet impressionistisk-ekspressionistisk stil, hvor man ser gennem blafrende gardiner ind i et rum, hvor det modstående vindues gardin også står florlet og duver. I rummet ville konturene af tre piger fremstå, som var de neddykkede i vand. Maleriet ville være renset for kriminalistiske over- eller undertoner. Elementerne i det drømmende undine-præg ville i al sin sindssyge kolonihave-uskyld virke som en skyggedøs i middagsheden, imens brødene hæver. Arbejdstitlen, ville man gerne tro, havde været Den Mørke Stue, men dette ville så åbenlyst ikke passe med det endelige motiv. Så der ville derfor aldrig blive tale om anden titel for Dams udstillede debutmaleri end: Mellem de to vinduer.

En smule søvn
i 

overvågningskameraets blinde vinkel

blir ved at snitte

vers

som fra en roehakkers vrid

før jord og sukkerkrop

blir endeligt adskilt 

i sort og hvidt.

 

Phil Collins in Eurythmics

Phil Collins eurytmiseret:

Smerten sprøjtemalet stikker regnbuer ud af prolapsen. 


En forsegling er brudt, da hændelsen atter siger jeg. 




Billedsting af en pæl hamret i, 


der hvor faldet ved fyraftenstid satte skæbnen på spor.

Jeg slæber mig gennem skoven.


Nogen har skrevet OFFER i isen.


Jeg står ved søen, og skriger


Ind til de kommer
og henter mig.

Fra hvert klovspor bræger et får

detaljens knurhår spidser til

alle de dyr

vi ikke kan se

samler sig som skyer

en mjaven og brægen

omkranser ruiner

hver sky

er en tanke

genkendt af vores.

R E N S D Y R S N A K

S T Ø D K O N T R A K T

E L V I N G R A P P O R T

Karl Heinz Stockhausen tilstræbte en musik, hvor der var den størst mulige afstand mellem hver enkelt tone - eller hvor så mange toner som muligt blev afspillet i samme nu. Noget lignende er det jeg gerne i et digt vil give et billede på.

Men et menneske, der mener, at det, særligt det, rager ekstraordinært op i landskabet (og der er rigtig nok mange måder at gøre det på) kunne overfølsomt eller måske bare pr helt rationel logik, hvad ved jeg, misforstå det derhen, at digtets udsagn er møntet på vedkommende, og at der derfor retteligen må være tale om en forfladigende poesi. Men jeg mener intet i den retning, der normalt opfattes symbolsk. Billedet menes berettiget i sin egen konkret. At noget afsøger en afstand, og sammentrænger den, og at vi i denne afsøgning lades ude af syne til fordel for et andet perspektiv. At dette kan tage sig 2-dimensionalt ud - får være. Kald det bare poesi flad som en pandekage eller hvad fanden du vil. Men billedet eksisterer efter min mening i sin egen ret.

Mit liv har været én lang elefantbegravelse         kun afbrudt af et par standsede dansetrin og lidt søvn.

Hvem har ikke i et tidligere liv
pisket sig selv til blods
så der i dette blod dog
kunne rulle en smule følelse


og hvem har ikke i et senere liv
bedøvet sig i en grad
der skabte afstand til de
alt for overvældende følelser


ja, hvem har ikke selv
været en Nietzsche
med sin sandheds nøgne jeg
neddykket i fremmed magt.

*

Lysæd din mund!






          Krystalkalabas.

fra vandspejlet vipper rørhanen vimpler
i det våde mudder hvor hvert tegn venter
jeg hvæser og spreder mine vinger
vil du nærmere vil du mærke venstre slag
andemad hvirvler rundt i voldsomme kurver
avnbøgen kaster vilde frugter
vil du nærmere vil du mærke vingens sus
fra vandspejlet vipper violette vimpler
brændemærker på din huds lavkastevrap
kald mig Leda, vrid dig svimmel væk

Min synsvinkel vender verden ud af syv
guldsmedevinger glasklare nervestrenge
svirrer lavt over vandets spejl
hvide dun vugger sig fulde
salamanderen svømmer med mørke pletter vendt
i slowmotion-bevægelser
venstre, højre, venstre, samle, sprede
ud af syv verdener vender vandet vinkler
overfarten vipper
vilkårligt vers i orgelbrus 

hej du vejsving
hej du hovedvej,
bønnehospital


hæng foldede ark over lyden
og noderne rugger videre
giv aldrig breve som husker


nu skubber telegrammerne
vorter ud af bashøjtalerne

P C B M
E J K H
I F G L
D O N A

  




Under os rører
de selviske tolke
en kasse vod


genkil et knæ
som var det
gule snap


den rømmede søns ben
maner aske op af krukken


fanerne griber ponykølen


og døgnene snurrer
søen i søjler.