Reservat

 

Rugmarken var alt der bevægede sig i vinden

ud løb en sneppe 

       alt hvad remme og tøj kunne holde.

Jubelskrig, elskede reservat

glæden slår vejrmøller i dag.

Du var tålmodig

og fotogen

så du medfølende

vinden tage fat i mit skæg.

Da du løb

kunne jeg næsten ikke følge med

da du væltede

om i græsset

og tog fat om nærmeste pæl

hviskede jeg til dig.

Jubelskrig, elskede reservat

glæden slår vejrmøller i dag.

Oppustede balloner svævede 

og op i luften lød

jubelskrig, elskede reservat.

Du havde denne magt

over elementer og ting

men dit væsen

var skørt som en kiks

og krummerne

dryssede fra mit skæg.

Det var sådan, du ville have det

sådan dagene gik

og du strakte dig under månen

og gav dit vældige gib til kende

med tålmodige jubelskrig.

Elskede døve, parat var du, parat

og på nåle dyppet i kompasroser

med jubelskrig, elskede reservat.

Du målte mig tålmodigt op

og lod kyssene slutte

sådan var de fanget ind

jubelskrig, elskede reservat.

Lys ville gynge i ballonernes sange

dit vældige format

fanget ind af mit skæg.

Du valgte såler

du dvælede ved

du valgte stemmens uransagelighed

at føre evighedsrav med dig

tålmodigt i jubelskrig. 

Jubelskrig, elskede reservat

glæden slår vejrmøller i dag.