Rooster of pop

 

Dancing through all the agony

beaked raised high

I remember your swing

love the one you're with

I cried myself to sleep

were you my queen.

February, March, April

you will be hanged i January

like no other

I recognize your happy smile

you are both father & mother

you are the rooster of pop on a leash.

Standing on the top of it all

beaked raised high

you could never ever fall

as the rooster of pop

you could never never stop

you were my queen.

February, March, April

you will be hanged in January

like no other

I recognize your happy smile

you are both father & mother

your are the rooster of pop on a leash.

Elms

 

 

If you hadn't been kidnapped

when you were so blue

yes, back then

a long, long time ago

if you had received the gifts I sent

and heard what I wrote

if I could have called

but it's too late now

it's too late to regret

the stories you were told.

 

Two elms on the edge

that's you and I

two elms on the edge

on a planet that's too fast

where we're constantly tilting

in different directions

still so strangely connected

on each our verge.

 

If you hadn't gotten so drunk

I would have taken to your house

that night

we would have had a good time

and talked and laughed and cried and laughed

if you hadn't drunk

so fucking hard

but it's too late now

it's too late to regret

no drug rape for me.

 

Two elms on the edge

that's you and I

two elms on the edge

on a planet that's too fast

where we're constantly tilting

in different directions

still so strangely connected

on each our verge.

 

 

Air green abyss

 

Die fear, when you calve something

die fog, cry the trunk of fame

too often I count, yes, often I count

often I sleep alone

as so many times before

crack the room together

with nobody else.

 

Yeah

yeah yeah

yeah

yeah yeah!

 

Who sees the severed

who sees time running out

too often I count, yes, often I count

when will I see the end

on the twelfth stroke

another wave rolls

into the abyss.

 

Yeah

yeah yeah

yeah

yeah yeah!

 

On the twelfth stroke

another wave rolls

into the abyss.

 

Yeah

yeah yeah

yeah yeah

yeah!

 

......

 

Under den nodelinie-indspundne jomfru er der endnu en jomfru. Hun har fjordens kjole på og er mere inuit end inuit. Hun har ingen arme og ingen ben. Fjorden er hendes lemmer. Op foran ansigtet holdes en plantegrøn vifte. Det er koraløens urtid. Hendes hår er slangeånden, som slynger sig og bliver den anden jomfrus bjørnelab - fra den gang sortbjørnene vandrede over isen første gang. Den ene jomfru er den anden jomfrus glemte sind. Hvad den ene fanger, frigør den anden. Hvad den anden mangler druknet i sin fjord, favner den ene som guld i sin blotlagte livmoder. Det samme guld som hendes ansigt spejler livet med. Det nye liv hun som jomfru fik af slægten.

 

:::

 

 

Mine modermærker mimer

blandt alle de stjerner

drab må forstumme

vinlandet en anelse kedeligt

og den gamle sol søsætter sine sideskær

med koppernes udstrakte fingre

alle de rammer vi bevæger os igennem

for en dag at blive duftende hø

imens græsrødderne strækker deres håb

og sommerfugle kokoner åbner

hinandens sprog og sværmer op

sprogene sværmer op og

åbner hinandens sommerfugle kokoner

imens græsrødderne strækker deres håb

om en dag at blive duftende hø

hvis alle de rammer vi bevæger os igennem

bliver koppernes udstrakte fingre

og den gamle sol søsætter sine sideskær

bliver selv vinlandet en anelse kedeligt

ligesom ethvert drab må forstumme

blandt alle de stjerner

mine modermærker mimer.

 

 

 

 

 

 

 

 

:::

 

Mesterkysset som en glødetråd i pæren

stavefejl forvandlet til bryllup

den smukke brud så troløs som citroners både

på et hav af perlemor.

 

Tonsvis hældes over heste

 

Tonsvis hældes over heste

       og tyngdelovens hængekøje

              føder poser fulde af vås

og ligger vel nyfødt 

       et eller andet sted tæt her på

udenfor mærker vi nemlig det kølige dryp

i morgenmørkets bevægelser

på hvert havreneg sidder fugle

og kæmper for føden

den lovløse gøg skover 8½

gram plejeforældregylp

snuder kælver vipper af talte hovedhår

og gyvlen gyder springplask

gyvlen gyder springplask og gyvlen 

       og gyvlen

føder føder føder føder føder føder

i en uendelig nytårskur

knaldperle efter knaldperle.

Vi er de ældste ufødte

vi rører med åbne hænder

vores første mol tone, hvor i du også bor

en nedlagt taxacentral

             er dit afhuggede hoved.

 

Ud og gø, tøm pengene for manke

 

Ud og gø, tøm pengene for manke

sådan parat begynder pulsen

at tømme de villige metaforer

og galoperer ud af banen

i dæmpet belysning

og skumgaverne,

skumgaverne stiger som dampsøjler

gællefine tryners rovdyr

alt hvad der skælvende glimter

og rosenøgler puler

næppe andet

end de såkaldte zoologiske

klaphattes skumgaver slår klaphatte

skumgaver slår mågeæg forfra

mågeæg forfra, rosenøgle klaphat

slår stråler af lys over mågeæg

forfra parat saksesøster

rør parat og paratført

møllevinger mod dammens udløb

som i tonsvis hældes over heste

         og tyngdelovens hængekøje

                føder poser fulde af vås. 

 

Et ægte følge gavefans

 

Et ægte følge gavefans

skal renvaske alle skabninger

gummerne masseres med gasmasker

til tusmørket sætter ind

her sover vaser så selvfølgeligt

i hævngerningernes land

og kager hopper

gennem galgernes løkker

som fødsler

skibe røre mørket med noget

rummet forlængst har gjort til fakkel

omkredsen tror stadig

mørket følger sine egne regler

de rører det næppe

så tæt som natten

eller deler med samme selvfølgelighed

fanernes folder, kun for at hviske

ud og gø, tøm pengene for manke. 

 

Ud af fanens løse røverhule bjæffer

Ud af fanens løse røverhule bjæffer

et ægte følge gavefans

ud og gø, tøm pengene for manke

tonsvis hældes over heste 

       og tyngdelovens hængekøje

               føder poser fulde af vås

en nedlagt taxacentral 

         er dit afhuggede hoved

herefter møder du urtidens gæller

og gnaver gnidningsmodstanden bedøvet

ud og række nåleskove vandfald at bladre i 

thi sådan vælger skarpe kanter at øsle

måner du kan ånde med mulen

og efter følger skyggerne

som du må fejre

parat til alt det sorte

som du i svaneægget sov

og ud af fanens løse røverhule bjæffer. 

  

An chósta na Paradise

 

Mar sin sheasamar ansin ar bhruach Pharthais

 

le Baile Átha Cliath fágtha ina diaidh

 

le hamhrais Bhaile Átha Cliath inár gcroí

 

mar sin sheasamar ansin ar bhruach Pharthais

 

agus d'athchruthaíomar ár n-iarracht ghlas.

 

Mar sin sheasamar ansin agus Béal Feirste 

                                             ag gnóthú sciathán

 

leis an mbua a fuair Béal Feirste sciatháin

 

leis an mbua a fuair Béal Feirste sciatháin tine

 

mar sin sheasamar ansin ar bhruach Pharthais

 

agus d'athchruthaíomar ár n-iarracht ghlas.

 

Mar sin sheasamar ansin ar bhruach Pharthais

 

le Baile Átha Cliath fágtha ina diaidh

 

le hamhrais Bhaile Átha Cliath inár gcroí

 

mar sin sheasamar ansin ar bhruach Pharthais

 

agus d'athchruthaíomar ár n-iarracht ghlas.

Paradisets kyst

 

Så stod vi der på Paradisets kyst

med Dublin efterladt bag os

med Dublins tvivl i vores hjerter

så stod vi der på Paradisets kyst

og genopfandt vores grønne lyst.

Så stod vi der mens Belfast fik vinger

mens Belfast fik sine vinger

mens Belfast fik vingerne af ild

så stod vi der på Paradisets kyst

og genopfandt vores grønne lyst.

Så stod vi der på Paradisets kyst

med Dublin efterladt bag os

med Dublins tvivl i vores hjerter

så stod vi der på Paradisets kyst

og genopfandt vores grønne lyst. 

 

:::

 

Ruserne er døve af dine snogepletter

mærk dig hvordan regnkløften står og rykker

over de døve dråber

hænger rækker af blankål

som nogen har regnet ud

kan sættes fri

som sod fra en krematorieskorsten. 

Hugormegiften er ved at slippe op 

tænderne står i hjørnet og hopper

omme bag hortensiaen 

hortensiaen klemt inde mellem bilen

og naboens trampolin

de lysende hortensiaer 

til højre for gyvlernes sorte salver. 

Den glødende hvide 

er lyskontakt for røde bakker

rundt i vasens rille

kører hærdede torne

og får vasen til at lyse

som flodhestetin 

let forstøvet 

gift stiger

som en sidste vinkende hånd

fra dit forpustede trinbræt.

 

Floden åbner sine svaner

 

Floden åbner sine svaner

og sniffer ivrigt ilt

og søger vej igennem søen

trykker kys intet skæg kunne overgro mod brinken

et vedvarende sorgarbejde

ingen rådes til at følge.

 

Plovfurer zipper kufferten og lægger oldtid bag sig

imens svanesøen fra dalslugters ekko tæller faner

nåleskove sover sølverne kul

råkost af høvlspåner

ruller over engen som føl.

 

...

 

Når solen går ned

står solen op

med de sovendes sjæle

i tusinde tal stiger de op

i søjler af lys.

 

Sus over mørket

  

 

 

 

Sus over mørket når hun kom

stor urne hvor fra der dryppede

sus fra de ben som blev til aske

øde kirkegård hvor min kuffert fandt ly.

 

 

Sus hver gang hun kom med tomme lommer

sus i de kølige mønters klirren

sus i de døve øres længsel

store søster som svævede lavt over djævelens sø.

 

 

Sus i det, vi allerede hørte

i de knirkende børes fald

sus gennem de mange festklædte

lommer af grublen.

 

 

Sus hver gang jeg så hende 

       komme tilbage uden sko

og vi afsøgte sommerens asyl

sus fra en lov ingen elvertåge saftsuseme

bad os overvåge som børn.

 

 

Et sus så lavt var vores døde afkom

et sus med alle sine storme

en told så mørk, at den ønskede os

hjem til sin morgen tyst.

 

 

 

 

 

 

 

 

Små finger-oppustede bøger

 

Du står i regnen

med alt hvad du efterlader

du står i regnen

og vender plader

ved ikke rigtig længere

hvad du egentlig søger

andet end små finger-oppustede bøger.

 

Sådan en regnvejrsdag

hvor tipskuponen ligner

en regn af stjernetegn.

Sådan en regnvejrsdag

hvor tipskuponen ligner

en regn af stjernetegn.

 

Med kufferten fuld

af alt hvad du efterlader

atten år og af guld

kalder dem spader

alle de triste råd du fik

mere end tragisk at de gik hen og holdt stik.

 

Sådan en regnvejrsdag

hvor tipskuponen ligner

en regn af stjernetegn.

Sådan en regnvejrsdag

hvor tipskuponen ligner

en regn af stjernetegn.

Du står i regnen

med alt hvad du efterlader

du står i regnen

og vender plader

ved ikke rigtig længere

hvad du egentlig søger

andet end små finger-oppustede bøger.

Sådan en regnvejrsdag

hvor tipskuponen ligner

en regn af stjernetegn.

Sådan en regnvejrsdag

hvor tipskuponen ligner

en regn af stjernetegn.

 

I HED DAGS  GADE I HED GADES HI 

 

 

Pierced potato

 

Cherry sauce in the suitcase

the pear tree sees God putting foals

the churches have emptied the suitcase

the pepper mob has caught a fever.

 

Pierced potato

Pierced potato

Pierced potato.

 

The sparrow of horror cries into the sauce

sees the moon the cuckoo's cheating egg

the screw hen has the chorus

the kitchen sink slurps rooks.

 

Pierced potato

Pierced potato

Pierced potato.

 

The cock goes out and clears the hiking trail

the cuckoo cries like a carefree oyster

sends its ps in the Chopin of heart

cherry sauce in the suitcase.

 

Pierced potato

Pierced potato

Pierced potato.

 

 

Wet drop

 

All our early ability of course overcoked

our newly tested hours in trimmed pirate cars

the self-destructive way of crying and feeling

just crying and feeling cheated

             in the pocket of the side streets.

 

Feel the wet

wet drop

feel the wet

wet drop

feel the wet

wet drop.

 

A fine and slow cry to linger on

your sole, the heel is filled with reading holiday

sole and heel barely measure up to your one eye

with a fine and slow cry to linger on.

 

Feel the wet

wet drop

feel the wet

wet drop

feel the wet

wet drop.

 

Feel the wet

wet drop

feel the wet

wet drop

feel the wet

wet drop.

 

Seven riddles cry from the neck up

if I advise seven heels to look out for myself

over fragrant vines and reading holidays

fried from the pickle jar with the cry over the knee.

 

The sea eats the cake's sizzle

the seagulls see it all from above

grass roots follow the joy of pain

a fat eye eats the eye's awl in a dividing notch.

 

Feel the wet

wet drop

feel the wet

wet drop

feel the wet

wet drop.

 

Pecks feed on tears drop by drop

you barely make it out of the cloak of tears intact

you are weighed down 

         to the floor's tears and divided

in tears over everything 

          you were cheated of and the rumors.

 

Feel the wet

wet drop

feel the wet

wet drop

feel the wet

wet drop.

 

When you suffer, feel the wet

wet drop

feel the wet

wet drop

when you suffer, feel the wet

wet drop, wet drop

feel the wet

wet drop

when you suffer, feel the wet

wet drop

wet drop

feel the wet

wet drop

wet drop

feel the wet

wet drop

feel the wet

wet drop

wet drop

when you suffer, feel the wet.

 

 

 

Reservat

 

Rugmarken var alt der bevægede sig i vinden

ud løb en sneppe 

       alt hvad remme og tøj kunne holde.

Jubelskrig, elskede reservat

glæden slår vejrmøller i dag.

Du var tålmodig

og fotogen

så du medfølende

vinden tage fat i mit skæg.

Da du løb

kunne jeg næsten ikke følge med

da du væltede

om i græsset

og tog fat om nærmeste pæl

hviskede jeg til dig.

Jubelskrig, elskede reservat

glæden slår vejrmøller i dag.

Oppustede balloner svævede 

og op i luften lød

jubelskrig, elskede reservat.

Du havde denne magt

over elementer og ting

men dit væsen

var skørt som en kiks

og krummerne

dryssede fra mit skæg.

Det var sådan, du ville have det

sådan dagene gik

og du strakte dig under månen

og gav dit vældige gib til kende

med tålmodige jubelskrig.

Elskede døve, parat var du, parat

og på nåle dyppet i kompasroser

med jubelskrig, elskede reservat.

Du målte mig tålmodigt op

og lod kyssene slutte

sådan var de fanget ind

jubelskrig, elskede reservat.

Lys ville gynge i ballonernes sange

dit vældige format

fanget ind af mit skæg.

Du valgte såler

du dvælede ved

du valgte stemmens uransagelighed

at føre evighedsrav med dig

tålmodigt i jubelskrig. 

Jubelskrig, elskede reservat

glæden slår vejrmøller i dag.

 

 

~

 

Nu blir du ældre end dit tidligere liv

en sommernat taber hånden sin mand

i en afgrund af forløsning og kærlighed.

:::

 

Vi døde lidt i den stifinderkakao

øjne åd de slanke ben

gong gongen faldt i drømmeslag

jeg lod en stige se dig an

som løssluppen lok langs sveller.

 

 

Din skikkelse løb foran dig

en livsalder senere

det var den jeg greb efter

gennem et hul i hegnet.

 

 

 

 

:::

 

Jeg flyder som en seerlussing

våd af ordketoganer

jeg fylder lungerne med doktorfisk

og får cikorie-øjne

du er en fremmedbøjning, men du

ved vinduets brynjeklædte overskæg

hvem er du som ser mig nøgen

når tynde slør omhyller versefoden.

 

:::

 

Mød os ved korkegen

og åbn din kufferts balrude

 

Kafka kom just forbi

på ryggen af et isbjerg

fordybet i hækkeklipperbøn

 

under dværgelmenes måben

det lydløse pust fra uglevinger

 

elektrisk er cikoriens og kornblomstens

ladning i dit isogyne sind

 

gå ud i tundraen

og led efter mamutter

læbernes kor

så blødt som tintråd

syr kort af din kuffert

 

mestertyvenes søvn

i en plovfure

under et lag af tyndt finerede stammer

 

koden til barnet bag møblet

er rebet om din hals.