Bøgetræet sank sin sidste opvask
krydderurter strakte hals med små basuner
englelys fra jordens sprække
hilste dødens jubelglæde
her sad jeg med mikrokoppen
fuld af giften du lod dryppe
fra et hav af had så grænseløst
alle krukker blev til tunler
at krybe gennem med en tunge
kløvet af den tabte tid.
