Fremtiden strømmer os i møde fra den anden side af døden:

Fremtiden kommer uanset, hvad jeg måtte mene om den. Men der er visse forhold, der med sikkerhed ikke vil ske i fremtiden, om ikke jeg sætter min vilje ind på, at det skal ske.

Vi lever jo netop på et fysisk plan, derfor er det også vigtigt, at vi ikke går rundt og tror, at vi er engle, hvor i gennem et guddommeligt plan lader fremtiden ske, uden at vi har nogen viljesmæssig del i det. Jeg lever ikke bevidsthedsmæssigt i nogen paradisisk evighed, som jeg fortvarende kan opleve nu og nu og i næste nu. En sådan oplevelse kommer jeg netop kun til, når jeg har sat min vilje ind på at udvikle mig til at klare de opgaver (eller problemer), der hele tiden (d.v.s. gentagne gange - igen og igen) fra et (højere) plan (i mig) fødes i mit sind, hvergang jeg netop har gennemgået en sådan udvikling, der er løsningen på den stillede opgave. Ligesom i mit åndedrag - er der kun kort tid mellem indånding og udånding, et kort øjeblik, jeg sjældent i det daglige er mig fuldt bevidst; et sådan øjeblik opstår også allegorisk mellem opgave-opgaveløsning og næste opgave. Så kan det siges, at jeg bedre løser sådanne bevidsthedsmæssige udfordringer, når jeg er fuldt til stede i nuet. Men hvis opgaven var, at jeg skulle befinde mig viljesløst i et evigt nu - så havde der absolut ikke været nogen grund til at jeg overhovedet lod mig føde.

Den, der dypper sin tå i vandet, er allerede blevet våd.