Ruserne er døve af dine snogepletter
mærk dig hvordan regnkløften står og rykker
over de døve dråber
hænger rækker af blankål
som nogen har regnet ud
kan sættes fri
som sod fra en krematorieskorsten.
Hugormegiften er ved at slippe op
tænderne står i hjørnet og hopper
omme bag hortensiaen
hortensiaen klemt inde mellem bilen
og naboens trampolin
de lysende hortensiaer
til højre for gyvlernes sorte salver.
Den glødende hvide
er lyskontakt for røde bakker
rundt i vasens rille
kører hærdede torne
og får vasen til at lyse
som flodhestetin
let forstøvet
gift stiger
som en sidste vinkende hånd
fra dit forpustede trinbræt.

No comments:
Post a Comment